Løgæble. Rolund Æble. Henrik Jensen æble.
Det er sjældent lige de æbler, man finder på supermarkedets frugthylder. Ikke desto mindre er der blevet gjort en stor indsats for at bevare 85 træer af gamle danske æblesorter.
Æbletræerne er blevet plantet ud på Frilandsmuseets jorder, hvor de dels skal indgå i arbejdet med at bevare og formidle om gamle danske plantesorter, og dels skal bruges som en sikkerhedskopi af æbletræer for Pometet, der er en sortssamling af frugttræer og bærbuske.
Svampe og harer dræber æbletræer
Torben Toldam-Andersen, der er lektor ved Institut for Jordbrug og Økologi og leder af Pometet, forklarer, at et æbletræ kan blive syg af virus, svampe og bakterier. Det kan også gå ud, hvis en hare har spist barken på stammen, fordi den var sulten en kold vinterdag.
Hvis træet dør, er sorten tabt for altid, medmindre man har en sikkerhedskopi som nu på Frilandsmuseet.
»Nogle æblesorter er modstandsdygtige over for nogle sygdomme, andre kan tåle hård frost, eller frugten modner tidligere eller senere om efteråret.«
\ Fakta
Pometet er en sortssamling af frugttræer og bærbuske under det Natur- og Biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Æbletræerne på Frilandsmuseet er en kopi af en del af deres samling. Pometet er en del af Nordens Genbank, NordGen.
»Ved at gemme en masse forskellige sorter i en stor genbank kan vi sikre de mange forskellige værdifulde gener, som måske bliver afgørende for, at vi om 50 eller 100 år stadig kan dyrke æbler i Danmark,« siger Torben Toldam Andersen.
Gamle æblesorter skal gøres kendte
Der er ifølge hortonom ved Frilandsmuseet Louise Windfeldt flere grunde til at bevare æbler, som ikke længere findes i danskernes frugtskåle, haver eller på æbleplantagerne.
»Dels vil vi på museet gerne vise både nutidens forbrugere og fremtidige generationer, hvor stor en variation der er inden for æbler. Nogle af dem er værdifulde spise- eller madæbler,« siger Louise Windfeldt.
Frilandsmuseet vil nu samarbejde med Pometet og Fødevareministeriet for at gøre de gamle sorter mere kendte.
Men derudover er det også vigtigt at bevare æblerne til brug i fremtidig forskning og forædling, forklarer videnskabelig assistent Lars Landbo fra NaturErhvervsstyrelsen under Fødevareministeriet:
»Gamle æblesorter er ikke bare fortid. De kan også rumme de gener, vi skal bruge til at udvikle fremtidens landbrug. Hvis vi mister genetiske ressourcer, mister vi udviklingsmulighederne,« siger han.
Et æbletræ er ikke bare et æbletræ
\ Fakta
De 85 æbletræer har stået ved NaturErhvervstyrelsen i Sorgenfri som en sikkerhedskopi af Pometets frugtsortssamling. Da NaturErhvervstyrelsen flyttede, var æbletræerne ikke længere sikret bevarelse. Men Kulturstyrelsen kastede i hast en pose penge efter æbletræerne, så de kunne flyttes til Frilandsmuseets idylliske og trygge rammer.
Når hr. Jensen fælder et gammelt æbletræ, og ønsker at plante et nyt træ, kan han ikke regne med at kunne købe et af samme sort fra en planteskole. På nær nogle ganske få meget udbredte sorter som Gråsten, Filippa og Ingrid Marie så har almindelige planteskoler og havecentre ikke disse gamle sorter i dag.
De sorter som sælges, ændrer sig over tid, i takt med at de bliver forædlet. Derfor vil de gamle sorter gradvis forsvinde, hvis ikke de blev samlet ind og gemt i genbanken.
»Man kan ikke bare gemme nogle kerner fra et æble, man synes godt om og så plante det ud. Så får du et andet æble, fordi kernerne er dannet ved at blomstens gener ved befrugtningen er blevet blandet med generne fra et pollenkorn spredt af en anden æblesort. Man bliver nødt til at gemme en podning for at bevare en bestem genotype,« Torben Toldam-Andersen.
Dog har forskningsresultater fra Pometet vist, at man kan gemme sikkerhedskopier af podekviste i flydende kvælstof i mange - formentlig hundredvis - af år, og plante dem når der er brug for det.
Det er Torben Toldam-Andersens håb og ønske, at nogle af de gamle, glemte æbler vil få en renæssance, som så mange andre glemte afgrøder har fået det med den nye nordiske madlavning.
\ En kuriøs samling
Mange af de 85 æbletræer har en spændende eller overraskende historie. Ingrid Marie-æblet er eksempelvis opkaldt efter en død datter, Filippa var i første omgang ikke velkommen i haven og et æble som i første omgang var for grimt til at blive opkaldt efter Karen Blixen.
De sjove historier kan man læse mere om i æblenøglen på Pometets hjemmeside.
De 85 æbletræer der bliver plantet på Frilandsmuseet jorder, har alle rødder i mange hundrede års dansk æbledyrkning. En del af målsætningen er at sætte æblerne geografisk sammen med bygninger på Frilandsmuseet, der stammer fra samme egn.
