Forsøg i petriskåle er den klassiske måde at få viden om bakterier, og nutidens forskere har efterhånden et stort kendskab bakteriernes karakteristika.
Men én ting er, hvordan bakterier opfører sig under optimale vækstforhold. En anden ting er, hvordan de opfører sig i kroppen.
Thomas Emil Andersen, postdoc på Klinisk Institut, Syddansk Universitet, har sammen med sine kolleger brugt de seneste år på at udvikle en metode, der simulerer bakterier og cellers forhold i kroppen i et såkaldt flowkammersystem. I videoen her fortæller han om den nye metode.
Bakterierne udsættes for et konstant flow, med for eksempel blod som i blodårerne eller urin som i urinrøret.
På den måde kan forskerne se, hvad der sker med bakterierne over tid.
Forsøgene udføres på cancerceller
Det bringer dem blandt andet tættere på en forklaring på, hvorfor mange kvinder får blærebetændelse igen og igen. Og på hvordan stafylokokker spredes fra katetre til blodbanen.
»Blodforgiftning og sekundære infektioner fra katetre dræber hudrede tusinder af mennesker årligt. Ved hjælp af vores flowsystem har vi set, at bakterierne samles og afgives til blodbanen som klumper, der er både antibiotikaresistente og modstår kroppens immunforsvar,« fortæller Thomas Emil Andersen.
Med den nye metode kan forskerne dyrke bakterier direkte på celler fra menneskekroppen og på det katetermateriale, som bruges på hospitalerne.
Forsøgene udføres på cancerceller, som reagerer på samme måde overfor bakterieinfektion, men som er mere robuste og kan deles mange gange.
»Når vi udsår bakterier oven på et lag af epitelceller og udsætter det for hydrodynamiske forhold som i kroppen, simulerer vi infektionen, som den foregår i virkeligheden. Vi har med metoden været i stand til at afsløre, hvilke kneb bakterierne bruger for at undgå immunforsvar og antibiotikabehandling, og kan give en forklaring på hvorfor visse infektioner er specielt svære at behandle,« siger Thomas Emil Andersen.
