Når vi går helt tæt på, kan en del af en lille billes ben vise sig at se helt fantastisk ud.
Vender man kameraet den modsatte vej og ser ud i rummet, kan Mælkevejens galakser afsløre sine glødende radiobølger og tilsvarende fascinere den, hvis hjerte banker bare lidt for videnskaben.
Forskning byder på mange smukke, vilde og sære billede, og derfor har Nature samlet et udpluk af de mest fascinerende af slagsen fra året der gik. Dem kan du se i galleriet ovenfor.
Gennemsigtige mus og Jorden fra rummet
Her kan du blandt andet se, hvilke billeder forskere har fået ud af en ny teknik, hvor de kan se igennem mus og andre gnavere for at undersøge deres nervesystem nærmere.
Du kan også se en enorm stødtand fra en mammut, som levede for mange tusinder af år siden. Tanden er gravet frem fra permafrosten, og det ældgamle elfenben er i dag så værdifuldt, at det bliver udvundet og solgt videre ulovligt.
Når vi taler om videnskaben i billeder, er det svært at komme udenom rummet. Vi får blandt andet en udsigt fra Den Internationale Rumstation, hvor lysende byer langt langt borte afslører menneskelig aktivitet på Jorden.
Den nederste del af et insekts ben - tarsus - er her blevet fotograferet på en han-vandkalv. Tarsus er kun omkring to milimeter i diameter, og vandkalven bruger den til at sætte sig fast på hunnens ryg under parring. (Foto: Igor Siwanowicz/Nikon Small World 2016 / nature.com)
En enorm stødtand fra den forlængst uddøde mammut bliver båret ud af en skov i Sibirien. Det ældgamle elfenben er blevet så værdifuldt, at stødtænderne bliver ulovligt udvundet fra permafrosten. (Foto: Amos Chapple/Radio Free Europe / nature.com)
Som en del af det årlige træk har hundredetusindevis af prærietraner (Grus canadensis) samlet sig på Platte River i Nebraska. Billedet er taget, mens lynet slog ned, og det gør det helt særligt. (Foto: Randy Olson/National Geographic ( nature.com)
Denne smukke menneskecelle er kun 15 mikrometer bred. Efter billedet er taget, er der blevet tilført farve. (Foto: S. A Ferreira, C. Lopo & E. Gentleman, KCL/Wellcome / naure.com)
I november blev et Soyuz-rumskib opsendt fra Kazakhstan med kurs mod den internationale rumstation (ISS). (Foto: Zuma Press/eyevine / nature.com)
Det til dato største og mest præcise katalog over den sydlige stjernehimmel blev afsløret i oktober 2016. På dette billede kan man se Mælkevejen i radiobølger. (Foto: Natasha Hurley-Walker (Curtin/ICRAR), GLEAM team / nature.com)
Et stålværk i indre Mongoliet står som skarp kontrast til Kinas ambitioner om at skære kraftigt ned i kulproduktionen og i stedet bevæge sig mod mere vedvarende energi. (Foto: Kevin Frayer/Getty / nature.com)
Udsigten fra Den Internationale Rumstation ISS viser både lyn, der oplyser skyerne, to russiske rumfartøjer, der besøger rumstationen, og lyset fra menneskeaktivitet i byer langt fra rumstationen. (Foto: NASA / nature.com)
Disse mystiske kasser er egentlig calciumcarbonatkrystaller forstørret 2000 gange. (Foto: Christine Kimpton/RPS International Images for Science 2016 / nature.com)
Disse helt særlige billeder viser forhistoriske egyptiske tatoveringer på en mumie. Billederne blev præsenteret i april 2016 og viser blandt andet tatoveringer af to bavianer. (Foto: Anne Austin / nature.com)
Den særlige teknik 'ultimate DISCO' gør væv gennemsigtigt , så det er muligt at se lige igennem en mus. På den måde kan man undersøge nervesystemet og organerne i detaljer uden at skære i dyret. Teknikken blev afsløret i august 2016. (Foto: C. Pan et al. / Nature Methods / nature.com)
Dette billede forestiller en sorttippet revhaj (Carcharhinus melanopterus) og er blevet taget i Seychellerne af forskere, der sporede hajerne. (Foto: James Lea / nature.com)
Den 1. september 2016 var det muligt at se en ringformet solformørkelse - i hvert fald, hvis man befandt sig i Afrika. Disse tanzanianere ejede ikke det rette udstyr til at beskytte deres øjne mod Solens stråler, så i stedet for at se direkte på solformørkelsen fotograferede de dens reflektion i en vandpyt. (Foto: Daniel Hayduk/AFP/Getty / nature.com)
1
/
13