Som rumforsker, der arbejder sammen med dem, som har instrumenter ombord på Rosetta-sonden, kan jeg slet ikke vente til på onsdag 12. november 2014, når Rosetta sætter sit landingsmodul på en komets overflade.
Jeg mødtes med nogle af Rosetta-forskerne ved Open University og udspurgte dem om de fem primære spørgsmål, folk altid stiller mig vedrørende Rosetta-missionen.
1. Hvorfor skal vi overhovedet rejse til en komet?
Ian Wright, professor i planetologi, sagde:
»Vi vil gerne derhen, fordi den er der. Den er et objekt i vores astronomiske baghave, og vi vil gerne vide, hvordan den ser ud, og hvad den er lavet af.«
»Vi vil også gerne vide, om vandet i en komet har en forbindelse til vandet på Jorden. Hvis det har, så vil vi gerne undersøge kometens organiske stoffer for at opnå viden om de organiske stoffer, som kom op til overfladen i Jordens tidlige år.«
2. Hvorfor har Philae landingsmodulet harpuner ombord?
Andrew Morse, forskningskollega, sagde:
»Der er to harpuner ombord, og det er første gang, at de er blevet brugt i rummet.«
»Tyngdekraften på en komet er så lille, at man bliver nødt til at bruge harpunerne til at fastgøre landingsmodulet til kometen, men det er ikke kun til landingen, at de er nødvendige.«
»Der er også brug for dem under missionen, da de gasser, som kommer ud af kometen, når den bliver aktiv, vil skubbe landingsmodulet væk. Så de holder den stabilt fastgjort under hele missionen.«
3. Hvorfor er der en ovn ombord på Rosetta?
Simon Sheridan, som er projektofficer, sagde:
»Der er en række ovne ombord på sonden, som er lokaliseret bag boret på en karrusel.«
»Vi har brug for ovnene, eftersom instrumentet Ptolemy fra The Open University er et massespektrometer, og vi bliver nødt til at analysere gasserne i kometen.«
»Derfor tager vi det faste kometmateriale, putter det ind i ovnen og varmer det op for at få de gasser, som skal analyseres. Ptolemy-instrumentet er placeret inde i landingsmodulet, og gasserne fra ovnen når frem til det via et rør.«
Men hvad hvis det bryder sammen under landingen?
Geraint Morgan, projektofficer, sagde:
»Instrumenterne, herunder Ptolemy, er allerede programmeret på forhånd, så de vil opfange kometen uanset, hvad der sker, eller hvordan vi lander.«
»Ptolemy er en miniaturemodel af et laboratorieinstrument, som vi har på Open University, og den har en lignende funktionalitet.«
»Vi har anvendt den viden, vi har udviklet med Ptolemy, til adskillige udfordringer her på Jorden, herunder sundhedspleje, sikkerhedsudstyr og endda også til at måle kvaliteten af vores drikkevand.«
Vil denne mission kunne redde verden?
Monica Grady, professor i planetologi, sagde:
»Denne mission vil ikke kunne redde Jorden direkte, men indirekte kunne den godt. Kometer rejser gennem det indre solsystem hele tiden.«
»Nogle af dem kommer meget tæt på Jorden og har sågar tidligere ramt Jorden. Jo mere, vi ved om kometer; deres komposition, hvor stærke de er, hvor let de går i stykker, jo bedre er det, så vi får en større forståelse for, hvordan vi får dem til at skifte kurs væk fra Jorden.«
»Det lyder måske lidt som science fiction, men hvis valget står mellem science fiction og global ødelæggelse, fordi en komet rammer, hvilket valg har vi så?«
Så er der kun tilbage at ønske alle Rosettaforskerne held og lykke.
Natalie Starkey modtager støtte fra Science & Technology Facilities Council. Hun er tilknyttet Open University. Artiklen blev oprindeligt bragt hos The Conversation
