Det så mørkt ud før sommerferien. Rejseselskaberne frygtede, at danskerne ville holde sig hjemme i stedet for at rejse til udlandet, og herhjemme frygtede mange turistattraktioner omvendt, at danskerne ville holde pengene langt nede i pungen og spare oplevelserne i Danmark væk.
Nu ser det ud til, at dele af turistbranchen kan ånde lettet op. Meldingerne fra klassiske turistmagneter som Bakken, Tivoli og de store sommerlande på Sjælland og i Jylland lyder, at antallet af feriegæster har været nogenlunde, som det plejer.
Det fortæller oplevelsesforsker Jens Friis Jensen fra Roskilde Universitet (RUC), som løbende følger udviklingen i sin forskning for at optimere turistbranchen i Danmark.
»Sommerlande og attraktioner som Fårup Sommerland og Randers Regnskov er blevet bedre til at markedsføre sig med blandt andet pakketilbud. De har fået nogenlunde samme antal besøgende som sidste år, fordi danskere og ferierende i Danmark stadig gerne ville have oplevelser,« konstaterer Jens Friis Jensen, uddannelsesleder af masteruddannelse i oplevelsesledelse på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC.
God sensommer redder året
\ Fakta
Jens Friis Jensen fremhæver forlystelsesparkerne og især Tivoli for eksempelvis at gøre noget ekstra især i forhold til det svenske marked ved at give svenskere valutarabat, lave mere hidsig markedsføring og lave familiepakker, som efterhånden fik trukket gæster til.
»Den første del af sommeren gik det ikke så godt. Det var, som om folk ventede lidt på at finde ud af, hvor hård krisen ville blive og hvad de skulle gøre i deres ferie. Men jeg synes faktisk, at forlystelsesparkerne har fået et positivt resultat, som også er båret af, at danskerne har haft lyst til at bruge forlystelserne,« siger Jens Friis Jensen.
Akvarierne og Bornholm lider
Til gengæld ser det anderledes dystert ud andre steder i turistbranchen. Især akvarierne er dalet i popularitet, når man ser på besøg og indtjening, fortæller Jens Friis Jensen.
»Akvarierne har haft det hårdest, fordi mange af dem har et fastlåst design for, hvordan de skal formidle, og de giver ikke samme oplevelser med for eksempel interaktivitet som forlystelsesparkerne,« forklarer han.
»Det skal ses i lyset af, at finanskrisen har gjort folk mere kritiske med, hvor de lægger deres penge. Når du først har vænnet dig til en god oplevelse ved for eksempel sidste år at være til Halloween i Tivoli med forlystelser og et stort iscenesat marked med fortællinger, liv og glade dage, så er det svært at konkurrere ved at tilbyde en glasvæg, du blot kan kigge ind af,« lyder det fra Jens Friis Jensen.
Danskernes mere anstrengte forhold til økonomi er også gået ud over traditionelt populære feriemål som Bornholm.
»Når vi er pressede på pengepungen, bliver for eksempel transportomkostninger udslagsgivende for, hvor vi holder ferie. Hvorfor betale 3.400 kroner ekstra for at komme til Bornholm, hvis man kan nøjes med at betale en broafgift for at tage familien og campingvognen med over broen til Sverige eller Jylland?« siger Jens Friis Jensen.
Wow-effekten er forsvundet
Finanskrisen har i det hele taget fået os til at skære noget af fedtet væk fra budgettet. Vi er blevet mindre fokuserede på at købe alt, hvad vi vil - herunder dyre rejser - og holder os i stedet til at købe, hvad vi har brug for, og gerne så let, billigt og hurtigt som muligt, forklarer Ana Maria Munar fra Copenhagen Business School (CBS).
\ Fakta
»Undersøgelser viser, at luksusforbrugerne, som meget har drevet hvilke oplevelser vi efterspørger, er blevet mere omkostningsbevidste end før. Wow-effekten er forsvundet. Vi vil stadig have den samme kvalitet, men bare billigere, og det er helt klart finanskrisen skyld,« siger Ana Maria Munar, lektor, ph.d. på Center for Tourism and Culture Management på CBS.
Rigtigt stor nedtur
Generelt er turistbranchen meget hårdt ramt af vores kritiske omgang med penge efter finanskrisen og af mangel på udenlandske turister.
Tal fra turistorganisationen VisitDenmark viser, at antallet af overnatninger i Danmark er dalet med op mod 10 procent i forhold til sidste år.
Det skyldes blandt andet, at en svag svensk krone har gjort det dyrt at komme på ferie i Danmark, og at tyskerne er blevet i hjemlandet, hvor arbejdsløsheden er høj, og hvor hotelaktivitet lettes for mere end halvdelen af den hidtidige moms, lyder det fra centerleder Lise Lyck fra CBS.
»Det er en rigtigt stor nedtur. Beregninger har vist, at turistbranchen i de første ni måneder af 2009 har mistet 2.500 job, og en serie af virksomheder står i kø for at gå konkurs - og ville gøre det meget hurtigt, hvis ikke finansloven havde forlænget en ordning med udskydelse af moms- og skatteindbetalinger,« vurderer Lise Lyck, lektor og centerleder på Center for Tourism and Culture Management.
Et nyt VisitDenmark
Ifølge Lise Lyck startede nedturen allerede før finanskrisen, og den kan kun bremses, enten hvis finanskrisen stopper, eller hvis vi bliver bedre til at trække turister til landet, måske ved at omlægge organisationen i VisitDenmark.
Diskussionen kører i øjeblikket på organisationens fokus på markedsføring i udlandet, om regionerne skal ud VisitDenmark, om VisitDenmark skal være et aktieselskab og om der skal private investorer ind som aktionærer.
»Både det fortsatte forløb af krisen og en omorganisering er store ting, som er meget, meget afgørende for, hvordan det kommer til at gå med turismen i 2010,« mener Lise Lyck.
Resultatet har været et helt andet, og det får nu centerleder Lise Lyck fra CBS til at lange ud efter regeringen på grund af elendig timing.
»Frigivelsen af SP-pengene er sket helt uden hensyn til økonomisk psykologi og folks adfærd. At frigive pengene 1. juni var for dem, der brugte pengene i høj grad ensbetydende med ferie i udlandet, og ændringerne på pensionsområdet i skattereformen, der gør det ekstra attraktivt at spare op i 2009, har betydet mindre forbrug af alt, ikke mindst af ferier.
»Kort sagt har manglende hensyntagen til økonomisk psykologi ført til mindre bruttonationalprodukt og tab af danske arbejdspladser,« mener Lise Lyck.
