Sorte huller er fascinerende. Så vidt vi ved, er de det mest kompakte, der findes i universet. Deres tyngdefelter er enorme, og de kan absorbere de stoffer, der nærmer sig.
Sorte huller opstår, når en stjerne må give op, fordi den løber tør for energi. Når det sker, kollapser stjernen og bliver til den vanvittigt kompakte genstand, som et sort hul er.
Eksotiske objekter med vanvittig fysik
Det kan godt være, at vi nogenlunde ved, hvad et sort hul er, og hvilke ekstraordinære egenskaber det har, men det er stadig lidt af en gåde for videnskaben at forstå fænomenet til fulde.
»Sorte huller er virkelig eksotiske med ekstraordinære høje temperaturer, utroligt hurtige bevægelser og tyngdekraft, der viser det skøre ved den generelle relativitet,« fortæller Julian Krolik, professor ved John Hopkins University ifølge LiveScience.
Heldigvis kan computersimuleringer hjælpe med at kaste lidt mere lys over, hvad der sker inde i de mystiske sorte huller.
Computersimuleringer giver ny viden om de sorte huller
Når gas kredser rundt om et sort hul, danner det en flad skive, som falder ned i centrum af det sorte hul. På det punkt kan gas blive op til 12 millioner grader varmt – det er omkring 2.000 gange så varmt som Solens stråler.
Gas, der er så varmt, skinner som lys med lav energi. Det er det, vi kender som bløde røntgenstråler, og de bliver udsendt fra det sorte hul.
Forskere fra NASA's Goddard Space Flight Center har simuleret et sort hul og observeret, hvordan to typer røntgenstråler bliver udsendt fra de kompakte stjernerester.
Den ledende forsker bag simuleringen er astrofysikeren Jeremy Schnittman:
»Vores arbejde sporer komplekse bevægelser, partikel-interaktioner og turbulente magnetfelter i milliard-graders gas på kanten af et sort hul, som er et de mest ekstreme fysiske miljøer i universet,« udtaler han ifølge LiveScience.
Gas bevæger sig nær lysets hastighed
De sorte huller kan også skabe lys, der slår de bløde røntgenstråler med hundrede gange deres energi – nemlig hårde røntgenstråler.
Man kendte også tidligere til de hårde røntgenstråler, men hvordan de opstår har været et hårdkogt mysterium – indtil nu, hvor computersimulationerne har hjulpet Jeremy Schnittman og hans kollegaer til at forstå, hvordan det sker.
Når gassen flyver rundt som en flad skive er magnetiske felter med til at øge massefylden, hastigheden og temperaturen i gassen.
Ifølge NASA skaber den proces »en turbulent skum, der kredser rundt ved det sorte hul med en fart, der nærmer sig lysets hastighed.«
