I 2012 fandt man det første bevis på, at der levede en fritgående ulv i Danmark.
Thy-ulven, som den blev kaldt, blev opdaget i Hanstedreservatet nær Thy. Allerede et år efter fremsatte tre jægere teorien om, at nogen havde transporteret dem til Danmark og udsat dem i Nordjylland - i så fald kunne man retfærdiggøre at skyde de uønskede ulve.
Teorierne lever stadig og blev i sidste uge omtalt i programmet ’Det, vi taler om’ på radio 24/syv, hvor Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, udtalte, at han har en »lumsk fornemmelse af, at der har været nogle varebiler involveret.«
Videnskab.dk har kontaktet ham for at få uddybet hans pointer.
»Jeg har ikke noget belæg for det, og det er da interessant, hvis det kan lade sig gøre, at en ulv har vandret til Nordjylland. Men, jeg synes, det virker underligt, at man ud af det blå finder ulve ved Hanstholm, som er gjort til en fredet Nationalpark. Hvorfor har man ikke set dem undervejs, for eksempel omkring Esbjerg, Ribe og Holstebro, ind til de pludselig bliver set i et fuldstændig afsidesliggende sted?« siger Søren Espersen.
Han tilføjer, at, han mener, der findes interessegrupper, der ønsker at udsætte vilde dyr i Danmark, som mennesker tidligere har udryddet:
»Der er nogle, der har interesse i at udsætte dyr, som vi ikke har haft i Danmark i 1.000 år, og i ulvenes tilfælde i 200 år. Vi har tidligere set eksempler på personer, der mener, at vi skal have bævere og moskusokser,« siger Søren Espersen.
Ingen har set ulve langs Vestkysten
For at komme til bunds i den mærkværdige sag har Videnskab.dk kontaktet to forskere fra hver sin forskningsinstitution for at få et nuanceret bud de på spørgsmål, der holder liv i konspirationsteorierne.
Ifølge de to forskere er det først og fremmest ikke usædvanligt, at ulve færdes på et stort areal uden at blive opdaget.
»Det er på ingen måde overraskende, at de tilbagelægger store afstande, hvor de ikke bliver set. Når de derimod bliver stedfaste og eksempelvis begynder at yngle, som de har gjort i Vestjylland, bliver de typisk set mere,« siger Kent Olsen, forskningschef ved Naturhistorisk museum i Aarhus.
Ulve er både dag- og nataktive, og det er almindelig kendt ulveadfærd, at strejfende enkeltindivider bevæger sig over store afstande og gennem forskellige naturtyper uden at blive set, tilføjer Kent Olsen, der selv har været med til at udarbejde rapporter om ulves færden i Danmark.
\ Læs mere
Ingen fysiske spor efter ulvene
Der er ikke fundet andre tegn på ulve langs Jyllands vestkyst, hverken fodspor eller ådsler, men det er heller ikke mistænkeligt, ifølge Sussie Pagh, der arbejder som ekstern konsulent for DTU-Veterinærinstituttet under rovdyrprojekter.
Ulve spiser primært rådyr, krondyr og mindre byttedyr som harer, men kan også æde ådsler.
»Det kan godt ske, at man har fundet ådsler fra ulvenes byttedyr, men at man ikke har været opmærksom på det. Vi har mange andre dyr i Danmark som æder ådsler af for eksempel trafikdræbte dyr. I mit univers er der slet ikke noget, som virker ulogisk i, at de er smuttet forbi, uden man har opdaget dem« siger Sussie Pagh.
Hvad laver ulven i Thy?
Søren Espersen finder det mistænkeligt, at ulvene selv skulle have vandret 400 kilometer fra Tyskland til den fredede Naturpark ved Thy.
»Hvorfor ved ulvene, at de skal derop? Jeg forstår det ikke. Det, synes jeg, er et mysterium,« siger Søren Espersen.
