»Ingen havde på den måde kigget ned i dybhavet før. På den måde var de datidens astronauter, for de udforskede den sidste uudforskede plet på Jorden, det sidste sted man ikke havde været før,« siger lektor og historiker Bo Poulsen.
\ Historien kort
- Ph.d. og lektor Bo Poulsen har skrevet en bog den danske havforsker Johannes Schmidt - blandt andet fordi han mener, at Schmidts store verdensomsejling 1928-30 fortjener mere anerkendelse, end den får.
- Ifølge Bo Poulsen kan verdensomsejlingen snildt måle sig med de kendte Galathea-ekspeditioner.
Han har netop udgivet en bog om havforskeren Johannes Schmidt, som i to år, fra 1928 til 1930, »piskede rundt i verdenshavene« for at afdække dybhavets hemmeligheder. Han opdagede ukendte højderygge, mærkværdige dybhavsfisk og store iltfattige områder i Stillehavet. Hans skib var det første, der medbragte et ekkolod Jorden rundt, og han fandt gydepladserne for næsten alle ålearter i Det Indiske Ocean og i Stillehavet.
En pionerindsats, som snildt kan sidestilles med de efterfølgende Galathea-ekspeditioner og har været med til at bane vejen for dem, mener Bo Poulsen.
»De fleste tror, at Danmark kun har sendt tre store togter rundt om Jorden, men det er altså ikke tilfældet. Johannes Schmidts jordomsejling er ofte blevet overset; men den fortjener at blive husket.«
\ Læs mere
Japan husker Schmidt som 'ålefaderen'
Verdensomsejlingen i 1928 var egentlig kulminationen på et langt og i forvejen udbytterigt forskerliv. Johannes Schmidt blev født i 1877 og startede som botaniker, men med tiden ændrede hans fokus sig; ål blev, skulle det vise sig, et gennemgående tema, fortæller Bo Poulsen.
»Hans læremester bad ham om at lede efter ålelarver i 1904 i Nordatlanten. Ålefiskeri er på det her tidspunkt en stor ting i Danmark og en af de vigtigste indtjeningskilder. Det ender med at blive en rød tråd for ham, og det overraskede mig faktisk i løbet af arbejdet, at selv på den store ekspedition er det en gennemgående faktor.«
Ålens gydepladser blev et ledende motiv for det meste af Johannes Schmidts karriere.
Efter to ekspeditioner til Sargassohavet - i 1920 og igen i 1921-22 – kunne han publicere sin store, stadigt gældende, teori om, at ålen svømmer ikke mindre end 5.000 kilometer uden føde fra Europa til Sargassohavet for at reproducere sig.
Læs mere i artiklen ’Kæmpestudie af ålen løser en gåde om dens mystiske rejse’.
Johannes Schmidts læremester, C. G. Joh. Petersen, var en dansk marinbiolog, som blandt andet var den første til at beskrive samfund af bunddyr i havet. Betydningsfuld som han var, også for sin opfindelse af bundhenteren ’Petersen’, som stadig benyttes i dag, var hans bidrag til marinforskningen dog alligevel snævert sammenlignet med Johannes Schmidt selv.
Den dag i dag er Johannes Schmidt kendt i Japan, verdens sushi-hovedstad, som ’The Eel Father’ – ålefaderen.
\ Læs mere
Rejste ud med Georg Georgløs-opfindelser
Jordomsejlingen startede i sommeren 1928 og bragte Johannes Schmidt og hans 26 mand store besætning til så forskellige steder som Tahiti, Durban og Algier. På kortet herunder kan du se deres rute, som var fastlagt efter aftale med den danske stat. Rejsen var på mange måder også et erhvervsfremstød for Danmark.
Rejsen var enestående for sin tid, forklarer Bo Poulsen. Godt nok havde der i 1845-47 været en Galathea 1-ekspedition, men denne havde allerede på daværende tidspunkt knap 100 år på bagen, og Johannes Schmidt og hans besætning rejste ud med teknologi, metoder og ambitioner på en hidtil uset skala.
