Du er astronaut og har i månedsvis arbejdet ombord på den internationale rumstation ISS. Du har omkredset Jorden, flere gange end du kan tælle, med en hastighed på helt op til 28.000 tusind kilometer i timen. En smal sag. Men nu er det alligevel blevet tid til at vende tilbage til Jorden efter et veludført stykke arbejde.
Du gruer lidt, for det er nemlig din første tur hjem i en 2.000 kilo tung, trang og indelukket rumkapsel. Hvad skal du mon forvente dig af strabadserne?
Tanker som disse gør de fleste astronauter sig, inden de forlader ISS og under den nervepirrende hjemrejse til Jorden. Det fremgår af en flot og fascinerende video fra European Space Agency (ESA), der er baseret på en opgave lavet af en ESA-astronaut-klasse fra 2009 i løbet af deres grunduddannelse.
Videoen indeholder interviews med astronauter, der tidligere har taget turen hjem til Jorden, og indeholder desuden illustrationer og autentiske optagelser fra rummet og af den dramatiske landing. Se blot øverst i artiklen her.
Forberedelse der batter
Rejsen tilbage til Jorden tager tre en halv time og foregår i en rumkapsel kaldet Soyus. Kapslen vejer som sagt 2.000 kilo, og selvom rumfartøjet er anset som et af de sikreste at foretage en rumrejse i, så er der alligevel en masse, der skal forberedes, inden astronauterne kan smide kufferten ombord og tage afsted.
På en base i Kazakstan skal eksperter nemlig først beregne den aktuelle bane og det bedste landingsted for astronauterne.
Landingsstedet undersøges af et redningshold, der tjekker, at det er fladt og fri for forhindringer. Først når al data er analyseret, bliver den optimale bane for den lange rejse hjem udregnet.
Ugen før take-off og Soyus frakobles rumstationen gennemfører et kontrolcenter i Moskva en træningsøvelse med besætningen ombord på ISS. I en simulator bliver besætningen omhyggeligt undervist i samtlige af de faser, de skal gennemgå undervejs i kapslen inklusiv skrækscenariet: en nødlanding.
\ Fakta
Soyuz (russisk: Союз, IPA: [sɐjus]), Union) er en serie af rumfartøjer oprindeligt designet til det sovjetiske rumprogram ved Korolyov Design Bureau i 1960'erne. Rumfartøjet bruges stadig i dag, og det anses for at være et af de mest pålidelige rumfartøjer i verden. Den første ubemandede Soyuz-mission fandt sted i november 1966. Året efter - 23. april 1967 - fandt den første mission med besætning sted.
Først når der gives grønt lys fra kontrolcenteret, er det tid til at sige farvel til kollegaerne. Tidligere ESA -astronaut (The European Astronaut Corps) og leder af European Atronaut Centre i Cologne i Tyskland, Frank De Winne husker tydeligt de bevægede øjeblikke, da han skulle forlade rumstationen:
»Wow, i dag skal jeg virkelig hjem. For selvfølgelig har du brugt dagene forinden til at forberede afgangen. Du gennemgår alle procedurerne, men det er først i det øjeblik, du er iført din rumdragt, og dækslet lukkes, at du indser, at fire timer senere vil du være tilbage på Jorden,« fortæller Frank De Winne blandt andet i videoen.
Tyngdekraften sætter astronauter på prøve
Besætningen ombord på Soyuz oplever på tætteste hold tyngdekraftens love. På nedstigningen overstiger deres vægt den normale kropsvægt op til flere gange. Og det bliver værre endnu. For i en højde på 35 kilometer over Jordens overflade udsættes mandskabet for et pres på hele 4 g.:
»Tyngdekraften er en meget stærk kraft. Vi forstår den ikke her på Jorden, fordi tyngdekraften har sådant et stærkt tag i os. Men du føler det, når du er på vej tilbage fra rummet, for nu har du været i et miljø uden tyngdekraft i et stykke tid og ser kræfter gribe dig og mærker dine hænder blive tunge, føler dit ur og bøger vejer et ton. Materialer omkring dig er ekstremt tunge. Og det er virkelig en stærk følelse,« forklarer ESA-astronaut, Paolo Nespoli.
Lydmuren gennemtrænges
Tæt på rejsens afslutning, fortæller Paolo Nespoli, hvordan astronauterne begynder at høre lyde igen, eksempelvis vindens susen. Lydmuren brydes, og astronauterne kan bogstavligt talt begynde at vinke til flyvemaskinerne:
»Forestil dig en 2.000 kilo tung kapsel, der gennembryder lydmuren i atmosfæren. Pludselig er der en faldskærm, der åbner på siden af kapslen og hiver i dig ligesom en snor. Det er lidt ligesom en yoyo, og du ser kapslen rotere i alle retninger. Det er meget værre end en rutsjebanetur, fordi bevægelserne er i alle retninger. Det er skræmmende for nogle af os. For andre er det den bedste tur, de nogensinde har prøvet,« fortæller Frank De Winne.
En knap så 'blød' landing
Faldskærmen skal sikre besætningen på Soyuz en blød landing. Men landingen er langt fra så blød, som man måske skulle tro. Astronaut Paolo NespoliI beretter tværtimod om en mere hårdhændet en af slagsen, hvor kroppen rulles hårdt sammen, og al snak er forbudt:
»Du ligger der og venter på blød landing. Men for mig føltes det som en kollision imellem en vej og en lille bil. Da det skete, sagde det 'barraboom'. Jeg prøvede at tjekke op, men så blev alt stille. Alt stoppede. Jeg kiggede mig lidt omkring, og så sagde jeg: 'Hey guys, welcome back to Earth.'«
