Udbredt kursus til langtidssygemeldte forkorter ikke tiden på sygedagpenge

Kurset 'Lær at tackle job og sygdom' udbydes i 27 kommuner i hele landet til mennesker, som er sygemeldt i en længere periode enten fra job eller ledighed.

Men en evaluering af kurset viser, at kurset for langt de fleste sygemeldte ikke forkorter tiden på sygedagpenge, og at det sandsynligvis har en lille negativ effekt på beskæftigelsen.

I den gruppe, som gik på kurset, var forbruget af sygedagpenge 11 procent højere, sammenlignet med en tilsvarende gruppe som ikke fik kurset.

De sygemeldte, som ikke gik på kurset, meldte sig altså hurtigere raske og vendte tilbage til job eller jobsøgning.

Professor på Western University Anders Holm har læst evalueringsrapporten for Videnskab.dk. Efter hans vurdering har forskerne lavet et solidt stykke arbejde, og resultatet er meget troværdigt.

»Den vigtigste konklusion, vi kan drage ud fra det her studie, er, at vi skal lade være med at udbyde kurset,« siger han til Videnskab.dk.

Ventetid fastholder folk

Seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Gabriel Pons Rotger har lavet evalueringen af kurset.

Han er enig med Anders Holm, men understreger, at der faktisk er en gruppe af de sygemeldte, som ser ud til at have gavn af kurset.

»Det er rigtigt, at for de fleste langtidsledige er det bedre for dem ikke at komme på kurset. Men der er en vigtig undergruppe, hvor det ser ud til, at kurset faktisk rykker noget,« siger han til Videnskab.dk.

Det vender vi tilbage til lige om lidt.

Gabriel Pons Rotger fortæller, at den negative effekt af kurset formentlig særligt skyldes, at nogle måtte vente lang tid - op til to måneder - på at komme på kurset.

»Både i den ventetid og i perioden, mens de gik på kurset, var der flere af dem, som ikke fik tilbudt kurset, der simpelthen meldte sig raske og begyndte at arbejde igen,« siger han.

Ifølge Anders Holm er det ofte en udfordring med indsatser til både ledige og sygemeldte.

»Man finder de her fastholdelseseffekter i stort set alle beskæftigelsesindsatser. Folk holder op med at søge job eller med at søge tilbage i job, når de er på den type kurser. Det er helt almindeligt,« siger han.

En gruppe har muligvis gavn af kurset

Så kunne historien jo sådan set være sluttet der. Kurset virker ikke, tværtimod ser det ud til at fastholde folk længere tid på sygedagpenge.

Men efterfølgende har forskerne undersøgt forskellige undergrupper af sygemeldte, for at undersøge om der var forskel imellem grupperne.

De har fokuseret på de sygemeldtes følelse af kontrol over sygdommen og hverdagen, inden de startede på kurset.

»Kursets formål er netop at styrke deltagernes kontrolfølelse, så hvis man allerede har høj følelse af kontrol før kursusstart, er det måske ikke så mærkeligt, at man ikke har gavn af kurset,« siger Gabriel Pons Rotger.

Det viser sig faktisk, at deltagere med lav følelse af kontrol over sygdommen og hverdagen har gavn af kurset, og at en større andel af dem kommer i job. Den grupper udgør ifølge Gabriel Pons Rotger 30-40 procent af de langtidssygemeldte på kurset.

»Det er en gruppe, som har meget lav beskæftigelsesgrad, så hvis vi med denne her indsats kan hjælpe dem, er det virkelig opmuntrende,« siger Gabriel Pons Rotger.

Forskernes efteranalyser peger på, at kurset for lige præcis den gruppe faktisk fordobler deres sandsynlighed for at vende tilbage til job.

LÆS OGSÅ: Aktivering af kontanthjælps-modtagere har fejlet i næsten 30 år

Kan være tilfældigt

Den type efteranalyser, som forskerne har lavet, skal man dog være forsigtig med, påpeger Anders Holm.

»Normalt, når man undersøger, om noget, for eksempel medicin eller en indsats, har effekt, og det viser sig ikke at have effekt, så må man ikke begynde at lede i undergrupper. Så skal man på forhånd have defineret undergrupperne og argumenteret teoretisk for, hvorfor de er relevante,« siger han.

Hvis man leder længe nok og undersøger tilstrækkeligt mange undergrupper, vil man næsten altid finde en effekt i en eller anden gruppe. Hver gang, man undersøger en undergruppe, stiger sandsynligheden for, at man finder en tilfældig sammenhæng.

På samme måde, som at man næsten kan være sikker på at slå 100 seksere med en terning, hvis man kaster den tilstrækkeligt mange gange.

Læs mere om det i denne artikel: Statistiske faldgruber: Derfor er det vigtigt at fortælle, hvad man vil undersøge

Gabriel Pons Rotger er enig, omvendt understreger han, at hans og forskergruppens fokus på følelsen af kontrol er teoretisk velfunderet, fordi kurset netop handler om at øge følelsen af kontrol.

Forskerne har desuden lavet grundige analyser, for at undersøge om der kunne være andre forklaringer end en styrket følelse af kontrol efter kurset. Det ser det ikke ud til.

Kommuner skal screene sygemeldte

Kurset er udviklet netop med henblik på at øge deltagernes følelse af kontrol over deres egen situation.

Derfor er det rent teoretisk meget plausibelt, at der muligvis er en gavnlig effekt for netop de deltagere med lav følelse af kontrol.

For at fastslå endegyldigt, at det er tilfældet, er det dog nødvendigt at lave opfølgende studier.

»Når man har fundet en mulig sammenhæng ved at lede blandt en masse variable, så siger man, at resultatet er hypotesegenererende. Det vil sige, at vi nu har en hypotese om, at kurset hjælper mennesker med lav følelse af kontrol over deres sygdom og situation,« siger Anders Holm.

Gabriel Pons Rotger er lige nu i gang med at lave opfølgende analyser for bedre at kunne afgøre, om effekten i gruppen med lav følelse er tilfældig, eller om den reelt skyldes, at de var på kursus.

Efter evalueringen har Komiteen for Sundhedsoplysning lavet et screeningsredskab til de kommuner, som bruger kurset. Det kan bruges til at vurdere sygemeldtes følelse af kontrol over sygdommen og hverdagen.

Kun dem med lav følelse af kontrol skal tilbydes kurset.