Unge med fritidsjob klarer sig bedre i skolen

Landet over knokler unge teenagere i supermarkeder, daginstitutioner og på avisruter i timerne efter skole for at få råd til det rigtige tøj, ferien med vennerne eller blot et supplement til lommepengene.

Men forskning tyder på, at de unge får langt mere ud af knokleriet end blot pengene.

TrygFondens Børneforskningscenter er i et forskningsprojekt i gang med at finde ud af, om et fritidsjob også er med til at give unge selvdisciplin og selvværd. Og om jobbet derved forbedrer den unges skolegang, evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse og reducerer den unges tilbøjelighed til at begå kriminalitet.

De endelige resultater er først klar til offentliggørelse i 2018, men forskernes foreløbige analyser af danske registerdata viser en klar sammenhæng:

Danske teenagere, der arbejder efter skoletid, har både mindre fravær i skolen, får bedre karakterer, når man sammenligner dem i 9. og 10. klasse, og er mindre i kontakt med politiet.

Fritidsjob giver mindre fravær i skolen

Registeranalyser for 2010 til 2012 viste, at 13 til 17-årige, der arbejdede 20 til 30 timer om måneden, havde:

• 10 procent lavere skolefravær.
• 5 procent bedre afgangskarakterer i dansk, matematik og engelsk.
• 25 procent lavere sandsynlighed for at komme i kontakt med politiet, når man ikke tæller trafikforseelser med.

»Man får mere ud af et fritidsjob end pengene, man tjener. Man lærer også noget om sig selv, som man kan bruge i andre sammenhænge,« siger Anna Piil Damm, der står for forskningsprojektet. Hun er professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, som TrygFondens Børneforskningscenter er en del af.

»Vores hypotese er, at et fritidsjob giver én et bedre greb om livet, for eksempel mere selvdisciplin til at få lavet sine lektier. Ved at lære at passe et fritidsjob kan man også lære at passe skolen,« fortsætter hun.

Forskningsprojektet begyndte for to år siden i samarbejde med Aarhus Kommune og med økonomisk støtte fra TrygFonden.

Skal følge unge over en årrække

Spørgsmålet, som forskerne står overfor, er, om det lave fravær og de gode karakterer rent faktisk skyldes fritidsjobbet. Eller om det bare er pligtopfyldende skoleelever, der møder op til undervisningen og får gode karakterer, som også oftest er den type ung, der finder et job efter skoletid.

For at finde svaret er Anna Piil Damm sammen med forskerne Preben Bertelsen, Mads Uffe Pedersen og Rune Vammen Lesner i gang med et forsøg, hvor cirka 240 unge mellem 13 og 17 år i Aarhus Kommune bliver hjulpet med at finde og fastholde et fritidsjob.

Over de kommende år vil forskerne følge, hvordan teenagernes karakterer, skolefravær og kontakt med politiet udvikler sig. Og om teenagerne senere gennemfører en ungdomsuddannelse.

»For virkeligt at forstå, hvorfor vi finder disse positive effekter af at have et fritidsjob, er det vigtigt, at vi udfører et forsøg, hvor vi kan måle de unges kompetencer og evne til at være aktør i deres eget liv,« siger Anna Piil Damm

Mangler viden om fritidsjob

Forskning viser, at kompetencer som selvkontrol, vedholdenhed og selvdisciplin er vigtige for uddannelse, kriminalitet og beskæftigelse. Samtidig viser forskning, at ens arbejdsmoral, værdier og selvværd udvikles gennem arbejde.

Men mens det er velkendt, at det spiller en stor rolle i voksnes liv at have et arbejde, er der kun begrænset forskningsbaseret viden om, hvilken betydningen det har for unge at gøre sig de første erfaringer på arbejdsmarkedet.

»Den litteratur, der forelå om at have et fritidsjob, var virkelig mangelfuld,« som Anna Piil Damm formulerer det.

