9-årige Marie: Er det egentlig dyrplageri at have aber i zoo og fugle i bur?

Måske er du også an af dem, der glæder dig også over en tur i Zoologisk Have sammen med din familie for at se de mange dyr - og måske især dem, der kommer langvejs fra.

Men hvordan har dyrene det egentlig i de danske zoologiske haver?

Og er det dyrplageri at have aber i zoo og fugle i bur?

Det vil 9-årige Marie fra Videnskabsklubben gerne vide. Hun går til videnskab i Videnskabsklubben og har sendt en video ind til Spørg Videnskaben for at spørge os om netop dét.

Vi er sikre på, at Marie ikke er den eneste, der gerne vil have et svar på det spørgsmål.

Derfor har vi ringet til Peter Sandøe. Han er professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, og han kan gøre os klogere på, hvordan dyrene har det i de zoologiske haver.

Han beskæftiger sig nemlig med blandt andet dyrevelfærd og etik i forhold til dyr i fangenskab.

Definition på dyrplageri

Det korte svar på Maries spørgsmål er 'nej'.

Det er ikke dyrplageri at have aber i zoo og at have fugle i bur. For det er vigtigt at slå fast, at ordet 'dyrplageri' anvendes om at påføre dyr lidelser i en grad, så det strider med dyrevelfærdsloven.

Det betyder altså, at hvis det var dyrplageri at have aber i zoo og fugle i bur, ville det være ulovligt, og det er det jo ikke.

Det er derfor, du kan se på aber, når du går rundt i zoologisk have en solrig sommerdag, eller at du måske har en undulat i et bur hjemme på dit værelse.

»Dyrplageri er et ord, man bruger, når man behandler dyr på en måde, der ikke overholder lovgivningen i Danmark. Der er ikke nogen zoologiske haver, der laver dyrplageri, for så ville de blive lukket,« siger Peter Sandøe.

Peter Sandøe henviser til dyrevelfærdsloven, der blandt andet siger, at dyr 'skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse og angst'.

Men det er stadig et rigtig godt spørgsmål, om dyrene har det godt nok, mener Peter Sandøe.

»Jeg tænker også, når jeg går rundt i zoo, at nogle dyr ikke har det så godt, mens andre dyr har det helt fantastisk. Jeg kan for eksempel godt være bekymret for isbjørnene. Nogle gange pacer de frem og tilbage, og det er et tegn på, at de er frustrerede,« fortæller forskeren og fortsætter:

»Men i den anden ende af skalaen er der løverne, der ligger i deres indhegning og soler sig. De er dovne dyr. Får de bare foder, sex og et godt familieliv, har de tilsyneladende ikke behov for så meget andet. De har efter alt at dømme fede tider.«

»Så igen: Der er forskelle i behovene hos forskellige dyr og mulighederne, den zoologiske have har for at opfylde deres behov. Nogle har det godt, andre har det mindre godt,« konstaterer Peter Sandøe.

Er det godt for dyrene?

Det længere svar på Maries spørgsmål er lidt mere nuanceret. For selvom det ikke er dyrplageri at have aber i zoo og fugle i bur, kan man stadig spørge sig selv: Er det godt?

Her er svaret ikke så sort/hvidt.

»Har man det supergodt, når man er abe i zoo eller fugl i bur sammenlignet med at være abe i en jungle eller fugl ude i det fri?« spørger Peter Sandøe.

»Det er det, jeg fornemmer, at Marie i virkeligheden spørger om. Og der må man sige, at det kommer an på to ting: For det første, hvilke slags aber og fugle er der tale om? For de har forskellige behov. Og for det andet, hvor god den enkelte zoo er; om den er i stand til at opfylde dyrenes behov,« siger han.

Lad os tage et par eksempler.

Aber

• Bavianer: Aberne med de røde rumper. De har et område at bevæge sig på, dog ikke så stort som i naturen, men også i naturen vil de være begrænset af andre grupper og andre dyr.
  
  De får dækket deres behov for at være sammen med andre bavianer. De får mad, bliver passet og undgår problemer som at skulle slås for deres overlevelse.
  
  Det er altså et eksempel på aber i zoo, der har det rimeligt godt, og hvor forholdene ikke er så forskellige fra i naturen.
  
