»Fedt fra en tyr, blod fra en flagermus…hmmmm…blod fra et æsel…hvad der ser ud til at være hjernen fra et firben. Og så lidt pulveriseret keramik og lidt honning i.«
Den opremsende stemme tilhører den 25-årige cand. mag. og lektor i ægyptologi, Sofie Schiødt, der, mens hun læser højt, lader sin pegefinger løbe hen over hieroglyfferne under glaspladen på papyrus-læsesalen på ToRS-Instituttet, Københavns Universitet.
Den bizarre opskrift er ikke en mystisk heksebesværgelse – bare rolig, det kommer der også noget om senere – men derimod en ganske seriøst ment recept på et lægemiddel mod trichiasis – en øjensygdom, hvor øjenvipperne vokser ind ad og generer øjet.
Sygdommen findes i dag, og den fandtes altså også i det gamle Egypten.
LÆS OGSÅ: Ægypterne kan lære os at tænke krop og sjæl sammen
Papyrussen, som Sofie Schiødt læser højt fra, er nemlig godt 3.500 år gammel og altså en art side fra en lægemiddelhåndrulle. På den anden side findes en gynækologisk tekst, som Sofie Schiødt kun kender lidt til.
»Det er noget om, hvorvidt man får en dreng eller en pige og fødselsprognoser. Men jeg har primært beskæftiget mig med forsiden,« fortæller Sofie Schiødt.
Har brugt seks måneder på at nærstudere et A4-ark
Det har hun så til gengæld gjort ganske indgående.
Et halvt års nærlæsning og et speciale er der kommet ud af den fragmenterede papyrus, der sidder fastspændt mellem to glasplader, med i alt syv fragmenter, der hver er på størrelse med en håndflade – i alt er der nok en anelse mere end et a4-ark. Men det halve år gik hurtigt.
»Jeg tror sådan set godt, at jeg kunne have brugt et års tid mere,« konstaterer Sofie Schiødt, mens pegefingeren løber videre og finder firbenslort, øl, selleri og mælk fra en kvinde, som har født en dreng.
Sofie Schiødt er den første ægyptolog, som har arbejdet med den årtusindgamle recept, selv om den har været Københavns Universitets ejendom i godt 80 år.
LÆS OGSÅ: Hvordan laver jeg en mumie?
Sandsynligvis en hælervare fra en skrotbunke
Papyrussen blev købt sammen med tusindvis af andre papyri i 1930’erne af universitets første lektor i ægyptologi, den tidligere overbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek, Hans Ostenfeldt Lange, der ad flere omgange med støtte fra Carlsbergfondet købte ind i Egypten.
»Næsten alle de papyri, universitet ejer i dag, er købt af ham. En meget stor del stammer fra tempelbiblioteket i Tebtunis, og mange af dem stammer sandsynligvis fra illegale udgravninger,« fortæller Sofie Schiødt.
Selv om materialet var ulovligt udgravet, blev det eksporteret med fuld tilladelse fra de egyptiske myndigheder. Biblioteket i Tebtunis blev senere lovligt udgravet, og sammenligninger med det materiale har gjort, at man kan fastslå, at hovedparten af Københavns Universitets papyri stammer derfra.
Den papyrus, som Sofie Schiødt kærligt kalder ’sin egen’ kommer ikke dog derfra, men er sandsynligvis også illegalt udgravet, det er dog uvist hvorfra.
LÆS OGSÅ: Unikke fortidsfund afdækket i Egypten
Læs ind mod dyrenes ansigter på papyrussen
Små fugle, skibe og slanger myldrer omkring på papyrussen på bordet foran Sofie Schiødt.
»De røde er overskrifter og mængdeangivelser. Det sorte er ingredienserne, og hvordan man sætter dem sammen,« forklarer lektoren pædagogisk.
Hieroglyfferne på papyrussen læses fra højre mod venstre.
»Men sådan er det ikke altid. Man læser ind mod dyrenes ansigter, og det kan godt stå omvendt, så man skal læse fra venstre til højre. Her er en ko, her er slange, og det her er en ugle. Den svarer til en m-lyd,« siger Sofie Schiødt og peger rundt omkring i mylderet under glaspladen.