Men 400 kilometer er slet ikke en uoverskuelig distance for en ulv. Og hvorfor valget lige er faldet på det beskyttede naturområde i Thy, kan forklares ud fra almindelig kendt ulveadfærd, mener begge forskere.
»Ulvene ved ikke, at de skal til Thy, når de begynder at vandre. Ulve vandrer rundt, ind til de finder et godt område. Det vil sige et område, hvor der er uforstyrrethed, høj tæthed af føde og godt med skov og hede,« siger Kent Olsen.
Desuden har tyske forskere, ved hjælp af et GPS-halsbånd, målt, at en ulv kan vandre mere end 1.500 kilometer på 47 dage.
Forskere: Vi havde forventet deres ankomst
Siden Thy-ulvens ankomst i 2012 er der fundet DNA-spor efter 16 andre ulve i Danmark, og deres spredning til Danmark ses som en del af deres overlevelsesstrategi.
»Hundedyr har gennem tiden været nogle af de mest menneskeforfulgte dyr, og derfor har det potentielt været en god overlevelsesstrategi at rejse til et område langt væk fra deres fødested for at slå sig ned,« siger Sussie Pagh.
Ifølge forskerne er den centraleuropæiske ulvebestand i fremgang, og de spreder sig fra Polen og Tyskland ind i Nordvesteuropa, særligt til Danmark, Holland, Belgien og Frankrig.
»Der er på ingen måde noget overraskende i, at ulve nu optræder i Danmark,« siger Kent Olsen.
Danmarks placering ligger som flaskehals i forhold andre mere sydlige vesteuropæiske lande, og derfor har det bare været et spørgsmål om tid, før de igen ville slå sig ned i Danmark, mener han.
\ Læs mere
DNA-registre markerer klar sammenhæng
Det stærkeste argument for, at ulvene ikke er blevet eskorteret til Danmark, er ifølge Kent Olsen, at ulvene bliver nøje overvåget i Europa.
Der findes et fælles europæisk register, hvori ulvenes DNA bliver indsamlet, så man kan følge ulvebestandens udvikling og skelne de enkelte individer fra hinanden.
Fem af de voksne ulve i Danmark har efterladt DNA-spor i Slesvig-Holsten, inden de samme ulve blev opdaget i Danmark. Selvom de to andre ulve ikke er registreret i Slesvig-Holsten, bekræfter DNA-sporene i Danmark, hvilket ulveterritorium i Tyskland, de kommer fra, siger Kent Olsen.
»Teorier om ulveudsætninger modbevises ret klart gennem DNA-prøver. Vi har DNA-spor, der indsamles fra ulvenes afføring og tages som spytprøver fra nedlagte husdyr eller hjortevildt, hvor vi kan sammenligne den genetiske profil med andre ulve i databasen,« siger han.
På den måde kan forskere se, hvor ulvene færdes. De har også kunne afgøre, hvem nogle af ulvenes forældre er, da DNA-analyserne er af så høj kvalitet.
Vi kan godt forberede os på flere ulve
I regeringen diskuterer man i øjeblikket, hvordan vi skal håndtere ulvene i Danmark, altså om de skal nedlægges eller have lov til at blive.
Vi kan godt forberede os på, at der kommer endnu flere.
»Der har været en lille andel af hun-ulve i Danmark, men i 2017 kom der 8 hvalpe til, hvoraf halvdelen af dem statistisk set kan være hunner. Det betyder, at etableringen forventeligt kommer til at gå hurtigere nu,« siger Kent Olsen.
Begge forskere mener, at der ikke er nogen grund til at tro, at der foregår ulveudsætninger i Danmark.
»Vores forskning dokumenterer entydigt, at de er kommet hertil naturligt, lige som det er tilfældet i blandt andet Holland, Frankrig og senest Belgien,« siger Kent Olsen.
»Det hele foregår som ringe i vandet, og efterhånden som ulvefamilier etablerer sig længere og længere mod vest i Tyskland bliver afstanden til Danmark kortere, hvorfor vi må forvente, at flere nye vil indvandre,« siger han.