Det er Sara Heller enig i. Hun er associate professor i kriminologi på University of Pennsylvania og har forsket i betydningen af at få et sommerjob for udsatte unge i belastede områder i Chicago.

»Jeg mener, hun (Anna Piil Damm, red,) har ret i, at vi ikke rigtigt har grundige svar på, hvad betydningen af et job i løbet af skoleåret er. Jeg mener, det er et meget vigtigt spørgsmål,« siger Sara Heller.

Tidligere forskning peger i hver sin retning

Hendes forskning i sommerjob, der i 2014 blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science, viser, at udsatte unge, der deltog i et sommerjob-program i Chicago, var langt mindre involverede i voldelig kriminalitet. Både mens de arbejdede i sommerjobbet hen over sommeren og i månederne efter, at skolen begyndte igen.

Men de unge, der deltog i sommerprogrammet i Chicago, mødte ikke oftere op til timerne, da skolen begyndte igen, sådan som Anna Piil Damms data tyder på, at det ser ud i Danmark.

»Forskellen er interessant. Den viser, hvorfor det er så vigtigt at gennemføre et grundigt studie og at foretage eksperimentet, for vi ved ikke, om det er jobbet i sig selv, der gør forskellen, eller om det er andre faktorer, som vi ikke nødvendigvis kan se,« siger Sara Heller.

Tidligere er kun voksnes job undersøgt

Eksperimentet i Aarhus, der skal teste, om fritidsarbejde skaber succesfulde unge, eller om det er succesfulde unge, der arbejder i fritiden, tog sin begyndelse, da Aarhus Kommune i 2011 besluttede at oprette 500 fritidsjob til unge overalt i kommunen.

Beslutningen vakte opsigt på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, som TrygFondens Børneforskningscenter er en del af, fortæller Anna Piil Damm.

»Mange af os er arbejdsmarkedsøkonomer, så for os er det ret naturligt at tænke, at man også kan lære noget af at have et fritidsjob. Vores forskning har hidtil især beskæftiget sig med betydningen for voksne af at have et job, men nu er vores interesse rykket nedad aldersmæssigt, så vi også kan se på tidlige indsatser,« siger Anna Piil Damm.

De deltagende unge i forskningsprojektet får hjælp til jobsøgningen af medarbejdere i ungdomsklubber, som forskerne opkvalificerer på et kursus i metoder inden for tilværelsespsykologi.

Tilværelsespsykologi hjælper unge i job

Metoderne handler om at få et godt greb om tilværelsen og inkluderer at hjælpe den unge med at:

• definere mål (som at få et job),
• sætte delmål (som at sende en ansøgning og at gå til jobsamtale),
• analysere forhindringer og med at finde ud af, hvordan forhindringerne kan overvindes.

Metoderne fra tilværelsespsykologi bruges i forvejen i Aarhus Kommunes anti-radikaliseringsprogram, også kendt som Aarhus-modellen.

»De lærer, hvordan de kan analysere deres egen livssituation og se, hvor barriererne er i forhold til at nå et mål. Er det indre eller ydre barrierer? Er det, fordi jeg mangler selvtillid? Hvis det er en indre barriere, hvordan får jeg så den selvtillid, jeg skal bruge for at nå mit mål? Den proces, de er igennem, tror vi på, udvikler dem både personligt og menneskeligt, og vi håber, de kan overføre det til andre dele af livet,« siger Anna Piil Damm.

De unge bliver målt, både før og efter at de er blevet hjulpet i gang med arbejde efter skole. Både gennem spørgeskemaer og med registerdata, der viser deres fravær, karakterer, kontakt med politiet, og om de senere gennemfører en ungdomsuddannelse. Resultaterne bliver sammenlignet med en kontrolgruppe af unge, der må nøjes med den rådgivning, unge i kommunen normalt får.

Vil hjælpe unge i gang

Forskningsprojektet handler altså både om at måle effekten af at have et fritidsjob for de unge, der finder et fritidsjob. Og at undersøge, om metoderne fra tilværelsespsykologi er brugbare redskaber i hænderne på kommunale medarbejdere, der skal hjælpe unge, der gerne vil have et fritidsjob, men mangler selvtillid eller blot et puf for at komme i gang.

