Ikke al videnskab er vigtig og alvorlig.
Og slet ikke når det gælder forklaring på julefænomener, for eksempel hvorfor julemandens rensdyr Rudolf altid har sådan en rød næse.
Vi ved, at den er rød, for vi synger jo 'Kender du den om Rudolf – Rudolf med den røde tud'.
Men faktisk får rensdyr røde næser i kulden – og der er en god videnskabelig forklaring.
For otte år siden kom teknologien
Før forskerne, med professor Arnoldus S. Blix fra Norge i spidsen, gik i gang i 2012, var der ikke lavet mange forsøg med, hvordan blodet flyder i huden på levende menneskers næse – eller for så vidt i rensdyrnæser.
Det meste af vores viden kom fra døde mennesker og dyr. Men i 2012 var teknologien på plads – et lille håndholdt videomikroskop, der kunne stikkes ind i folks næser og registrere, hvordan blodet cirkulerede inde i huden i næsen.
Og netop hvordan blodcirkulation foregår, har stor betydning for, hvor godt næsen udfører det, den er sat i verden til – ud over at opfange lugte.
Næsen skal nemlig opvarme luften, så den ikke er for kold, når den kommer ned i lungerne, den skal filtrere luften for støv og andre urenheder, og den skal sørge for, at luften er fuld af fugt.
Hvis ikke næsen virker, stopper den til eller giver sig til at bløde.
Næser til inspektion
For at blive klogere på, hvad der foregår i næser, fandt professor Arnoldus S. Blix fem mennesker, der meldte sig frivilligt til næseinspektion med mikroskopet.
Men det ville også være interessant at have noget at sammenligne menneskenæserne med. Professoren befandt sig i Nordnorge, og lige uden for vinduet gik rensdyrene rundt i sneen.
Og rensdyr får røde næser, når det er koldt, og det tydede på, at blodet spiller en stor rolle i rensdyrnæser. De var kort sagt oplagte som sammenligning.
De menneskelige forsøgspersoner var alle over 18 år, ikke-rygere og havde ikke på noget tidspunkt i deres liv haft problemer med næsen.
Kun en af personerne var anderledes. Han havde nemlig tredjegrads-polypper i næsen. Nogle gange vokser der nogle 'bobler' af hud ud i næsen.
Det hedder polypper. Hvis det bliver rigtig slemt, stopper de næsten næsen til. Så lyder det, som om man holder sig for næsen, når man snakker. Så store kan de blive.
De to rensdyr, der også deltog, var (så vidt man vidste) ikke-rygere og havde ikke nogen næseproblemer. Modsat menneskene blev de dog bedøvet, inden mikroskopet blev puttet ind i deres næser.
Og resultatet – og forklaringen på, hvorfor rensdyr har røde næser - lod ikke vente på sig.
Svaret er: Flere blodkar!
Det kunne man nemlig se ud af, hvor mange blodkar næserne havde. Menneskene havde i gennemsnit 15 blodkar pr. kvadratmillimeter.
Rensdyrene havde hele 20 blodkar pr. kvadratmillimeter. Altså mange flere end hos mennesker. Når blodet løber gennem næsens overflade, bliver næsen rød, og jo flere blodkar der er, jo mere rød bliver næsen, og det er derfor, Rudolfs næse er rød!
Om rensdyrs næser dog nogensinde bliver så røde, at de ligefrem kan lyse ligesom i julesangen, er dog nok meget, meget tvivlsomt.
