Forskning i social- og sundhedshjælperes arbejdsmiljø har der efterhånden været en del af. Undersøgelser har blandt andet vist, at SOSU-arbejdet er fysisk krævende, og at dårlig ryg præger mange af medarbejdernes hverdag.
\ NORMA
Projektet hedder NORMA, som står for 'Norm- og værdibaseret model for arbejdsmiljøarbejdet på SOSU-arbejdspladser'.
Problemet er bare, at den viden, der er om SOSU'ernes arbejdsmiljø, ikke i tilstrækkelig grad er blevet omsat til et bedre arbejdsmiljø i virkeligheden.
Vi ved med andre ord ikke, hvordan vi får en indsats for at få SOSU'ernes arbejde til at virke.
»Vi kan jo ikke blive ved med at forske i det samme, og der er stadig rigtig mange arbejdsmiljøproblemer, som er uløste blandt SOSU'er. De er stadigvæk lige store og udfordrende,« siger Marie Birk Jørgensen, som er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Derfor har hun sammen med andre forskere fra NFA startet NORMA-projektet; et projekt med en lidt usædvanlig tilgang til forskningen.
Fra praksis til forskning: 11 idéer til forbedring
I stedet for at tage udgangspunkt i den videnskabelige litteratur tager NORMA-projektet afsæt i SOSU'ernes egne erfaringer med, hvordan en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet kommer til at virke.
\ SOSU’ernes 11 idéer
SOSU’ernes 11 idéer til, hvad der skal til, for at en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet virker:
1. Der er en ledelse, der støtter op og er aktiv.
2. Det er let at komme i gang.
3. Det går hånd i hånd med kerneopgaven.
4. Der er gode rammebetingelser.
5. Processen styres og der sættes klare mål.
6. Tiltaget rammer aktuelle behov.
7. Det er nemt at handle på.
8. Medarbejderne deltager og er involverede.
9. Der er fællesskab og fælles mål.
10. Formelle strukturer sikrer, at alle relevante parter er involveret.
11. Information er pædagogisk fremstillet.
Gennem 30 interviews med alt fra SOSU-assistenter, ledere, fagforeningsrepræsentanter og lederrepræsentanter har forskerne fået 11 konkrete forslag (se faktaboks) til, hvad der kan få en indsats for arbejdsmiljøet til at fungere.
Et af forslagene lyder, at medarbejderne skal have indflydelse, mens et andet er, at det kræver en støttende ledelse, hvis en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet skal kunne virke.
»De her 11 punkter, som skal hjælpe til, at en indsats på arbejdsmiljøområdet virker, er vi ved at teste i den videnskabelige litteratur. Så vi går konkret ind og ser, hvor mange vi egentlig kan sætte hak ved af de her 11 idéer. Hvor mange er der evidens for, og hvor mange er der simpelthen ikke forsket i, og hvor mange er der forsket i, som forskningen siger ikke virker. På den måde kan vi identificere, hvad det er for et hul, vi har mellem de her to områder,« siger Marie Birk Jørgensen.
Nogle forslag findes også i videnskaben
Selvom forskerne endnu ikke har gennemgået alle forslagene i litteraturen endnu, er der allerede nogle idéer, som de kan genkende fra videnskaben.
»Vi kan genkende, at det er vigtigt med en aktiv ledelse. Det er noget, som ikke overraskede os helt vildt, for det er noget, vi også før er stødt på i forskningen,« siger Marie Birk Jørgensen.
»Ligeledes er der også noget, der peger på, at medarbejderindflydelse eller -inddragelse er vigtigt i forandringsprocesser. Det er også noget, som er blevet peget på før i organisations- og ledelsesforskning, hvor man har fundet ud af, at det er vigtigt at få folk på gulvet med, hvis man skal gennemføre en forandring,« siger Marie Birk Jørgensen.
Samtidig er der forslag, som seniorforskeren synes, virker nye. Det er for eksempel idéen om, at fællesskabet er vigtigt, hvis en arbejdsmiljøindsats skal virke.
