I 1898 blev mindst 28 mænd, der arbejdede på at opføre en jernbanebro i Kenya, dræbt af to løver, der angreb ud af det blå.
De to løver er siden blevet portrætteret i film og bøger, og forskere har forsøgt at blive klogere på, hvad der fik de to løvebrødre til at jage mennesker fremfor antiloper og okser.
Hanløverne blev skudt af civilingeniør John Henry Patterson tilbage i 1898. Siden har de to hanløver været udstillet på Chicagos nationalhistoriske museum.
Nu har et forskerhold fra USA fundet på at analysere DNA fra mere end 100 år gamle hårstrå fundet i sprækker og hulrum i de berygtede løvers tænder.
Deres studie udgivet i Current Biology giver ny indsigt i løvernes kostvaner, og hvorfor de måske pludselig løb ind i teltene på broarbejdernes campingområde i Tsavo Nationalpark øst for Kilimanjaro.
»Vores analyse viser, at de historiske Tsavo-løver spiste giraf, menneske, arabisk- og afrikansk antilope, vandbuk og zebra. Vi fandt også hår, der stammer fra løver,« siger studiets hovedforfatter Alida de Flamingh, der er postdoc på University of Illinois, ifølge CNN.
Fundet af hår fra oksegnuen, der er en stor antilope, er ifølge forskerne overraskende, fordi den holdt til i områder langt væk fra løvernes habitat. Der var nemlig mere end 80 kilometer mellem dem.
»Det tyder på, at Tsavo-løverne enten har kunnet bevæge sig langt længere end tidligere troet, eller at oksegnyen har været i Tsavo-regionen i den periode (1890’erne, red),« forklarer Alida de Flamingh, ifølge Live Science.
Derudover undrer forskerne sig over, at der ikke fandtes nogen hår fra bøfler i løvernes tænder. Afrikansk bøffel er nemlig en livret blandt løver.
Fraværet af bøfler skyldes muligvis, at der tilbage i 1890’erne var udbrud af rinderpest-virus, der gjorde det af med 90 procent af kalve og muligvis også har gjort livet svært for bøfler, lyder det fra Alida de Flamingh i Live Science.
Tidligere forskning har peget på, at løverne var tvunget til at gå på menneskejagt, fordi Tsavo-regionen i 1898 var plaget af tørke og sygdom, hvilket har gjort det svært for løverne at finde føde. Det nye fund bakker op om denne konklusion.
Det nye studie gør brug af en genial metode, mener Love Dalén, der er professor i evolutionsgenetik på Stokholm Universitet.
»Vi har længe vidst, at det er muligt at få viden om kost ved at udvinde DNA fra plak på ældgamle tænder, men ingen har før tænkt på at undersøge hår inde i tændernes sprækker og hulrum for at finde DNA,« siger han til CNN.
