Vi vælger helst midten

Tre hvide kopper står ved siden af hinanden. Du skal vælge den, du foretrækker – hvilken tager du? Hvis du går efter den til højre eller venstre, er du ikke helt normal. Det er du derimod, hvis du foretrækker den i midten, viser ny forskning fra England.

I en situation, hvor alle andre faktorer er udelukket, ser det ud til, at mennesker vil have en tendens til at favorisere ting, der befinder sig midt på en række. Og det gælder for såvel horisontale som vertikale linjer, fandt forskerne frem til.

»Folk er måske ikke selv klar over det, men det påvirker muligvis en bred vifte af beslutninger i dagligdagen – produkter vi køber, svarene vi giver i undersøgelser og potentielt også de mennesker, vi vælger til en opgave,« siger lektor Paul Rodway fra University of Chester i en pressemeddelelse. Han var en af forskerne bag undersøgelsen.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet ’Applied Cognitive Psychology’.

Foretrak billeder og sokker i midten

Forskerne udførte et eksperiment, hvor 100 deltagere blev bedt om at kigge på 17 horisontale rækker med fem billeder i hver.

Billedernes motiver lignede hinanden, men var ikke nøjagtig ens. Det skyldtes, at man ville have forsøgspersonerne til at tro, at de valgte billederne ud fra en ide om, hvilket de bedst kunne lide – og ikke ud fra tilfældighed. Deltagerne blev for eksempel præsenteret for fem billeder af sommerfugle og fem forskellige billeder af en hund.

Halvdelen af deltagerne blev bedt om at vælge, hvilket billede de ’foretrak mest’, og den anden halvdel skulle vælge, hvilket billede de ’foretrak mindst’.

Tendensen til at vælge et af de midterste billeder var klar, da deltagerne blev bedt om at vælge det billede, de foretrak mest. Det så til gengæld ikke ud til at gælde, da deltagerne skulle vælge det billede, de foretrak mindst.

I et opfølgende eksperiment blev billederne placeret på en lodret række, fordi man formodede, at forsøgspersonerne ville have en tendens til at vælge dem, der lå øverst i en kolonne, frem for dem der lå nederst. Men igen foretrak deltagerne billederne midt på rækken. Eksperimentet blev også udført med sokkepar med samme resultat.

Midten er det behagelige valg

Det er faktisk ikke kun, når det gælder kopper, billeder og sokker, at mennesker foretrækker ting i midten, fortæller Pelle Guldborg Hansen, som er adfærdsforsker på Syddansk Universitet (SDU).

Eksempelvis kan det være en fordel at være placeret i midten af en politisk debat på tv eller omkring midten på stemmesedlen. Eller i midten af et politisk spektrum, fortæller han.

Og hvordan kan det så være? Ifølge Pelle Guldborg Hansen vil hjernen have en tendens til at tænke, at midten er det modsatte af yderkanterne – altså ikke ekstrem. De fleste mennesker finder ekstremitet ubehageligt, fordi vi ikke kan lide at falde udenfor. Midten er altså det behagelige, nemme valg.

»Midten kan også have en tendens til at virke mere forsonlig end yderpunkterne - men det kan på den anden side også give bagslag og få os til at opfatte midten som ubeslutsom og vag,« siger ph.d., postdoc Pelle Guldborg Hansen på Institut for Marketing and Management på SDU.

Sådan får Lars Løkke en gratis håndsrækning

Her er et hypotetisk eksempel: I en politisk tv-debat har man indbudt Lars Løkke Rasmussen (V), Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) i studiet. De bliver placeret sådan, at Lars Løkke Rasmussen står i midten med de to andre på hver sin side.

Set bort fra, hvem du som udgangspunkt sympatiserer mest med, så vil din hjerne ubevidst lave følgende konklusioner: Lars Løkke Rasmussen er i undertal – pluspoint til ham. Han er ikke ekstrem – plus, men til gengæld er han ubeslutsom – minus. Helle Thorning og Villy Søvndal er i overtal, hvilket er usympatisk – minus. Alt i alt er Lars Løkke Rasmussen i den tænkte situation foran på point og har altså fået en gratis håndsrækning.

»Det kan helt sikkert være med til at påvirke folks valg, men omvendt er det en tænkt situation, fordi den er isoleret fra alle andre påvirkninger. I virkeligheden er der så mange forskellige faktorer, der spiller ind, at vi reelt ikke aner, hvad der vejer tungest,« siger Pelle Guldborg Hansen.

Mange andre faktorer påvirker også vores valg

Overordnet set er der tre ting, som kan have indflydelse på en beslutning, vi træffer, fortæller han:

• Det sociale og kulturelle (det er f.eks. socialt acceptabelt at vælge det ene parti frem for det andet)
• Det personlige (»jeg kan godt lide hende, fordi hun ligner min mormor«)
• Det strukturelle (f.eks. farver, former og rækkefølge)

Det kan dog variere utrolig meget fra en situation til en anden, hvilken én af faktorerne vi lader afgøre vores endelige beslutning.

Tilfældigheder påvirker os i stemmelokalet

Men kan det virkelig passe, at vi er så letpåvirkelige, at vi med noget så vigtigt som et demokratisk valg i højere grad går efter politikere og partier, der er placeret midt på stemmesedlen? Eller at vi måske bliver påvirket af farven på stemmeforhænget? Svaret er både og, ja og nej.

»Det kulturelle aspekt vil i mange tilfælde veje tungere end de to andre, fordi vi er enormt socialt påvirkelige. Vi har for eksempel ikke lyst til, at andre skal kende til en holdning, som vi tror, de ikke vil bifalde,« siger Pelle Guldborg Hansen og fortsætter:

»Der er en række fikspunkter, som er meget vigtige for vores endelige beslutning. Noget af det, der har størst betydning, er, hvad der sker, lige inden man går ind i stemmeboksen.«

For eksempel kan en mand i velsiddende habit, der sætter sig ind i sin store Mercedes ude på parkeringspladsen, huske os på, at det er vigtigt at kæmpe for mindre afstand mellem de rige og de fattige.

Reflekterede vælgere er svære at påvirke

Der er altså visse tidspunkter, hvor vi er mere letpåvirkelige end andre. Men hvordan undgår vi så at blive kastet rundt i manegen af en række mere eller mindre tilfældige faktorer?

Svaret er: forberedelse.

»Des mere, man har reflekteret over sit valg på forhånd, des sværere bliver man at påvirke. Mange almindelige vælgere har måske en holdning, som de har dannet sig uden selv at vide helt hvorfor. Hvis man ikke tænker over, hvorfor man mener, som man gør, er man meget let at påvirke,« siger Pelle Guldborg Hansen.

Sørg for at udfordre dine egne holdninger

Hvis vi tør udfordre vores egne holdninger, vil vi i sidste ende være mest upåvirkede. For at udfordre sine egne holdninger kan man for eksempel se valgdebat i fjernsynet med mennesker, man er uenig med.

»Hvis man i forvejen ikke bryder sig om Helle Thorning-Schmidt, og personen ved siden af også giver udtryk for ikke at kunne lide hende – så tænker hjernen: ’Så må jeg have endnu mere ret’, og det er jo ikke logisk,« siger Pelle Guldborg Hansen.

Han mener, at den politiske debat i dag kunne have godt af, hvis vi gik hinanden mere på klingen og udvekslede holdninger med flere mennesker, der ikke ligner os selv.

»I et demokrati skal man udfordre hinanden og lytte til hinandens argumenter. Det er ikke dårligt at være i tvivl om, hvad man mener. Det viser bare, at man har gjort sig nogle tanker om det.«