Når solen forsvinder fra de hjemlige himmelstrøg, gør flere danskere det også.
Men uanset om turen går sydpå til Spanien, som C.V. Jørgensen sang tilbage i 1980, eller om den går til andre varmere himmelstrøg uden for vores landegrænse, er der en ting, du må sande: Du skal vænne dig til at bruge en ny valuta.
Det kan nemlig godt kræve lidt hjerneaktivitet at regne ud, hvor meget en trekuglers-vaffelis eller en kold fadøl koster, når man betaler i euro eller tyrkiske lira.
Men hvad bestemmer egentlig kursen på de forskellige valutaer, og hvad får valutakurserne til at gå op og ned?
Det har vores læser Steffen skrevet og spurgt Videnskab.dk's populære brevkasse Spørg Videnskaben om.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.
For at besvare spørgsmålet har Spørg Videnskaben kontaktet Jesper Rangvid. Han er professor ved Copenhagen Business School og ekspert i valutakurser.
Kort fortalt beskriver valutakursen prisforholdet mellem to landes valuta, forklarer han.
»Som alle andre priser er også valutakursen bestemt af udbud og efterspørgsel. Så hvis efterspørgslen på valutamarkedet efter danske kroner stiger, så stiger prisen for danske kroner på valutamarkedet,« uddyber professoren.
Med andre ord: Hvis der er mange i udlandet, som forsøger at få fingrene i danske kroner, vil prisen på danske kroner ryge i vejret. Hvis en kvinde i Tyrkiet skal købe danske kroner til en rejse, vil de danske pengesedler altså koste hende flere tyrkiske lira.
Det kaldes en 'appreciering' af danske kroner over for den tyrkiske lira, altså en stigning af værdien af danske kroner over for tyrkiske lira i dette tilfælde.
Omvendt kan efterspørgslen på lira også stige i forhold til den danske krone, hvilket betyder, at en lira vil koste flere danske kroner. Det kaldes en ‘depreciering’ af den danske krone over for den tyrkiske lira, altså et fald i værdien af den danske krone over for lira.
Ifølge Jesper Rangvid er der flere ting, der kan påvirke udbud og efterspørgsel på valutamarkedet, men for at forstå disse påvirkninger skal vi stifte bekendtskab med købekraftspariteten og rentepariteten.
Handel påvirker valutaer
Hvis du ikke lige har styr på teorierne om købekraftsparitet og renteparitet, så kommer her en forklaring.
Købekraftspariteten beskriver – lidt forsimplet forklaret – hvad tingene koster i forskellige lande. Det kunne eksempelvis være prisen på varer såsom mælk, benzin eller mursten eller servicer såsom en klipning hos frisøren eller en tandrensning hos tandlægen.
Købekraftspariteten udtrykker altså de relative priser mellem to eller flere lande. Hvis priserne for eksempel stiger mere i Danmark end i eurozonen, vil det være mere attraktivt at købe varer og servicer i Tyskland, da de er billigere.
For at kunne købe varer i Tyskland, skal vi bruge euro, som er Tysklands valuta, og det får efterspørgslen på euroen til at stige, mens efterspørgslen på den danske krone går ned.
»Det vil sige en depreciering af den danske krone,« forklarer professoren.
Omvendt kan priserne stige hurtigere i eurozonen end i Danmark, og det vil føre til, at den danske krone apprecierer på valutamarkedet. På den måde kan priserne på varer og services i de enkelte lande altså have indflydelse på valutakurserne, lyder teorien.
Så til renterne
Det andet fænomen, som potentielt kan have indflydelse på valutakurserne, er rentepariteten.
Rentepariteten er en økonomisk teori, der beskriver sammenhængen mellem forskellige landes rentesatser og valutakurser.
»Hvis renterne i Danmark stiger mere end i eurozonen, vil investorer hellere investere i Danmark end i et euroland, da afkastet er højere. Det øger efterspørgslen efter danske kroner på valutamarkedet og apprecierer dermed den danske krone over for euroen,« forklarer Jesper Rangvid.
Med andre ord kan høje renter i Danmark altså medføre, at danske kroner får en højere kurs på valutamarkedet. I hvert fald i teorien.
\ Læs også
Reelt set følger danske renter stort set de samme renter som i andre eurolande. Det skyldes, at Nationalbanken i høj grad følger efter den europæiske centralbank (ECB) i forhold til renteændringer.
»Når ECB ændrer renten, gør Nationalbanken det også. Som regel efter et par timer. Det er fordi, hvis Nationalbanken ikke fulgte ECB, vil det netop påvirke valutakursen, og Nationalbankens opgave er at holde en fast valutakurs over for euroen,« afslutter valutakurseksperten.
Det skyldes, at Danmark fører fastkurspolitik over for euroen. Så Nationalbankens vigtigste opgave er at få den danske krone til at ligge stabilt op ad euroens værdi.
Det korte af det lange
Så hvis du undrer dig over, hvorfor en euro næsten altid har kostet 7,46 danske kroner, eller hvorfor 100 tyrkiske lira i dag koster 22 danske kroner, mens det ville have kostet hele 300 kroner tilbage i starten af 2012, ved du nu hvorfor:
Danmark har fastkurspolitik over for euroen, og efterspørgslen på den danske krone har i årene siden 2012 været højere end på den tyrkiske lira.
Mange tak til Steffen for at stille spørgsmålet - der er en T-shirt på vej til dig. Også mange tak til Jesper Rangvid for at gøre os alle klogere om valutakurser.
Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du sende det ind til Spørg Videnskaben på mail sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.