»Det var første gang, nogen sejlede Jorden rundt for at kortlægge livet i de frie vandmasser. Han tog ud med al den her teknologi og sofistikerede fangstredskaber, som han og hans kollegaer havde gået og udviklet siden 1880’erne, og heri lå i virkeligheden den største kunst: At tænke den tanke, at hvis vi tager alle de her Georg Georgløs-opfindelser med Jorden rundt, så kan vi revolutionere forståelsen af verdenshavene, hvor ingen har været før.«
Revolutionerende tanker for sin tid
Johannes Schmidt skaffede selv finansieringen til ekspeditionen gennem Carlsbergfondet og den danske stat – en imponerende præstation i sig selv – blandt andet på den betingelse, at forskningen skulle formidles bredt.
Også her var Johannes Schmidt en pioner, fortæller Bo Poulsen. Schmidt medbragte et filmkamera på sin rejse, hvor han dokumenterede undersøgelser foretaget ombord samt møder med lokalbefolkningen Jorden rundt. Det blev til den 20 minutter lange stumfilm fra 1930, som du kan se øverst i artiklen.
»Den her type forskning er noget, der foregår langt væk fra almindelige mennesker, så hvis man vil rejse penge til det og fastholde opmærksomheden på det, skal man skabe billeder, som folk forstår. Det formåede han. Selv om den type kommunikation i dag er blevet mainstream blandt andet gennem medier som Videnskab.dk, var det revolutionerende tanker for den tid.«
Ukendte arter og højderygge
De vigtigste forskningsresultater fra jordomsejlingen gik blandt andet på mange af de nye målinger, som Johannes Schmidt og hans besætning takket være et meget veludstyret skib var i stand til at lave.
Heriblandt:
- Målinger med ekkolod, som blandt andet afslørede en hidtil ukendt, undersøisk højderyg i Det Indiske Ocean. Den er i dag kendt som ’Carlsberg-ryggen’.
- Tusindvis af vandprøver ned gennem vandsøjlen skulle måle på forskellige næringsstoffer og fosfater i vandet – men undervejs opdagede forskerne, da de sejlede over østlige dele af Stillehavet, at der er et kæmpe iltfattigt område. »Det var fuldstændig ukendt dengang, og opdagelsen citeres fortsat i dag,« fortæller Bo Poulsen.
Derudover trak besætningen et væld af ukendte dybhavsfisk op over rælingen – du kan se et udsnit af de mærkeligste på billedet her:
Kan sagtens sidestilles med Galathea
Johannes Schmidts forskning har også haft konkret betydning for seniorforsker ved DTU Aqua Peter Munk. Schmidts forskning i ål dannede nemlig baggrund for en ekspedition til Sargassohavet, som Peter Munk stod i spidsen for i 2014.
- Bogen ’Global Marine Science and Carlsberg - The Golden Connections of Johannes Schmidt’ om havforskeren Johannes Schmidt er skrevet af ph.d. og lektor ved Aalborg Universitet, Bo Poulsen.
- Bogen er udgivet på det internationalt anerkendte hollandske forlag Brill og har været igennem fagfællebedømmelse som en videnskabelig artikel.
- Bogen er blevet til med økonomisk støtte fra Carlsbergfondet, som også var hovedsponsor på Johannes Schmidts jordomsejling i 1928-30.
»Han var virkelig en forsker, der kunne få nogle gode ideer. Han havde fantasi, og så var han målrettet nok til at føre sine ideer ud i livet,« siger Peter Munk, som erklærer sig enig i, at Johannes Schmidts’ ekspedition er i Galathea-liga.
»De to ting kan bestemt sidestilles. Selvom der var mange flere forskere med på Galathea 2, har begge ekspeditioner samme format og samme fokus på det multidisciplinære, om end dén del er blevet videreudviklet meget siden,« siger Peter Munk, som også selv søgte penge hos Carlsbergfondet til sit åletogt i Sargassohavet, fordi fonden i forvejen, takket være Johannes Schmidt, havde ål i bagagen.
»Man kan godt kalde Schmidts ekspedition for en ’Galathea 1,5’«
Ingen Galathea 2 uden Schmidt & co
Ifølge Bo Poulsen havde der nok slet ikke været en Galathea 2 uden Schmidt og co.
»De, der senere blev ledere på Galathea 2, var med på Schmidts togt, hvor de hentede noget helt uvurderlig erfaring; alene sådan noget med at forudsige, hvor man kan få kul til skibet i den rigtige kvalitet og til den rigtige pris. Der er et hav af logistiske og praktiske ting, der skal være styr på, på sådan et togt,« forklarer han og slutter:
»Og så har det måske også haft noget at sige, at her er en mand, som i den grad har realiseret sine drømme. Han viste, at det kunne lade sig gøre.«
