»Jeg bliver jo helt vild og er parat til at lave vejrmøller og flikflakker gennem regnskoven! Jeg er svært begejstret, for det her er altså usædvanligt.«
Sådan siger Henrik Bringsøe, der midt om natten i en tæt regnskov i Valle del Cauca i det vestlige Colombia gør sig en opsigtsvækkende opdagelse sidste år i marts.
For første gang nogensinde bliver to rødhalede koralslanger nemlig observeret, mens de er i færd med at konkurrere om bytte i naturen. I dette tilfælde kæmper de om retten til at æde en uheldig ormepadde, der ligner en forvokset regnorm.
Alt sammen er blevet dokumenteret på video - og senere beskrevet i en videnskabelig artikel, der er publiceret i tidsskriftet Herpetozoa.
»Da jeg endelig er kommet mig over den fantastiske glæde, tager jeg mig sammen og noterer al adfærd,« siger Henrik Bringsøe og uddyber:
»I artiklen beskriver jeg ganske detaljeret, minut for minut, hvad koralslangerne foretager sig. Den ene bider den anden, men det får ingen konsekvenser, for de er resistente over for hinandens gift. De ruller rundt om egen akse med uret, i en ’death roll’, som vi ser, krokodiller gør, når de bider ben af antiloper i vand.«
\ Koralslanger
De to danskere blev vidne til to koralslanger, der konkurrerer om en lemmeløs ormepadde, en såkaldt caecilian.
Koralslangerne, der tilhører arten Micrurus mipartitus, med det danske populærnavn Rødhalet Koralslange, er utroligt giftige, faktisk er de blandt de dødeligste slanger i verden, og de kan blive op til 140 cm lange.
Koralslanger er en del af familien giftsnoge (Elapidae), som omfatter mere end 400 arter, herunder meget forskellige grupper såsom mambaer, kobraer, kraits, taipaner, tigerslanger, dødsorme og havslanger.
I 20 minutter observerede de slangerne kæmpe om ormepadden. Og så pludselig forsvandt vinderen ind i busken med ormen, mens taberen lå tilbage udmattet i regnvejret midt på grusvejen i regnskoven.
Henrik Bringsøe er i regnskoven med lokale, colombianske herpetologer, der ligesom ham selv beskæftiger sig med krybdyr og padder, og en fugleinteresseret dansker, Niels Poul Dreyer, der filmer forløbet:
»De var jo i fuld gang, da vi kom, så vi har ikke hele forløbet på film, men perioden, hvor vi var der,« siger Niels Poul Dreyer og tilføjer, at det også for ham, der lærte meget om krybdyr og slanger på turen i regnskoven, var en stor oplevelse:
»Det svarer jo til at tage til Kenya og tage på safari og se en gepard angribe en antilope. Det sker jo, men du skal ud på savannen 50 gange, før du kan opleve et kill. Det er sådan noget, du kun ser i en David Attenborough-film. Det er meget, meget sjældent, og jeg har aldrig oplevet noget lignende,« siger Niels Poul Dreyer.
Ifølge Tobias Wang, forsker i biologi ved Aarhus Universitet, er det et fint arbejde, de to danskere har været en del af.
»Det er måske ikke noget, der ryster verden, for vi har tidligere set lignende adfærd i fangenskab,« siger han og tilføjer:
»Men studiet er et vigtigt bidrag til vores forståelse af den adfærd, krybdyr, blandt andet de her slanger, har. Krybdyrenes adfærd er tydeligvis ikke så monoton og kedelig, som vi tidligere troede.«
Lever i skjul
For selvom det ikke er usædvanligt, at to dyr, der finder det samme bytte, kan finde på at slås eller konkurrere om det, som vi ser i safari-film, er det sjældent at se netop slanger i den aktion, forklarer Henrik Bringsøe.
Både koralslanger og ormepadden er usædvanlige at se, fordi de lever en skjult tilværelse.
»Men jo mere tid i naturen, du bruger, jo mere spændende og enestående ting vil du se. Det er det held, der tilsmiler mig,« fortæller Henrik Bringsøe og tilføjer:
»Vi holdt os i ro og forstyrrede mindst muligt. Vi lyste lidt på dyrene, som vi var så heldige at opleve. Det er temmelig unikt at se sådan noget.«
»Mit ét og alt«
Henrik Bringsøe, der til dagligt arbejder med datasikkerhed, er med egne ord »autodidakt herpetolog«, altså krybdyr- og paddeekspert.
Det er hans passion at beskæftige sig med krybdyr og padder, og han rejser rundt i hele verden for blandt andet at beskrive nye arter.
Slår du ham op på Research Gate, er det da også tydeligt, at han har udgivet en del videnskabelige artikler, der er blevet peer-reviewed og publiceret i forskellige tidsskrifter.
»Det er mit ét og alt,« siger han og tilføjer:
»Når jeg er ude i verden, er jeg afsted stort set døgnet rundt, også om natten, hvor der foregår alt muligt spændende. Hele naturen vågner, så det er en helt anden verden at tilbringe natten i naturen.«
Ifølge Tobias Wang viser studiet, hvor lidt vi ved om dyrenes naturhistorie - altså hvordan dyrene opfører sig og agerer i den verden, de lever i.
»Den type biologi er i høj grad forsvundet fra universiteterne, men varetages af sådan én som Henrik Bringsøe, der er en ekstremt kompetent ’amatør’,« siger han og skynder sig at tilføje, at med amatør mener han, at Henrik Bringsøe netop ikke er ansat i en forskerstilling. I sin ageren er han bestemt ikke amatør, understreger han.
»Den her type studier er vigtige, for ellers ved vi jo ikke, hvordan dyrene opfører sig i den virkelige verden,« siger Tobias Wang og tilføjer:
»Og det understreger jo også, hvor vigtigt det er at komme ud i naturen og observere dyr i deres naturlige miljø.«
