Et træk gæs flyver over Gyldensteen Strand. Under dem, midt ude i den lav-vandede lagune, står ph.d.-studerende Sandra Walløe Thorsen i waders.
Op af vandet fisker hun en glasplade, der er beklædt med et tyndt lag mudder og mikroskopiske alger.
»Meningen med pladerne var egentlig, at vi skulle se, hvordan de større alger udviklede sig. Men i år har der ikke været så meget at se,« siger Sandra Walløe Thorsen, da hun er kommet ind på land.
Lagunen ved Gyldensteen Strand på Nordfyn blev oversvømmet med havvand sidste år i marts, og siden da har Sandra Walløe Thorsen og andre biologer fra Syddansk Universitet undersøgt indvandringen af dyr og planter til det 214 hektar store, tidligere landbrugsområde.
Algerne er forsvundet - men det er okay
Biologerne skal over de næste fem år undersøge, hvad der sker, når et større landområde oversvømmes med havvand.
Det kan nemlig meget vel blive relevant, når vandstandene i de danske farvande stiger, og vi skal tage stilling til, hvilke områder vi med fordel kan lade oversvømme, og hvilke vi skal beskytte med diger.
Selvom det ærgrer den ph.d.-studerende, at algerne, som hun skulle studere, er forsvundet, så kan det faktisk være godt nyt for projektet.
For godt nok er alger et vigtigt led i økosystemerne i fersk- og saltvand, men for mange af dem kan føre til iltsvind og dermed skade det øvrige plante- og dyreliv.
Måske påvirker landbruget ikke miljøet så meget som troet
Allerede kort efter, at Gyldensteen blev oversvømmet, kunne biologerne se de første tegn på liv. Småfisk såsom hundestejler kom ind med havvandet, og snart bosatte også bunddyr som frynseorme og sandorme samt hjerte- og sandmuslinger sig i lagunen.
Men især de større, hurtigtvoksende alger som blågrønalger, rørhinde og vandhår koloniserede området.
I sensommeren sidste år overtog algerne fuldstændigt og dannede et 20-30 centimeter tykt lag, der strakte sig mere end 100 meter ud i vandet fra kysten.
»Det var så tykt, at man næsten troede, man kunne gå på vandet,« husker Sandra Walløe Thorsen.
I den første sommer efter oversvømmelsen levede algerne godt af de næringsstoffer, som 140 års landbrugsdrift havde efterladt i jorden. Mængden af næringsstoffer som kvælstof og fosfor var faktisk så stor, at biologerne havde forventet, at algerne igen i år ville brede sig i lagunen.
Men i år er der næsten ingen.
Kold sommer - eller mindre miljøpåvirkning end troet?
Hvorfor så det? Biologerne arbejder stadig på at finde en forklaring hjemme i laboratorierne, men de har et par bud:
- En forklaring lyder, at den kolde sommer i år har gjort det svært for algerne at vokse.
- En anden, at de mange næringsstoffer i jorden tilsyneladende ikke påvirker miljøet i lagunen så meget alligevel.
»Vi havde forventet, at udvaskningen af næringssalte ville betyde mere for miljøet, end det har gjort,« siger postdoc ved SDU Thomas Bruun Valdemarsen, der undersøger jordkemien i lagunen ved Gyldensteen.
»Det er nærliggende at tro, at de mest letomsættelige næringsstoffer i overfladejorden blev frigivet det første år efter oversvømmelsen. Det er i så fald en hurtigere frigivelse end forventet. Og resten ser ud til at være hårdt bundet i jorden, så de frigives meget langsomt og derfor ikke rigtig påvirker miljøet,« uddyber han.
Færre alger giver plads til mangfoldigt liv i lagunen
Samtidig med, at algerne er forsvundet fra lagunen, er muslingerne, der koloniserede lagunen i stort antal sidste år, også døde.
Det kan ifølge Thomas Bruun Valdemarsen også hænge sammen med, at næringsstof-frigivelsen fra jorden er kraftigt aftagende.
»Man kan fristes til at tro, at der nu ikke er nok for muslingerne at leve af. At miljøet er blevet for næringsfattigt, « siger han.
Men faktisk er det godt, at næringsstofferne fra landbruget tilsyneladende ikke påvirker lagunen i så høj grad som sidste år, pointerer Thomas Bruun Valdemarsen.
»Det betyder, at der ikke er negative følgevirkninger af for mange alger. Når mange alger nedbrydes, kan de forbruge så meget ilt i vandet, at andre dyr dør. Så når de større alger ikke er til stede, er der plads til flere plante- og dyrearter,« siger han.
Det har Sandra Walløe Thorsen også observeret, når hun har vadet rundt i sine waders i lagunen.
»I stedet for få dominerende arter er der kommet flere arter til og dermed et sundere miljø,« siger hun, inden hun pakker glaspladen med algeslim ned for at tage den med hjem i laboratoriet.
