Slow-motion optagelser, røntgenbilleder og computersimuleringer har kastet lys over, hvordan spætter undgår skader på deres hjerner, når de hamrer deres hoveder ind i træer.
Spætternes hoveder bevæger sig 6 meter i sekundet og pikkeriet har voldsomme opbremsninger af en styrke, der er 1.000 gange tyngdekraften. Derfor burde fuglene få seriøse hjernerystelser af at hamre i træstammer. Men det gør de ikke.
Det er forskere fra Polytechnic University i Hong Kong, som har fundet ud af, hvordan kraften fra de mange slag fordeler sig i fuglenes kranier.
»Med tiden kan forskningen føre til nye måder at beskytte menneskekroppen på,« vurderer Ming Zhang fra Polytechnic University of Hong Kong.
Forskerne lod fuglene pikke løs
Først observerede forskerne en flok spætter i et kontrolleret miljø. To slow-motion kameraer tog billeder af fuglene, der pikkede af hjertens lyst mod en sensor, der målte kraften i slagene.
På den måde opdagede forskerne, at spætter vender deres hoveder lidt, når de pikker. Det faktum har indvirkning på, hvordan kræfterne bliver overført mellem fuglehovedet og det materiale, det hamrer imod.
Røntgenscanninger af spættekranier hakkede endnu et flig af mysteriet. Scanningerne viste nemlig i detaljer, hvordan kraniets dele passede sammen, og hvordan knogletætheden varierede. En viden der afslører, hvordan kraniet tager imod de mange stød.
Tre gode grunde til manglende hjernerystelse
Med de solide data i hånden, var forskerne i stand til at lave en computersimulation af fugle-pikkeriet. Simuleringerne viste, at tre faktorer skåner spætternes hjerner:
-
Spættens tungeben – der går som en løkke omkring kraniet – fungerer som en form for ’sikkerhedssele’, der holder hovedet på plads. Især i forbindelse med det første pik.
-
Den øverste og nederste halvdel af fuglenes næb er ikke ens i størrelserne. Når pikke-kraften bliver overført fra spidsen af næbbet ind i kraniet, tager asymmetrien en del af stødet, så hjernen bliver belastet mindre.
- Plade-lignende knogler med en ’svampet’ struktur findes forskellige steder i fuglens kranie. De hjalp med at fordele stødene og på den måde beskytte hjernen.
Resultaterne er blevet offentliggjort i e-tidsskriftet PLoS ONE.
