På børneværelser verden over og i populærkulturen gennem tiden har Brontosaurusen længe været kendt siden sin opdagelse i 1879. Navnet blev dog hurtigt slettet igen, og arten blev underlagt arten Apatosaurus, der blev opdaget to år tidligere. I alle disse år har navnet stædigt hængt ved, og nu viser et nyt studie, at det ikke var uden grund - Brontosaurusen og Apatosaurusen viste sig alligevel at være to forskellige arter.
»Idéen var egentlig at identificere nogle nye skeletter, der var på et museum i Schweiz. For at gøre dette, blev vi nødt til at revidere nogle arters taksonomi i gruppen, da der ikke var detaljer nok til at se, hvor de nye skeletter hørte til. Vi opdagede så her, at forskellen mellem de gamle skeletter af Brontosaurusen og Apatosaurusen var så store, at de er nødt til at være to forskellige arter,« udtaler den ledende forsker af studiet, palæontolog Emauel Tschopp fra Universidade Nova de Lisboa i Portugal til Livescience.com
Forskerne undersøgte i studiet 81 hele skeletter og 477 skeletstykker, hvilket gør studiet til ét af de største af sin slags. Studiets størrelse og grundighed imponerer også en forsker herhjemme.
»Det er et meget grundigt og imponerende studie, de har udført. Nu har de indstuderet alt det her materiale, og det viser sig så, at det gamle navn alligevel holder. Det er rigtig godt, at navnet Brontosaurus er tilbage, da det er et godt navn - Tordenøglen på dansk. Godt, at det endelig er blevet fastslået,« siger palæontolog og museumsinspektør ved Østsjællands Museum, Jesper Milàn, der ikke var en del af studiet.
Gamle arter kan hjælpe med at forstå verden i dag
Opdagelsen af den 'nye' art skete ved at forskerne opdage nogle helt konkrete forskelle mellem Apatosaurusen og Brontosaurusen.
- Apatosaurusen viste sig at have en meget kraftigere nakke
- Brontosaurusen viste sig at have en mere afrundet og udstikkende skulder.
- Der var betydelig forskel på længden af anklen mellem de to arter. Brontosaurusen havde en længere ankel-knogle.
Ifølge Jesper Milàn tyder det på, at der blandt de fleste palæontologer er bred enighed om resultaterne i studiet.
»Man kan selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg tror bestemt, at de fleste er enige om, at det er en troværdigt resultat. De fleste er også enige om, at det er godt, at navnet er tilbage. Nu er der ved at være styr på de her dyregrupper - og det er en god ting,« siger han.
Forskerne mener, at man nu kan bruge resultaterne til at få et mere klart billede af, hvordan dinosaurerne levede og se, hvor forskellige de var før udryddelsen for 66 millioner år tilbage. Men måske kan resultaterne og bruges til mere nutidige studier.
»Resultaterne fra studiet kan man bruge til ikke kun at forstå verden dengang, men også at drage en parallel til i dag. Man kan se, hvor mange slags livsstile, der var, og hvor mange planteædere, der var i forhold til kødædere. Man kan også bruge resultaterne til at se, hvor anderledes et økosystem kan fungere, og det gælder for både dengang og i dag. Det ville være interessant at kigge nærmere på,« siger Jesper Milàn.
