En stor gruppe forskere har kigget på, hvordan det egentlig går med de arktiske økosystemer. Og det går faktisk ikke så godt, idet den globale opvarmning er ekstra mærkbar nord for polarcirklen. Det fremgår af en artikel i fredagens udgave af det anerkendte tidsskrift Science.
Vegetationen ændrer sig, og mange dyr har fået langt sværere ved at klare sig i det arktiske område.
»Vi er alle sammen overraskede over det omfang, forandringerne i Arktis har,« fortæller Eric Post til videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.
»I løbet af de seneste to-tre årtier har der været meget voldsomme ændringer i alle dele af i det arktiske system.«
\ Fakta
VIDSTE DU
I løbet af de seneste 150 år er gennemsnitstemperaturen globalt set steget med 0,4 grader, men i Arktis har stigningen været mere end dobbelt så stor.
Eric Post, der er lektor i biologi ved Penn State University i USA og gæsteforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, har været en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, der blandt andet havde deltagelse af forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet, Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut.
»I medierne hører man mest om smeltende is og snedække, der forsvinder,« fortsætter han. »Men vores rapport illustrerer, hvor meget disse forandringer betyder for økologien.«
Det tidlige forår dræber dyrene
Det ser ud til, at klimaændringerne er gået værst ud over isbjørnene. De er nemlig meget afhængige af, at der er masser af havis at boltre sig på. Men også dyr som hvalrosser, narhvaler, ringsæler, klapmydser (en sælart) og ismåger er i farezonen, skriver forskerne.
Foråret kommer stadig tidligere i de arktiske områder, og det har for eksempel konsekvenser for ringsæler og isbjørne, der føder deres unger i huler under sneen. Hvis forårsregnen kommer for tidligt, bryder snehulerne sammen og dræber ungerne, før de er store nok til at komme ud.
Et andet eksempel: For rensdyrene i Grønland betyder det tidlige forår, at der ikke længere er flest planter, når dyrene har allermest brug for føde. Derfor er der færre grønlandske rensdyrkalve, der overlever.
Omvendt nyder rensdyrene på Svalbard faktisk godt af det mindre snedække, og her vokser bestanden. Det samme er tilfældet for moskusokser i visse dele af Arktis. Det er altså ikke alle arktiske dyr, der lider under klimaændringerne. Men de fleste.
Livet vil også ændre sig på vores breddegrader
Konsekvenserne af den globale opvarmning er tydelige i de arktiske områder, men efterhånden vil ændringer i økosystemerne også blive mærkbare længere sydpå.
»Ændringer, der er lige så store og betydningsfulde som dem, vi ser i Arktis, vil gradvist begynde at dukke op andre steder,« siger Eric Post.
»Vi kan bruge ændringerne i Arktis som eksempel på, hvad vi har i vente ved lavere breddegrader, hvis vi ikke skynder os at begrænse CO2-udslippet.«