• Chimpanser: Menneskets nærmeste slægtning. De har - modsat bavianer - ikke så store udfoldelsesmuligheder i for eksempel København Zoo.
  
  De ville have godt af mere plads - ligesom gorillaerne, der er blevet flyttet til Givskud Zoo.

Fugle

• Sortnakket væver: Man kan have fugle i zoo, der har store områder - for eksempel i tropehuset i København Zoo - hvor der går skildpadder og andre dyr rundt.
  
  Her flyver der en lille tropisk fugl rundt, som hedder en sortnakket væver. Den har det efter alt at dømme lige så godt i zoo, som den ville have det i naturen i Afrika, hvor den stammer fra.
  
• Undulater og rovfugle: Den lille papegøje, der er blevet udbredt som kæledyr i hele verden. En undulat, der er alene i et bur, har et trist liv.
  
  Den mangler nogle at være undulat sammen med, og den har begrænset mulighed for at strække vingerne ud. Den ville have det bedre ved at leve i en flok i en voliere, altså et stort, typisk udendørs bur.
  
  Det er også skidt for store rovfugle - som ørne og høge - at leve i zoo, og dem har man derfor heller ikke længere i København Zoo.

Om dyr i zoo eller i bur har det godt, har altså noget at gøre med den plads, de har at udfolde sig på, og om de er sammen med andre dyr.

Gorillaer flyttet til Givskud Zoo

Peter Sandøe fortæller også, at hvis du var barn i 1990’erne eller tidligere, kunne du have set gorillaer i København Zoo. Det kan du ikke længere.

»Det blev besluttet, at det kunne man ikke være bekendt,« siger Peter Sandøe.

Men hvad skete der så med gorillaerne? Jo, de blev flyttet til Givskud Zoo i Jylland i 1998, for snart 25 år siden. Her har de mere plads, og det er netop dét, gorillaerne har brug for.

Så der er i zoo-verdenen meget stort fokus på dyrenes forhold i fangenskab, fortæller han.

»Det går i den rigtige retning i de zoologiske haver, der i stigende grad tilgodeser dyrenes naturlige behov. De har færre dyr, og deres forhold er bedre. Sådan var det ikke, da jeg var barn, og jeg er en relativt gammel mand på 67 år,« siger Peter Sandøe i et grin og tilføjer så:

»Men er det perfekt? Nej, det er det langtfra. Men det går i den rigtige retning.«

Ifølge Peter Sandøe skal vi også huske på, at zoologiske haver - i hvert fald de seriøse, som efter hans opfattelse indbefatter alle de store haver i Danmark - i dag ser sig selv som forskningsbaserede institutioner. Det skriver han om på sin blog dyreetik.dk. Det betyder, at deres formål er at bidrage til bevarelse af vilde dyr i naturen.

Det sker primært gennem tre typer af aktiviteter:

1. Primært er zoologiske haver til for at formidle indsigt og fascination i forhold til vilde dyr og deres rolle i naturen. Man kan sige, at dyrene i de zoologiske haver fungerer som en slags ambassadører for deres vilde slægtninge.
   
2. For det andet skal de zoologiske haver samle viden om de vilde dyr og deres levevis, som er med til at understøtte arbejdet med at bevare dyrene rundtomkring på kloden.
   
3. For det tredje samarbejder de zoologiske haver om at avle potentielt udrydningstruede dyrearter. Det gør de for at sikre sig, at de zoologiske haver tilsammen har sunde populationer af vilde dyr, der om nødvendigt engang i fremtiden kan bruges til at udsætte i naturen.
   
   På den måde kommer zoologiske haver til at fremstå som en moderne udgave af Noahs ark, der kan sikre - i hvert fald nogle - vilde dyrearters overlevelse i forhold til de mange farer, som er truet i den vilde natur.

Tak for dit spørgsmål!

Spørg Videnskaben håber, at Marie har fået svar på sit spørgsmål, og at hun er blevet klogere på forholdene for dyr i fangenskab; om det er i zoo eller derhjemme i et bur. Og vi håber, hun vil glæde sig over at høre, at dyrene i hvert fald har fået bedre forhold i de danske zoologiske haver.

Hun kan også glæde sig til at modtage en eftertragtet Videnskab.dk-T-shirt for sit gode spørgsmål med en opfordring om at blive ved med at undre sig!