Danskere finder verdens stærkeste dyr

I anledning af sommerferien genudsender vi en række af de bedste artikler fra dyrenes verden. Denne artikel er første gang publiceret i maj 2010.

Hvis man lukker øjnene og tænker over, hvilket dyr, der er det stærkeste her på Jorden, så toner der typisk en elefant, en tiger eller en bjørn frem på nethinden. Og har man lyttet godt efter i biologitimerne, kan der måske snige sig en myre eller en næsehornsbille med ind i billedet.

Men tankerne vil næppe kredse om den lille undselige vandloppe, som typisk måler mellem 0,3 og 3 millimeter, og som måske er verdens mest almindelige dyr. Men det er ikke desto mindre den konklusion, som danske forskere fra DTU Aqua er kommet frem til ved at kigge vandlopper indsamlet i Kattegat efter i sømmene.

De har med en matematisk model regnet sig frem til, at den kraftudladning, som en vandloppe udløser, når den hopper på flugt fra en fisk med åben mund, er så stor, at der ikke er noget dyr på denne planet, der kan matche den.

Vel og mærke, når man korrigerer for dens størrelse.

Yder mere end en flymotor

»Kraftpræstationen hos vandloppen er ti til 30 gange så stor i forhold til alle andre dyr. Og det gælder ikke kun muskelmotorer hos dyr. Vandloppen kan også yde mere end menneskeskabte motorer som flymotorer og bilmotorer,« siger professor Thomas Kiørboe fra DTU Aqua.

Han har stået i spidsen for forskningen, som offentliggøres i dag i det videnskabelige tidsskrift, Journal of The Royal Society Interface.

»Når det gælder om at yde under bevægelse, er vandloppen en sand verdensmester,« siger Thomas Kiørboe.

Det skal altså ikke forstås sådan, at en vandloppe kan tage en vandsøgende elefant ved snablen, trække den ned under vandet og slutte af med at kaste den 20 meter ind på land.

Men hvis man pustede vandloppen op på størrelse med en elefant, ville den være mellem 10 til 20 gange stærkere.

En vandloppe har to gear

For i Thomas Kiørboes optik er stort set alle dyr lige stærke, fordi de i store træk er udstyret med det samme muskelvæv.

Det vil sige, hvis man skar en muskel over på et hvilket som helst dyr - også når det gælder vandlopper - vil antallet af muskelfibre pr. kvadratcentimeter i grove træk være det samme.

Kraftpræstationen hos vandloppen er 10 til 30 gange så stor i forhold til alle andre dyr.

Thomas Kiørboe

Men hvordan kan det så være, at det lille dyr alligevel kan præstere mere, når den i bund og grund ikke er udstyret med stærkere muskler end andre dyr?

Det skyldes ifølge Thomas Kiørboe, at vandloppen - modsat de fleste andre dyr - ikke kun har ét, men to bevægeapparater. For når vandloppen ikke føler sig truet og cruiser rundt i vandet bruger den de to mundlemmer til at svømme med. Men hvis den føler sig truet, skifter vandloppen gear og bruger de ti svømmelemmer på bagkroppen til at udføre de kraftfulde flugthop, som giver rovdyrene baghjul og som formentlig er årsagen til deres evolutionære succes.

»Med flugthop kan vandloppen flytte sig 1.000 kropslængder pr. sekund. Hvis det lille dyr havde menneskestørrelse, ville det svare til en hastighed på ca. 5.000 kilometer i timen og en acceleration, der er hurtigere end et jetflys

.

Vandloppen kan altså også bryste sig af at være verdens hurtigste vanddyr,« siger Thomas Kiørboe.

Havets svar på Bjarne Riis

Det er med andre ord vandloppens evne til at skifte til et højere gear, som gør dem i stand til at yde den helt store kraftpræstation. Tankerne falder tilbage på Bjarne Riis, da han i bjergene skiftede gear til den stor klinge og gav konkurrenterne baghjul på Hautacam i Pyrenæerne og vandt Tour de France i 1996.

Hvis det lille dyr havde størrelse som et menneske, ville det svare til en hastighed på ca. 5.000 kilometer i timen og en acceleration, der er hurtigere end et jetflys

Thomas Kiørboe

»Det er et godt billede på, hvad vandloppen kan. Den kan nemlig skifte til et andet bevægeapparat, som kortvarigt yder en fantastisk kraftpræstation, når det virkelig gælder. Det er - med undtagelse af rejen - ikke andre dyr forundt. Tænk på en hest, som kun har et bevægeapparat i form af fire ben. Derfor kan den kun yde til en vis grænse, og hvis den bryder den grænse, vil hesten ligesom en motor opleve materialetræthed og bryde sammen. Derfor holder hesten sig til sin maksimale ydeevne og ikke mere,« siger Thomas Kiørboe.

Thomas Kiørboe nævner i den forbindelse, at den kraftproduktion, som findes hos de fleste dyr og menneskeskabte motorer, er forbavsende konstant.

Det betyder helt præcist, at de maksimalt kan yde en gennemsnitlig kraftpræstation på cirka 57 newton pr. kilo muskelmasse og maksimalt 100 newton pr. kilo muskelmasse. Men her glimrer vandloppen ved at kunne yde en 10 gange så stor præstation, når den skifter gear til svømmelemmerne under stressede situationer.

»Den ville ikke overleve, hvis den konstant var i sit kraftfulde alarmberedskab, for så vil den lynhurtigt løbe materialetræt. Men ved at kunne slå det lynhurtigt til og fra, lider vandloppen ikke overlast og kan samtidig undslippe rovdyr,« siger Thomas Kiørboe.

Rejen måske en trussel mod titlen

Lige nu mistænker Thomas Kiørboe kun ét dyr for at kunne konkurrere med vandloppen om at være klodens stærkeste dyr: Det er rejen, som er kendt for det legendariske rejehop, hvor den svirper hurtigt med halen under flugtforsøg.

»Rejen er ligesom vandloppen udstyret med to bevægeapparater eller to gear, om man vil, hvor den bruger svirpet med halen under flugt. Det er ikke blevet undersøgt endnu, men måske kunne rejen også kandidere til at være klodens stærkeste dyr,« siger Thomas Kiørboe.

Det kan man så tænke over næste gang, man spiser en rejemad: At man måske sætter verdens stærkeste dyr til livs i løbet af to minutter.

I anledning af sommerferien genudsender vi en række historier fra dyrenes verden. Denne artikel blev første gang publiceret 12. maj 2010.