Gletsjerne er kendt som ‘naturens frysere’.
For de iskerner, de gemmer på, fortæller flere årtusinders historie, som kan gøre forskere klogere på Jordens klima.
Nu har forskere fra Ohio State University fundet bevarede genomer fra 1.705 virusarter, der går så langt som 41.000 år tilbage.
På det tibetanske plateau har man hentet en iskerne fra Guliya-gletsjeren, hvilket har givet forskerne mere information, end man hidtil har fået fra andre gletsjere.
De udtrak DNA fra ni dele af den 310 meter lange iskerne, som repræsenterede hver sin tidshorisont og klimaperiode. Den yngste prøve var 160 år gammel, mens den ældste var fra mere end 41.000 år siden.
Det viste sig, at der var forskelle mellem virusser, der eksisterede i koldere klimaer kontra varmere klimaer. Det indikerer, at der er en mulig forbindelse mellem virusser og klimaforandringer, forklarer forskerne.
»Disse slags data er så grundlæggende for at kunne stille spørgsmål om, hvordan Jorden så ud tidligere,« siger mikrobiolog Matthew Sullivan, der er medforfatter til studiet, til Popular Science.
De nye resultater, der er udgivet i tidsskriftet Nature Geoscience, kan derfor hjælpe forskere med at forstå, hvordan klimaændringer styrer mikrobielle samfund.
Genomerne fra gletsjeren er prokaryoter, hvilket vil sige, at de inficerer bakterier og arkæer og ikke mennesker eller dyr.
I takt med at isen smelter, ræser forskere for at få fat i iskernerne i forskningens tjeneste, inden de forsvinder.
For med mere forskning i frosne virusser kan vi »bedre forudsige vores egen fremtid«, lyder det fra Matthew Sullivan.
