Har du nogensinde undret dig over, hvorfor hunde er så søde, legesyge, ivrige og venlige? Hvis du har, så har forskerne nu fundet svaret til dig – og det ligger i hundens gener.
Det skriver Sciencemag.org.
Da hundene adskilte sig fra ulvene for titusindvis af år siden, var det især den selskabelige natur, de fik med sig, og det kan være en af grundene til, at hunde er så glade for at være sammen med mennesker.
Forskellige test har nemlig vist, at hunde og ulve er lige gode til at løse problemer – som at få pølser ud af en madkasse, men når det kommer til sociale test, klarer hunde sig langt bedre og bruger længere tid på at hilse på fremmede mennesker, mens ulve er mere sky.
De forskellige træk har forskere sammenlignet med de, som ses hos mennesker, der har en genetisk fejl, der gør dem ekstremt udadvendte og sociale, og der er altså flere ligheder.
»Genetikken bag hundes opførsel er måske endnu mere relevant i forhold til at forstå menneskers genetik, end vi før troede,« siger Per Jensen, der er adfærdsgenetiker på Linköping University i Sverige og ikke en del af det nye studie, til Sciencemag.org.
Det betyder altså, at forskerne ser muligheder for at studere hundes genetiske system for at lære noget om menneskets.
\ Læs mere
Studiets fund tyder også på, at der er stor forskel internt blandt hunderacer på, hvor sociale de er. Det kræver dog et større studie med flere racer at undersøge den sammenhæng til bunds.
Ulvene udviklede sig til hunde fra omkring 20.000 til 40.000 år siden, da nogle ulve var så rolige omkring mennesker, at de sneg sig ind i deres huse for at stjæle mad. I løbet af historien blev de ulve så tæmmet som husdyr og langsomt udviklede hunden sig, som vi kender den i dag.
Studiet er publiceret i Science Advances.
sj
