Har du nogensinde stillet en skål peanuts frem og så informeret gæsterne om, at det strengt taget ikke er nødder, men bælgfrugter?
Eller sætter du måske et frugtfad på bordet fyldt med appelsiner og bananer, mens du understreger over for hele familien, at det egentlig er bær?
Vi spurgte en botaniker, hvorfor de klassificerer planter helt anderledes end alle os andre.
Anne Krag Brysting er professor i plantetaksonomi – det vil sige klassificeringen af planter – ved Universitetet i Oslo.
Hun forklarer, at biologerne inddeler naturen i kategorier, så de lettere kan kommunikere med hinanden.
Frugter og planter bliver kategoriseret efter deres grundlæggende strukturer.
LÆS OGSÅ: Endelig slipper botanikere for latin
Der findes falske frugter
Frugt er i botanisk sammenhæng plantens frøbærende del. Når frugtbladet svulmer op, bliver det til en frugt med ét eller flere frø indeni – og dét er frugten.
Ifølge Anne Krag Brysting ser botanikerne primært på tre ting, når de skal kategorisere en plante:
- Er frugten tør eller saftig?
- Sprækker den eller ej?
- Er den sammensat af ét eller flere frugtblade?
I tillæg findes der falske frugter, som ikke udelukkende består af frugtblade, men også af selve blomsten.
Jordbær, æbler og pærer er eksempler på typiske falske frugter.
LÆS OGSÅ: Derfor er jordbær så lækre
Chili er et bær
Og for at gøre forvirringen total, så spiser vi forskellige dele af frugterne. Men hvilke dele, som er spiselige, påvirker ikke den botaniske definition.
Det er vanskeligt at forstå, at både kokos, mandler, pepperkorn og mango faktisk er den samme type frugt, fordi vi spiser mandlens frø, mangoens frugtvæg, vi spiser hele pepperkornet, og når vi spiser kokos, spiser vi den næring, som egentlig er til for, at frøet kan gro.
Hvis vi sammenligner disse frugter, er de dog påfaldende ens. De har en ret tyk skal, de har et frø, og de har det bløde frugtkød omkring frøet, som er typisk for stenfrugter.
Bær ligner stenfrugterne meget, men har som regel mange frø.
En undtagelse er avocado, som Anne Krag Brysting forklarer, anses for at være et bær, selv om den kun har ét frø.
Tomater, chili, blåbær, meloner, appelsiner, bananer og kiwi havner alle blandt bærrene.
Hindbær er derimod hverken et bær eller én enkelt frugt, men derimod mange små sammenvoksede stenfrugter.
Så hindbær ligner altså mango mere – eller mange bittesmå mangoer.
LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på frugt og grøntsager?
Vildkål blev til havekål og broccoli
Biologerne forholder sig ikke til grøntsager i klassificeringen af planter og afgrøder.
Udtrykket har ingen klar biologisk betydning, fordi grøntsager er en eller flere dele af en plante, som kan anvendes på forskellige måder.
Brassica oleracea eller vildkål er et godt eksempel på en plante, som bliver anvendt som grøntsag i madlavning.
Det er denne plante, som alle de forskellige kåltyper stammer fra, forklarer Even Brattberg fra Norges miljø- og biovitenskapelige universitet.
Havekål opstod, da vi dyrkede vildkål og udvalgte kålene med det største hoved og den korteste stængel.
Når vi dyrker planter med forskellige egenskaber på denne måde, kaldes det rendyrkning.
De talrige afvigende kålformer er fremkommet ved udvalg af planter med abnorm udvikling af blade (for eksempel grønkål og hvidkål), knopper (rosenkål), blomster og stilk (broccoli) eller blomsterstande (blomkål).
LÆS OGSÅ: Frugt og grøntsager er ikke sundt for alle
Grøntsager er mange ting
Udover alle de forskellige kåltyper, har vi guleroden, som er en rod, ærten, som er et frø fra en bælgfrugt, løg, som er blade, selleri, som er stilke, og ingefær og gurkemeje, som er underjordiske plantestængeler.
Også krydderier er for vag en betegnelse for biologerne. Krydderier kan være alt fra knuste blade til dele af blomsten og jordstængeler.
Men ordet 'urt' har en helt klar betydning inden for botanikken.
Urt betyder, at der ikke er er bark på stænglen, skriver Halvor Aarnes, som er plantefysiolog ved Universitetet i Oslo.
Forvirrende nok er bananplanten en urt, mens rosmarin ikke er det.
LÆS OGSÅ: Kan valnødder afværge hjertesygdomme?
Ikke så vigtigt i daglig tale
Anne Krag Brysting forklarer også, at der i biologien altid er noget, der ikke helt passer ind i definitionerne, og frugter er ingen undtagelse.
De fleste frugtklassifikationer stammer fra Tyskland og er temmelig gamle. Kategorierne blev foretaget på grundlag af de tilgængelige frugter, så enkelte mere eksotiske frugter, såsom litchi og rambutan, passer ikke helt ind.
De biologiske definitioner er egentlig ikke så vigtige i dagligdagen, mener Anne Krag Brysting.
Det er altså ikke fejl eller misforståelser, der gør, at vi kalder en valnød for en nød, selv om den rent biologisk er en stenfrugt ligesom en fersken. Det kan bare ikke bruges i en botanisk sammenhæng.
Så du kan med god samvittighed fortsat kalde hindbær for bær og jordnødder for nødder, og kald bare gulerødder og kål for grøntsager, hvis du har lyst til det.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
