Årets specialepris for bedste kandidatspeciale i matematik uddeles i dag. Hæderen går til cand. scient. Kåre Schou Gjaldbjæk fra Københavns Universitet, for specialet “Højere Forgreningsgrupper og Artin-føreren”.
Dansk Matematisk Forening uddeler hvert år prisen for bedste matematikspeciale til en lovende ung matematiker, og med prisen følger 15.000 kroner kontant.
Specialet er meget langhåret
Når man spørger Kåre Schou Gjaldbæk om, hvad specialet handler om, begynder han at grine.
»Det er en meget langhåret historie, som ligger i den gren af matematikken, der hedder talteori,« fortæller han, mens han leder i hukommelsen efter en måde at forklare det på, så selv en journalist kan forstå ham.
Kåre Schou Gjaldbæk er før blevet spurgt om, hvad hans speciale handler om. Erfaring har lært ham, at det er bedre at beskrive, hvad talteori er, istedet for at forklare hvad der egentligt rumsterer rundt i en matematikers hjerne.
Talteori “one-o-one”
Talteori er den del af matematikken, der overordnet set er interesseret i egenskaber ved tal.
Som eksempel på hvad talteori er, nævner Kåre Schou Gjaldbæk Pythagoras læresætning, som mange af os kender fra gymnasiet: a^2+b^2=c^2.
En talteoretisk problemstilling kan være at finde hele tal, der passer ind i ligningen, f.eks. a=3, b=4 og c=5.
Inspireret af Pythagoras læresætning finder man Fermants sidste sætning.
Fermants sidste sætning fortæller, at hvis et heltal n er større end 2, så har ligningen a^n+b^n=c^n ingen løsninger for heltallene a,b,c hvis a,b,c ikke må være 0. Det tog matematikere 357 år at bevise, at Fermant havde ret.
Kåre Schou Gjaldbæks speciale handler om en meget lille del af de beviser, der leder til Fermants sidste sætning. Så kompliceret er det.
“Grundforskning i matematik er vildt vigtigt”
Mange mennesker har måske svært ved at forstå, hvad man skal bruge grundforskning i matematik til. Kåre Schou Gjaldbæk er da også delt i sin holdning til spørgsmålet.
»Halvdelen af tiden interesserer jeg mig ikke for, hvad matematisk forskning kan bruges til. Jeg synes blot, at det abstrakte studie er vigtigt i sig selv. Altså at bruge matematisk forskning til at finde ud af mere om matematik. Den anden halvdel af tiden ved jeg, at man er nødt til at finde en relevans for forskningen, hvis man vil have chancer for at modtage penge fra fonde og sådan noget,« griner kåre Schou Gjaldbæk.
Som eksempel på relevansen af grundforskning nævner kåre Schou Gjaldbæk komplekse tal, som f.eks. er et uundværligt redskab i kvantemekanikken.
Forskningen i de komplekse tal fandt sted lang tid før, man fandt ud af deres vigtighed og betydning for moderne fysik.
»Da det ofte er den matematiske grundforskning, der kommer før forskning i den virkelige verden, er grundforskningen i matematik vildt vigtig,« fortæller Kåre Schou Gjaldbæk.
Vidste ikke prisen fandtes
Det var først da Kåre Schou Gjaldbæks specialevejleder spurgte, om han var interesseret i at få sit speciale indstillet til prisen, at han fandt ud af, at den overhovedet eksisterede.
»Det kom som en kæmpe overraskelse for mig, at jeg vandt. Jeg fandt først ud af, at der rent faktisk var en pris, da jeg afleverede mit speciale til min vejleder,« fortæller Kåre Schou Gjaldbæk.
Det er ikke kun Kåre selv, der er stolt over at modtage prisen. Kåres far er også matematiker, og er selvsagt ret tilfreds med, at hans søn er gået i hans fodspor.
Desværre får Danmark ikke glæde af den lovende matematiker i fremtiden. Kåre Schou Gjaldbæk rejser umiddelbart efter prisoverrækkelsen til New York, hvor han skal giftes med sin kæreste. Planen er at finde et ph.d.-stipendium på et universitet i New York, så han der kan fortsætte med at gruble over den matematik, vi andre ikke fatter.
