I Zoologisk Have i København venter man i spænding.
Om ganske kort tid får dyrepasserne nemlig svar på, om isbjørnehunnen Noel muligvis er drægtig. I så fald føder Noel en lille ny isbjørneunge inden for de næste to måneder.
Til at afgøre det, får Zoologisk Have hjælp fra en noget atypisk kilde: nemlig hunden Elvis.
For at finde en metode til at måle isbjørnes drægtighed, har Zoologisk Have i København sagt ja til at deltage i et amerikansk forskningsprojekt fra Center for Conservation and Research of Endangered Wildlife (CREW) i Cincinnati Zoo and Botanical Garden.
Siden 2013 har det amerikanske forskningscenter samarbejdet med organisationen IronHeart High Performing Working Dogs om at træne beaglen Elvis til at kunne lugte på afføringsprøver fra isbjørne, om de er drægtige eller ej.
Øverst i artiklen kan du se den dygtige Elvis i aktion under en træningssession.
Svært at vurdere, om isbjørne er drægtige
Forskningscenteret CREW anerkender selv, at det er en utraditonel metode at benytte sig af en hund i projektet.
»Det er første gang, at hunde er blevet brugt i biomedicinsk forskning, der undersøger en vildlevende art, hvilket gør studiet helt unikt,« siger Dr. Erin Curry, der står bag studiet fra CREW, på CREW's blogside.
Det er utrolig svært for dyrepassere at opdage og måle, om en isbjørn er drægtig eller ej. Det er der en helt bestemt grund til ifølge Mads Frost Bertelsen, der er ansat som dyrlæge i Københavns Zoologiske Have og adjungeret professor ved institut for veterinær sygdomsbiologi ved Københavns Universitet.
»Tager man andre arter som eksempler, såsom en chimpanse eller en elefant, så har disse dyr en cyklus, hvor vi kan måle deres niveau af progesteron, som går op og ned i takt med brunstcyklus. Er chimpansen eller elefanten drægtig, ligger niveauet konstant højt. Hos isbjørnen, som har en såkaldt forlænget drægtighed, hvor parringen sker i foråret, men fosteret først 'sætter sig fast' i efteråret, kan vi ikke se forskel på de drægtige og de ikke-drægtige hunner,« siger han.
Zoologisk Have: Usædvanlig metode
For at støtte projektet, og i håbet om glædelige nyheder om isbjørneunger, har Københavns Zoologiske Have derfor sendt afføringsprøver af sted fra isbjørnen Noel for cirka 14 dage siden.
Svarene fra forskningsprojektet kan nu komme når som helst.
»Det er noget af en usædvanlig metode at benytte en hund, men jeg synes, det lyder spændende, og meget tyder på, at hunden indtil nu har været utrolig nøjagtig,« siger Mads Frost Bertelsen.
En succesrate på 97 -100 procent
Tidligt i træningen blev Elvis kun eksponeret for afføringsprøver fra isbjørnehunner, der alle var gravide. Med tiden har man også indført prøver fra hanner og isbjørneunger i træningen, hvor Elvis kun fik en belønning, hvis han satte sig ned, når han lugtede til de gravide isbjørnes prøver.
Og træningen har i den grad givet pote.
I flere omgange har Elvis haft en høj succesrate på mellem 97 og 100 procent rigtige gæt, hvilket svarer nogenlunde til sikkerheden af graviditetstests til kvinder.
»At vi kommer op på så præcise målinger er helt forrygende. Alternativet indtil nu har jo været, at vi intet vidste. Så en succesrate på 90 procent havde også været mere end forventet og ganske pænt,« siger Mads Frost Bertelsen.
Ingen ved, hvad Elvis kan lugte
Indtil videre undersøger studiet stadig, hvilke kemiske komponenter det er i afføringsprøverne, som hunden Elvis kan genkende hos de drægtige isbjørne.
Dog har man fundet ud af, at afføringsprøverne fra de drægtige isbjørne viser et højere niveau af fem forskellige proteiner end hos isbjørne, der enten er hanner eller ikke drægtige hunner og unger.
»Hvis vi kan finde ud af, hvilke komponenter, som Elvis kan genkende, kan vi begynde at anskue problemet bagudrettet, og dermed endelig identificere, hvilke faktorer der gør sig gældende hos de drægtige isbjørne. Vi vil derfor fortsætte med at undersøge, hvordan vi kan benytte hunde i forskningen, så vi kan redde nogle af verdens mest truede dyrearter,« siger Dr. Erin Curry på CREW's blogside.
Det støtter Mads Frost Bertelsen op om.
»Hunde kan lugte ganske små duftmolekyler, men man ved ikke præcist, hvad det er den opfanger. På længere sigt kan man måske gå ind og måle de kemiske forbindelser i afføringen, så vi kan finde ud af, hvad vi præcist skal lede efter, når vi skal afgøre, om isbjørnen er drægtig eller ej,« siger han.
