Vincent Hendricks: Hold op med konstant at tænke: ‘Hvad med mig?’

Det hasarderede spil, portrætteret i mangen en actionfilm, hvor to biler med høj fart kører mod hinanden, og man vinder ved at være den sidste, der viger, kaldes for kyllingespillet:

Taberen er efterladt som en bangebuks eller en ’kylling’ ved at være den første, der viger til siden for ikke at blive ramt af den modkørende bil.

At leve livet som noget nær et succesfuldt nulsumsspil i en konkurrence, hvor man konstant skal vinde, svarer lidt til at spille kyllingespillet med en modpart, hvor man insisterer på, at den anden altid skal vige først, så man kan få det, som man vil have det.

Det er strengt taget ikke længere et rent kyllingespil, snarere en modificeret udgave.

Men man får sin vilje, og det vil ifølge en selv vise sig at være til det fælles bedste – altså et ’hvad-med-mig-spil’, hvor man konsekvent selv vinder.

I min nye bog undersøger og kritiserer jeg den voksende ’hvad-med-mig’-tankegang, der udspringer af øget individualisering, fokus på selvudvikling og adfærd på sociale medier.

Det gør jeg med hjælp fra spilteoriens værktøjskasse.

Herunder kan du læse et redigeret uddrag fra bogen.

Hvad er et nulsumsspil?

I skak er det sådan, at hvis jeg vinder, så taber du, medmindre vi spiller remis, og det således ender uafgjort.

Det samme gælder for poker og bridge.

De er alle eksempler på nulsumsspil, hvor det, som én spiller vinder, præcis svarer til, hvad den anden taber.

Spillets nettogevinst, når alt lægges sammen, ender i nul. Heraf navnet.

Den, der tiltusker sig det største stykke kage til fødselsdagsfesten, efterlader så meget mindre til de resterende gæster at dele.

Den situation ender ligeså i et nulsumsspil, hvis det antages, at alle gerne vil have et stykke og værdiansætter kagestykker på samme måde.

Hvad-med-mig-spillet

Der er selvfølgelig også det mulige udfald, at ingen får noget af kagen, fordi vi er i færd med at rive hovedet af hinanden i uenighed om, hvordan den overhovedet skal deles.

Så taber vi alle sammen, hvorfor det teknisk set ikke længere er et nulsumsspil. Det siger lidt om, hvor sjældent ægte nulsumsspil forekommer.

Det forklarer også, hvorfor der i min nye bog tales om hvad-med-mig-tilgangen som noget nær et nulsumsspil eller et hvad-med-mig- spil.

Der er kun vindere og tabere

I levet liv behøver det ikke være sådan, at den ene taber præcis det, den anden vinder, men dog taber noget.

Dertil kommer, at vi kan have det ret forskelligt med at vinde og tabe – nogle gange betyder det lidt for os, andre gange meget – afhængigt af, hvad der er på højkant.

Udfald kan således vægtes forskelligt af forskellige partnere, kollegaer, spillere, og så beløber det sig strengt taget heller ikke til et ægte nulsumsspil.

Centralt er det her, at den ene står til at vinde noget ved at få sin vilje, mens den anden taber noget ved at bøje af.

Så kan man diskutere, hvor meget det betyder for den enkelte, men det forbliver ikke desto mindre en konkurrence om, hvem der vinder og taber i hvad-med-mig-scenarier.

Luca og Alpha

I bogen møder vi Luca og Alpha, der spiller hvad-med-mig-spillet.

Luca beslutter sig for at spendere tid med sit barn fra et tidligere ægteskab.

Alpha, den nuværende partner, føler samtidig, at den tid, Luca bruger med barnet, er tid, som Luca kunne, eller skulle, bruge med Alpha.

Dermed betragter Alpha hele situationen som et nulsums-lignende scenarium.

En kedelig regnskabstavle

Læg hertil, at Luca og Alpha ikke blot er amourøse partnere, de er ligeledes kollegaer i det samme firma og udfylder mere eller mindre den samme jobfunktion.

Samtidig med at Luca er ude med føromtalte afkom, er Alpha denne eftermiddag blevet bekendt med, at Luca er blevet forfremmet, men det er Alpha til gengæld ikke.

Ifølge Alpha er de to lige gode til deres arbejde, så Luca nød kun forfremmelse, fordi Alpha ikke fik den.

Lægges den totale gevinst sammen, mens tabene trækkes fra, ender det atter i et stort rundt 0.

Det gør kun ondt værre på Alphas regnskabstavle.

Dårlig dag!

Der er nu to hvad-med-mig-spil stablet oven på hinanden – ovenikøbet på samme dag – og Alpha har tabt dem begge. Dårlig dag!