LÆS OGSÅ: Satellitter kan se Egyptens fortid
Bag bordet i læsesalen står to pengeskabe – aflåst, men kigger man ind, kan man se æsker med etiketter, hvor der står ”Dream books”, ”Book of Thoth” og ”Naneferkasokar Story”.
H. O. Langes indkøbsiver rakte nemlig til tusindvis af papyri, og de kommer ikke bare Sofie Schiødt til gode. Læsesalen besøges ofte af ægyptologer fra hele verden, der kigger på oldsagerne, hvoraf mange slet ikke er nærstuderede endnu.
Lyder som Hexia de Tricks' heksegryde
Og mens bagsiden altså er analyseret og publiceret – i 1939 – så måtte forsiden vente knap 80 år, før Sofie Schiødt gik i gang.
»Der var lavet en foranalyse, så jeg vidste, at det var en medicinsk tekst. Men ellers var det bare at gå i gang med at lede efter genkendelige tegn. Og jeg kunne hurtigt genkende de forskellige ingredienser,« fortæller hun.
Og selvom de lyder som noget Hexia de Trick kunne putte i sin boblende gryde, så er der faktisk en slags god mening med de mærkelige ingredienser, siger Sofie Schiødt.
»De vil jo gerne have håret til at stoppe med at gro ind i øjet, og både slanger og firben er hårløse dyr. Så der er bestemt tænkt over tingene.«
LÆS OGSÅ: Nye analyser: Tutankhamon havde hestetænder og klumpfod
Uklart, hvad de hellige besværgelser betød
Sofie Schiødt fik uventet hjælp, da hun opdagede, at der i Tyskland findes en lignende, medicinsk papyrus.
»Det var lidt af en aha-oplevelse. Der var ligheder mellem ingredienserne, og det hjalp til at sætte det større billede sammen,« siger hun.
Spørger man hende, hvor hun helst ville kunne rekonstruere teksten, så lidt mere viden kunne lokkes ud af den gamle recept, er hun ikke i tvivl.
»Det skal være heroppe i hjørnet, hvor besværgelserne, der skal hjælpe til mod sygdommen, står. Det referer blandt andet til guden Seth, der ødelægger øjnene på Horus, en anden og en af de vigtigste guder. Mange tekster om øjensygdomme refererer til de to,« siger Sofie Schiødt.
LÆS OGSÅ: Forsker: Sådan blev pyramiderne planlagt
»Seth er en kaosgud, og i opskriften nedenunder indgår mange af de dyr, der er forbundet med ham. Guden Toth nævnes også som en, der ’gør øjet til det, som det var dagen før’,« læser Sofie Schiødt højt.
»Men der mangler rigtigt meget af teksten, så jeg ved ikke rigtigt noget om, hvordan besværgelserne skulle bruges,« siger lektoren.
Vil dykke længere ned i medicinsk behandling
Sofie Schiødt håber at få lov til at bruge papyrussen til en ph.d.-afhandling.
»Flere af behandlingsmetoderne går på vandring op gennem de arabiske lande, til Grækenland og videre ind i Europa. Der luges lidt ud under vejs, og særligt det religiøse forsvinder, men mange af ingredienserne, som firben og flagermus, går igen. Den vidensoverførsel kunne jeg godt tænke mig at kortlægge,« siger forskeren.
LÆS OGSÅ: Se mumie-hundehvalpen, der blev ædt op af flåter
Hun er derfor gået i gang med at lære græsk, så hun kan læse gamle medicinske tekster fra Grækenland på originalsproget, mens hun venter på udkommet af sin ansøgning.
»Vi kan se, at mange af de egyptiske tekster går videre i de græske. Hvad er det for forhold, der gør, at man kan adaptere den viden til andre kulturer? Hvilke barrierer sorterer noget fra, mens andet bliver? Er det sproglige eller kulturelle barrierer? Der er stadig meget arbejde i den papyrus« siger Sofie Schiødt.
