Løsningen? Stop klimaforandringerOg selv om det for udenforstående måske kan virke lidt som spild af tid at bruge time efter time på at indfange insekter for at tælle, hvor meget pollen de bærer med sig, er det netop studier som det på Spilogona-fluen, der er det oplagte næste skridt, siger Niels Martin Schmidt.»Problemet er, at når man arbejder i Arktis, er løsningen på udfordringerne altid at stoppe klimaforandringerne,« konstaterer han.»Men når nu det ikke lige sådan kan lade sig gøre, må man i stedet arbejde på at forstå, hvad de enkelte arter betyder i de økosystemer, der er under forandring,« fortsætter han.»Her tager vi skridtet videre og kigger specifikt på én blomst for at finde ud af, hvilke arter af insekter der er vigtigst, og finder ganske overraskende ud af, at én flue er hovedbestøver. Det er der, vi skal hen nu; vi skal ned i detaljerne og forstå, at ikke alle arter har den samme funktionelle betydning,« siger han og slutter:»Det er den slags, vi skal arbejde ud fra, og den slags, der har betydning, når vi skal prøve at modvirke klimaforandringernes negative effekter.«