Klimaforskere har brugt sedimenter på havbunden fra mikroskopiske forhistoriske planter til at bestemme temperaturen i overfladevandet under den tidsperiode som kaldes 'Pliocæn'.
De fem millioner år gamle klimadata kan give os et varsel om, hvad der vil ske fremover, da CO2-niveauet i dag er lige så højt som dengang.
Resultaterne viser, at klimaet i Pliocæn var to til tre grader varmere end i dag, selv om der var omtrent lige så meget CO2 i luften.
Hvorfor var det varmere?
Flere cykloner kan svaret være.
Cykloner giver cykloner
En gruppe forskere under ledelse af Alexey V. Fedorov fra Yale University i USA har kørt klimamodeller af tidlig Pliocæn gennem computeren, og de har fundet ud af, at en selvforstærkende cyklus kan give forklaringen:
Cykloner gav ophav til flere cykloner.
I dag opstår de fleste cykloner i de vestlige dele af Stillehavet, nær kysterne ved Filippinerne og Japan.
Langs de centrale og østlige dele af Stillehavet, nær kysten af Amerika, er der få eller ingen cykloner.
Konstant El Niño
I computermodellen for Pliocæn har forskerne udvidet det område, hvor cyklonerne pumpede varme ned i havvandet. Dermed var der varmt vand i større områder. Luften over vandet blev varmere og mere fugtigt, steg til vejrs og gav ophav til nye cykloner, som igen varmede endnu mere vand op. Cirkelen var sluttet.
Modellen viser, at der var to cyklonbælter i Stillehavet hele vejen fra Asien til Amerika, ét nord for ækvator og ét syd for ækvator.
Forskerne regner med, at det var omkring dobbelt så mange cykloner den gang, og at de i gennemsnit varede to til tre dage længere.
Fedorov og hans kolleger viser også, hvordan dette varme vand formentlig strømmede mod vestkysten af Amerika.
Dette sker fortsat med to til syv års mellemrum og kaldes 'El Niño'. Det varme, næringsfattige vand fortrænger den koldere næringsrige Humboldt-strøm, som kommer sydfra, og giver dårligere betingelser for fiskeriet.
I Pliocæn kan der have været en permanent El Niño-tilstand med en jævn strøm af varmt vand fra vest mod øst.
Hvis det samme skulle ske igen, kan vi altså vente os flere orkaner, ændrede havstrømme og højere temperatur end den, som alene skyldes stigningen i CO2.
Måske behov for nytænkning
Ifølge en redaktionel kommentar fra meteorologen Ryan Sriver i samme udgave af 'Nature' er der fortsat usikkerhed angående den model, som forskerne har brugt.
Blandt andet har de regnet med en konstant opvarmning af vandet, mens cykloner i virkeligheden giver kortvarige og ekstremt intense perioder af opvarmning.
Beregningerne af, hvor meget cykloner opvarmer havvandet, er også baseret på tidligere forskning, som kun gav nogle foreløbige og anslåede tal, ifølge Sriver.
På den anden side hævder Sriver, at hvis forskerne har ret, bliver det nødvendig med nytækning omkring processerne i tropiske have, og hvordan de påvirker klimaet.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
