Den nyopdagede flyveøgle, Darwinopterus, opførte sig højest sandsynligt lidt som en moderne rovfugl i sin jagt efter bytte, og kan have svirpet gennem luften og hapset små flyvende dinosaurer.
Det tror den internationale forskergruppe, som har studeret flere fossiler af denne gamle flyveøgle, der var på størrelse med en moderne krage. Alle fossilerne blev fundet tidligere i år i et område i Nordøstkina.
Indtil nu har flyveøglerne været inddelt i to grupper; de tidlige langhalede flyveøgler, og de senere, avancerede flyveøgler med store hoveder og korte haler, som kunne blive så store som små flyvemaskiner.
Nu tror forskere fra 'Geological Institute of Beijing' og 'University of Leicester', at de har fundet den eftertragtede mellemform - den som binder de to grupper sammen.
Men da de begyndte at studere Darwinopterus, fik de et chok. Skelettet fremstår, ifølge forskerne, som om halvdelen af øglen levede i 'fortiden', og resten i 'fremtiden'.
Kontroversiel teori om gamle og nye dele
»Vi har altid forventet et væsen med typiske mellemstadie-træk, som en halvvejs forlænget hale, hverken lang eller kort. Men det sære ved Darwinopterus er, at den havde hals og hoved som en senere avanceret flyveøgle. Resten af skelettet, inklusiv en meget lang hale, er identisk med det, man ser hos den mere primitive forløber,« siger David Unwin fra University of Leicester's school of Museum Studies i en pressemeddelelse.
Forskerteamet anslår at pterosauren Darwiniopterus, som er opkaldt efter Charles Darwin i anledning af Darwin-året, må have levet for omtrent 160 millioner år siden, ved overgangen til sen juratid.
De mener, flyveøglens uventede udviklingstræk kan være et bevis for en såkaldt 'modulær evolution'.
Det betyder at store, samlede dele af kropskonstruktion - såkaldte moduler - forandres, lidt som hvis man skifter fra sommerdæk til vinterdæk på en bil. Teorien går også ud på, at dette sker ude af takt med resten af kroppen.
Teorien er kontroversiel i fagmiljøet. Ifølge forskerne, skal hovedet og halsen hos Darwinopterus have udviklet sig først, og senere blevet efterfulgt af resten af kroppen - benene, vingerne og halen.
Beskrivelserne af Darwinopterus er publiceret i tidsskriftet 'Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences'.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Om Pterosaurer
Pterosaurerne, eller flyveøglerne, var en selvstændig dyregruppe, som dominerede luftrummet i tidsperioden fra 220-65 millioner år siden.
Flyveøglerne må ikke forveksles med de flyvende dinosaurer, som efterhånden udviklede sig til fugle.
Pterosaurerne udviklede sig fra at være relativt små med lange haler, til at mange af dem blev gigantiske og fik korte haler.
Pterosaurerne uddøde sammen med dinosaurerne for omtrent 65 millioner år siden.
Kilder: Naturhistorisk museum i Oslo og University of Leicester