Forskerne er især interesseret i unge, der ikke selv ville tage initiativ til at finde et job efter skoletid.

»Vi ser på, hvordan vi kan hjælpe de unge, der ikke er så fagligt stærke, eller hvor forældrene har en svag arbejdsmarkedstilknytning. Det er en gruppe unge, vi gerne vil forsøge at nå med det her fritidsjob-projekt, fordi både vi og Aarhus Kommune tror, at det at have og fastholde et fritidsjob giver nogle evner, som man også kan bruge til at fastholde sig i en ungdomsuddannelse,« siger Anna Piil Damm.

Mens gruppen af 'svage unge' er de, der skal have hjælp til at fastholde et job, når de er kommet i gang, er 'mellemgruppen' ifølge Anna Piil Damm unge, der klarer sig godt, men kunne være "den generte pige" eller "den lidt for spilleglade dreng", der godt kan varetage et fritidsjob uden støtte, men ikke kommer i gang uden vejledning.

Job for unge reducerer kriminalitet

Mens et af målene er at finde ud af, om hjælp til at finde et fritidsjob kan hjælpe udsatte unge med at komme igennem en ungdomsuddannelse, vil Anna Piil Damm også undersøge, om fritidsjobbene kan holde unge borte fra kriminalitet.

»De unge tjener nogle penge ved at have et fritidsjob og det mindsker sandsynligheden for, at man begår berigelseskriminalitet. Man har også mindre tid til at begå kriminalitet,« siger Anna Piil Damm.

I forskningsprojektet i Chicago blandt fattige og udsatte unge var der dog intet fald i berigelseskriminaliteten. Det var kun faldet i voldskriminalitet, der var markant, fortæller Sara Heller.

»En mulighed er, at et sommerjob lærer unge konfliktløsningsevner. De lærer at håndtere konstruktiv kritik fra en arbejdsgiver i stedet for automatreaktionen, som er at svare igen. Enhver, der har interageret med en teenager, ved, hvordan den umiddelbare reaktion ser ud. Hvis de unge lærer at holde igen, kan man forestille sig, at det hjælper med at reducere voldskriminalitet ved at få dem til at sætte tempoet ned i konfliktsituationer,« siger Sara Heller.

Fritidsjob kan hjælpe udsatte unge

Hendes forskningsresultater tyder samtidig på, at sommerjob giver de unge evner, der rækker langt ud over arbejdspladsen.

»Det, vi kan se i Chicago, er, at det ikke bare er i løbet af sommeren, men også i månederne efter sommeren, hvor programmet er slut, at volden bliver ved med at falde. Det fortæller os, at de unge får noget, som ændrer deres fremtidige måde at handle på,« siger Sara Heller.

»Der er mange, som forsker i sommerjob, der tror, at det ville være godt at fortsætte arbejdet i løbet af skoleåret, men det er ikke noget, vi ved. Man kunne forestille sig, at det tager tid væk fra lektierne og andre skoleaktiviteter. Og man kunne forestille sig, at det gør deres skolegang meget rigere, og at de oplever, hvor stor betydning uddannelse har på arbejdsmarkedet. Så jeg mener, det er et meget vigtigt og åbent spørgsmål,« siger Sara Heller.

Anna Piil Damm gør sig forhåbninger om, at svaret på spørgsmålet er, at fritidsjob kan være et værktøj til at hjælpe udsatte unge til en bedre fremtid.

»Vi kan se, at unge med fritidsjob klarer sig bedre karaktermæssigt, og det er dejligt, for det tyder på, at vi på sigt vil kunne finde, at de også har større sandsynlighed for at blive fastholdt i en ungdomsuddannelse, for det vigtigste for at blive fastholdt er, at man har gode forudsætninger for skolen,« siger Anna Piil Damm.