Computermodel kan forudsige fejlslagen høst

Hvis vejret er for vådt, tørt, varmt eller koldt, går det ud over udbyttet af afgrøder som hvede og ris.

Det kan betyde stigende madpriser i den vestlige verden og i værste fald hungersnød i udviklingslande.

Nu har forskere fra blandt andet Københavns Universitet lavet en computermodel, der gør dem i stand til at forudse, hvordan høsten bliver for hvede og ris op til tre måneder, inden afgrøderne er modne.

»Modellen kan bruges til at forudsige fødemangel for nogle meget vigtige afgrøder. Derved kan man adressere problemet, inden det sker,« fortæller professor Andy Challinor fra Leeds University og Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet.

Studiet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Modellen afprøvet på rigtige data

I studiet har forskerne lavet og testet en ny computermodel for høstudbytte.

Computermodellen beregner udbyttet af høsten ud fra forskellige parametre, der blandt andet inkluderer klimafaktorer som jordens fugtighed og temperatur.

For at teste modellen brugte forskerne forudsigelser for nedbørsmængder og temperaturer i verdens store landbrugsregioner, eksempelvis Australien, USA og Sydamerika, fra 1983 til 2006. Tallene puttede de ind i modellen og sammenlignede modellens forudsigelser omkring høstudbyttet med de faktiske tal for perioden.

Her fandt forskerne ud af, at modellen med stor præcision kunne beregne udbyttet af høsten i sensommeren ud fra temperaturen og fugtigheden i jorden først på sommeren, og estimater for hvordan sommeren kom til at forløbe.

Forudsiger udbytte af ris og hvede

Forskerne undersøgte afgrøderne hvede, ris, sojabønner og majs, og fandt ud af, at modellen kunne komme med præcise forudsigelser for hvede og ris, der udgør afgrøderne på omkring 30 procent af verdens landbrugsjord.

Hvede og ris er altså mere følsomme over for klimaet tidligt på sæsonen end sojabønner og majs.

Modellen kunne ikke blot forudsige de katastrofale hændelser for hvede og ris, hvor høsten slog helt fejl, men var også præcis omkring selv små ændringer.

»Klima-ekstremer, der har indflydelse på store globale regioners høstudbytte, er lettere at forudsige end små variationer i klimaet. Men selv små forskelle på fem procent i høstudbytte blev forudsagt af modellen,« siger Andy Challinor.

Økonomi spiller også en rolle

Det er ikke kun klimaet, der er afgørende for, om størrelsen af høsten bliver stor eller lille. Økonomi har også en afgørende indflydelse.

Eksempelvis får en amerikansk landmand med de dyreste landbrugsmaskiner og den dyreste gødning 10 gange så meget ud af sin jord, som en landmand fra Zimbabwe.

Men hvor økonomien sætter rammen for høstens størrelse, sætter klimaet rammen for, om det bliver en god eller dårlig høst, uanset om man dyrker landbrug i Zimbabwe eller i USA.

»Selvom økonomi er den klart største faktor, der spiller ind på høstens størrelse, har vi udviklet denne model til at estimere betydningen af klimaet fra år til år for den enkelte landmand i det enkelte land,« siger Andy Challinor.

Klimamodel kan åbne op for lån til landmænd

Forskerne forestiller sig, at modellen og dens forudsigelser kan gøre det lettere for landmænd at maksimere deres udbytte af høsten i gode år.

Eksempelvis kan man nationalt gøre det lettere for landmænd at låne penge til at gå efter et større høstudbytte, når computermodellen forudser, at høsten bliver god.

Omvendt kan man gøre det sværere at låne penge, når høsten ser ud til at blive dårlig, og dermed undgå at landmænd kommer til at stå i en klemt økonomisk situation, hvor de har lånt penge til at finansiere en fejlslagen høst.

»Man kan lave et rammeværk, hvor man udnytter klimaforudsigelser og satellitdata i en større administration af landbruget. I gode år kan man maksimere udbyttet af høsten og forberede sig på dårlige år,« forklarer Andy Challinor.