Udefra kan en kræftsvulst godt ligne en uformelig masse. I virkeligheden kan den være meget kompleks og sammensat af mange forskellige slags kræftceller, der hele tiden muterer.
Nu har engelske og amerikanske forskere lavet en 3D-model, der viser, at de enkelte kræftceller kan bevæge sig rundt blandt hinanden og hjælpe kræftsvulsten med at vokse.
Derfor kan man måske stoppe kræftcellens vækst ved at angribe kræftcellernes evne til at vandre imellem hinanden, mener forskerne. Det skriver wired.co.uk.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature, og du kan se en animation af den nye 3D-model ved at klikke på videoen øverst i artiklen.
De stærkeste kræftceller overlever
Hvert af de farverige bundter i videoen repræsenterer kræftsyge celler, der vokser langt hurtigere end de raske celler i vævet. Modellen er så præcis, at den kan beskrive ændringer i kræftsvulstens form, efterhånden som kræftcellerne formerer sig.
Da kræftceller hele tiden muterer og ændrer sig, sker der hele tiden en udvælgelse af de stærkeste kræftceller i svulsten. Dermed kan en kræftsvulst hurtigt udvikle modstandsdygtighed over for en behandling, der tidligere var effektiv til at bekæmpe den.
»Vi viser, at selv en lille selektiv fordel hos en enkelt celle i en stor kræftsvulst lader efterkommerne af denne celle erstatte massen af forgængere i en tidsramme, der er behandlingsmæssig relevant,« skriver forskerne i deres artikel.
Det kan for eksempel betyde, at en bestemt form for kemoterapi, der først er effektiv til at bekæmpe kræftsygdommen i en patient, pludselig mister sin effekt på de kræftceller, der har udviklet modtandsdygtighed.
Kræftceller finder det bedste sted at formere sig
Den nye model viser også, at kræftcellernes evne til at vandre mellem hinanden, lader de stærkeste og mest modstandsdygtige kræftceller finde et godt sted at dele sig og få efterkommere.
Samtidig gør deres evne til at vandre dem i stand til at klemme sig ind i det omkringliggende, raske væv, hvor de kan dele sig og være med til at gøre kræftsvulsten større.
Af denne årsag er det oplagt at forske i behandlinger, der kan bremse eller helt ødelægge kræftcellernes evne til at bevæge sig rundt i kræftsvulsten, mener forskerne. Denne evne kan også betegnes som cellernes ’migrationsaktivitet’.
»Vores model giver ikke bare indsigt i de rum- og tidsaspekter af væksten i en svulst, men antyder også, at det kan have betydelige effekter på svulsternes vækstrate at angribe cellernes migrationsaktivitet over korte afstande,« konkluderer forskerne i deres artikel.
Derfor er det forskernes håb, at den nye viden kan åbne vejen for fremtidig forskning og kræftbehandlinger, der fokuserer på at ødelægge kræftcellernes evne til at bevæge sig rundt mellem hinanden.
