Forskere har længe undret sig over, hvorfor de planteædende dinosaurer holdt sig på afstand af ækvator i de første 30 millioner år, efter dinosaurerne opstod.
Det har en international forskergruppe med dansk deltagelse nu endelig fundet ud af.
Store klimaudsving og heftige skovbrande gjorde simpelthen ækvator til et utåleligt sted at være med alt for lidt mad til de store dyr.
Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
»Klimaet i de tropiske områder omkring ækvator var for ustabilt med perioder med ekstrem varme, og vegetationen var slet ikke tilstrækkelig til at kunne understøtte en bestand af store planteædere. Derfor finder vi kun små kødædende dinosaurer og andre dyregrupper i fossilerne fra ækvator i perioden,« fortæller ph.d. og seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Sofie Lindström.
De store dyr ved ækvator bestod i henhold til de fossile fund hovedsageligt af reptilerne archosaurier, som var forfædre til moderne krokodiller.
Kun perioder med ordentlig føde
Store planteædende dinosaurer havde brug for et stabilt og næringsrigt fødegrundlag til at holde de store kroppe kørende.
\ Fakta
Dinosaurer indtog Jorden for omkring 230 millioner år siden, efter en global katastrofe havde udryddet 95 procent af alt liv. På det tidspunkt var Jorden ét stort tag-selv-bord for de opportunistiske dinosaurer, der hurtigt blev den altdominerende dyregruppe på planeten. I de efterfølgende millioner af år udviklede dinosaurerne sig til en lang række forskellige arter i forskellige størrelser og med forskellige levevis. Nogle blev kødædere, mens andre blev planteædere. Disse tidlige dinosaurusarter har forskere fundet fossiler af på både Jordens nordlige og sydlige halvkugle, mens de store planteædere gør sig bemærket ved at være fraværende ved ækvator.
For 230 millioner år siden var det en knaphed omkring ækvator, viser det nye studie. Nåletræer kæmpede om pladsen langs bredderne på de få floder og søer, som hist og her fugtede det tørre landskab.
Nord og syd for troperne kunne planteæderne vælte sig i rigeligt med saftige frøbregner. Frøbregner var en stor del af de planteædende dinosaurs kost, men planten indtog kun lejlighedsvist ækvator under køligere og fugtigere perioder.
I de fleste perioder var ækvator domineret af forskellige næringsfattige nåletræer, og netop udskiftningen i plante- og træsamfundene var et ekstra problem for dinosaurerne.
»For at kunne eksistere omkring ækvator var det nødvendigt for de planteædende dinosaurer, at fødegrundlaget var stabilit. Men de store klimaudsving gjorde, at sammensætningen af vegetationen hele tiden ændrede sig,« siger Sofie Lindström.
Ækvator hærget af skovbrande
Mangel på mad var ikke de store planteæderes eneste problem, viser det nye forskningsresultat.
Temperaturerne svingede vildt fra fugtige og køligere perioder til perioder med ekstrem varme. I de ekstremt varme perioder udtørrede vegetationen og blev til en sand brandfælde af tørt kvas.
Et uvejr kunne sætte det tørre landskab i flammer, og uden vand til at stoppe brandene blev kæmpe områder lagt øde hen.
De store skovbrande har ikke gjort det nemmere for planteædende dinosaurer at etablere sig omkring ækvator.
»I perioden var indholdet af CO2 i atmosfæren fire til seks gange så højt som i dag, så drivhuseffekten har gjort Jorden meget varm og ækvator særdeles varm. Mange steder har ækvator været en decideret ørken, hvilket vi også kan se i typen af fossilerede pollen, som vi har fundet i sedimentlag fra perioden,« forklarer Sofie Lindström.
Forklarer fordelen ved at være varmblodet
Jakob Vinther er lektor ved University of Bristol i England og forsker i dinosaurer, men han har ikke deltaget i det nye studie.
Ifølge ham er studiet spændende og kommer med en god forklaring på en hul i forskernes viden, omkring hvad der foregik i den her periode.
»Dinosaurerne levede i skyggen af stamfædrene til krokodillerne i lang tid, og først da krokodillernes forfædre forsvandt, kunne dinosaurerne komme til. Det giver rigtig god mening, at klimaet spillede en stor rolle, da årsagen til dinosaurernes manglende dominans dermed kan forklares ved, at det var en fordel at være koldblodet som krokodillerens forfædre i en periode, hvor det var meget varmt. Senere blev en fordel at være varmblodet, da klimaet blev koldere, og så kunne dinosaurerne komme til,« siger Jakob Vinter.
Undersøgt pollen og kul i klipper
I deres undersøgelser, under ledese af professor Jessica Whiteside fra University of Southampton og lektor Randall Irmis fra University of Utah, har forskerne studeret både kulindhold, kulstoffisotoper, pollenindhold og knoglerester i klipper fra New Mexico i USA.
Klipperne blev dannet på et tidspunkt, hvor sedimenter blev opbygget i en flod for 212 millioner år siden.
Pollenrester og brændt plantemateriale blev en del af sedimentet, og med tiden blev sedimentet til klipperne, som i dag udgør Ghost Ranch i New Mexico, der ifølge Sofie Lindström er repræsentativt for klimaet omkring ækvator i perioden
Fra de fossile knogler kan forskerne konkludere, at dinosaurer kun udgjorde 15 procent af dyrelivet i regionen for 212 millioner år siden, og de var ikke hverken lige så artsrige eller store som archosaurierne.
Der var heller ingen store planteædere blandt dem.
Pollenindholdet i klipperne brugte forskerne til at finde ud af, hvilke planter og trætyper, som fandtes i regionen. Resultatet af deres undersøgelser er, at der manglede kontinuerlig vækst af træ- og plantetyper, som store planteædere kunne leve af, eksempelvis bregner, padderokker og frøbregner.
Desuden kunne forskerne se store skift i typen af planter fra periode til periode.
Kulindholdet i klipperne, der er et udtryk for afbrændt træmateriale, viste, at regionen havde oplevet mange kæmpe skovbrande, som formentlig havde fjernet alt vegetation fra området.
»Alle vores resultater peger på det samme, nemlig at ækvator var et meget ugæstfrit sted i mange millioner år. Det er formentlig svaret på, hvorfor der ikke fandtes nogen store planteædende dinosaurer der i perioden. Først med klimaforandringer for 200 millioner år siden blev ækvator gæstfrit nok til at blive indtaget,« siger Sofie Lindström.