Studiet viser tendens til at anerkende praktikere
Forskerne på NFA har oplevet en stor velvilje fra SOSU'erne til at deltage i og bidrage til projektet, men det har været en udfordring at overbevise andre om, at det var den rigtige måde at gribe forskningen an på.
»Der er mange, der har stillet spørgsmål til vores dataindsamling, der har hovedfokus på praktikernes erfaring. De spørger, om det nu også er gyldige svar, vi får, og om det er noget, vi kan stole på, og om man ikke skal starte med et litteraturreview på den videnskabelige side. Men vi har jo netop haft et ønske om at vende bøtten lidt på hovedet, og det har taget lidt tid at få folk til at indse, at det er en smart vej,« siger Marie Birk Jørgensen.
På Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet mener lektor Tine Rostgaard, at det er eftertjekket af praktikernes erfaringer i videnskaben, som er det usædvanlige, mens interessen for praktikernes erfaringer er noget, som er særligt oppe i tiden. Hun er ikke en del af NORMA-projektet, men hun arbejder selv på et projekt om arbejdsvilkår og arbejdsmiljø i nordisk ældrepleje.
»Studiet understøtter nok en tendens - også blandt normalt kvantitative forskere - til at anerkende den praksisbaserede evidens, som nok er blevet lidt underkendt i vores jagt på videnskabelig evidens, typisk gennem effektstudier. Her lader man i stedet praktikere komme til orde,« siger Tine Rostgaard.
Svært at generalisere
Aalborg-lektoren stiller dog spørgsmålstegn ved, om de forslag, som forskerne får fra SOSU-medarbejderne, kan generaliseres til hele SOSU-branchen.
»Det er svært at generalisere ud fra interviews. Man kan ikke vide, om det er deres uddannelsesbaggrund eller deres specifikke erfaringer, der går ind og farver beskrivelsen af, hvordan de ser på tingene. Så på den måde kan det være svært at overføre den her kvalitative tilgang til, at det er gældende for hele SOSU-arbejdsmiljøet,« siger Tine Rostgaard.
På NFA påpeger Marie Birk Jørgensen, at den blandede gruppe af interviewede netop sikrer, at studiet kan generaliseres.
»Det har været et udpræget ønske i projektet at inddrage specifikke erfaringer fra SOSU-arbejdspladserne. Vi ved nemlig, at der er store forskelle på arbejdsmiljøet mellem forskellige arbejdspladser. Vi har derfor gjort, hvad vi kan for at sikre bredden i interviewene, og at de 11 punkter repræsenterer hele spektret at virkningsfulde tiltag,« siger Marie Birk Jørgensen.
Redskaber skal hjælpe arbejdspladser til at hjælpe sig selv
Når NORMA-projektet ser sin afslutning om et halvt års tid, håber forskerne på at kunne lave et kort over, hvad der er videnskabelig evidens for, hvad der er praksis evidens for og hvor hullerne er imellem de to.
Men ambitionerne stopper ikke her. Forskerne vil gerne fortsætte med et nyt projekt, hvor der skal udvikles specifikke redskaber, som arbejdspladserne kan bruge, hvis de skal gennemføre en forandring for at forbedre arbejdsmiljøet.
»Det kunne være en tjekliste eller lignende, som arbejdspladserne kan bruge til at oppe sig på de her områder. Så kan de gennemgå de 11 punkter og finde ud af, at ledelse har de faktisk rigtig meget styr på, men medarbejderinddragelse er de måske ikke så gode til. Så skal der være nogle redskaber, som de kan bruge til at forbedre deres medarbejderinddragelse i processen mod at forbedre arbejdsmiljøet, til at tage i anvendelse,« siger Marie Birk Jørgensen.
Det er altså ikke forskningen i sig selv, der skal forbedre arbejdsmiljøet, men arbejdspladserne der skal bruge forskningen til selv at forbedre det.
»Vores udfaldsmål er at finde ud af, hvordan vi forbedrer processen omkring at forbedre arbejdsmiljøet. Vi forventer ikke, at vi skal forbedre én ting, men vi skal forbedre deres redskaber til at arbejde med arbejdsmiljøet,« siger Marie Birk Jørgensen.