Mens Luca triller rundt på legepladsen med den glade datter, suser Alpha hjemad i bilen, men bliver fanget i en af politiets fotofælder for at køre for stærkt.

Men andre bilister synes også at køre for hurtigt, for Alpha kørte blot efter forholdene, og alligevel er det kun Alpha, der bliver nappet i fælden og således tager skraldet for alle.

Og nu igen, andres gevinst, Alphas tab. Tredje gang er ikke lykkens gang, når livet er arrangeret som et hvad-med-mig-spil.

Sikke et liv

Og for blot at gøre ondt endnu værre har Luca og Alpha en fællesinteresse for fritidsinvestering i aktier.

Mens Luca er på legepladsen, tikker der pludselig en melding ind på mobilen om, at visse aktier i porteføljen netop er solgt godt med et betragteligt afkast til følge.

Sikke en fantastisk dag: en datter, glad på legepladsen, en forfremmelse på jobbet og nu det her!

Der skal sendes en sms til Alpha lige nu med en afteninvitation til champagne og cocktails, så de to kan fejre, hvor godt et liv de har sammen.

Ingen cocktails og kanapéer

Når det hele regnes sammen, så er der i Alphas optik absolut intet, der taler for en aften med hvidvinscocktails og kanapéer for at fejre deres skønne tosomhed, tillid og samarbejde.

Og det er præcis sådan, fordi Alpha anskuer livet som et hvad-med-mig-spil og derfor befinder sig i en konstant konkurrence om, hvem der kan få det, som vedkommende gerne vil have det.

Spilteori kan forklare Alpha og Lucas forhold

Spilteori er en disciplin udviklet i matematik, økonomi, filosofi, politologi, social- og adfærdsvidenskab.

Videnskaben indeholder en redskabskasse, der med fordel kan anvendes i analysen og forståelsen af de mange forskelligartede situationer, der er under lup i min bog.

Spilteori kan hurtigt gå hen at blive ganske teknisk, og de matematiske modeller for strategisk interaktion mellem personer overordentligt kompliceret.

Men mindre kan nu gøre det, så vi alligevel kan få fornuftigt rede på, hvad vi kan gøre for at undgå det opblæste, forudseelige og latterlige ved hele tiden at tænke hvad-med-mig?

’Hvad-med-mig?’ er et modificeret kyllingespil

Kyllingespillet er en model for konflikt, der strukturelt kan indfange meget af tvisten i adskillige af de hvad-med-mig-eksempler, der indtil videre er omtalt.

Kyllingespillets navn er, som noteret indledningsvist, afledt af den situation, hvor to modkørende bilister ræser på kollisionskurs.

Hvis begge fortsætter ligeud, kan det ende med, at de begge dør ved sammenstødet. En af parterne må vige.

Viger den ene, mens den anden fortsætter, har den, der fortsatte, vundet spillet.

Den, der viger af, er en kylling, den, der fortsætter, er den heltemodige vinder.

Alpha og Lucas kyllingespil

De to bilister kunne være Luca og Alpha, og deres parforhold som et kyllingespil kan afbildes i en afkastmatrix, der beskriver, hvad de hver især får ud af deres mulige handlinger.

Luca og Alpha har hver især to handlemuligheder: “Vige af” og “Fortsætte”.

Afkastet for Alpha og Lucas respektive handlinger afhængig af, hvad den anden nu engang beslutter sig for at gøre, er angivet i de respektive celler.

Det første element i en celle angiver Lucas afkast, det andet element er Alphas ditto.

Luca og Alpha vil hver især foretrække at vinde over uafgjort, næstbedst er at få uafgjort frem for at tabe og endelig foretrække at tabe frem for Boom!, Boom! – sammenstød.

Minder mest af alt om krig

Du kan læse meget mere om Alpha, Luca og hvad-med-mig-spillet i bogen.

Til slut i dette redigerede uddrag, er det værd kort at overveje, hvad der sker på lang sigt, hvis Alpha og Luca fortsætter med at blive sammen under omstændigheder, der mest af alt minder om krig.

Der findes faktisk en spilteoretisk model, hvor Luca og Alpha standhaftigt bliver i parforholdet, og hver især kæmper intenst for at få det på præcis deres måde.

Samtidig forbeholder de sig hver især retten til at trække stikket ved en senere lejlighed.

En udmattelseskrig

Sådan en kamp i parforholdet kan stå på i årevis og føre til massive tab på begge sider – en decideret udmattelseskrig.

Hvem ville gide være i et sådant parforhold karakteriseret ved ødelæggende kampe og tvister?

Men det er selvfølgelig set, at nogle bliver sammen, selvom de skulle være gået fra hinanden for længst.

Det samme, vil nogle sige, gør sig gældende for vores forhold til SoMe. Det kan du også læse mere om, i min bog.

Måske burde vi også her være gået fra hinanden for længst.