Topforskere: Coronakrisen er afgørende - det, vi gør nu, kan ændre klodens klimakurs

Antallet af cyklister og fodgængere på gader og stræder er steget eksplosivt i løbet af coronakrisen.

Fra Bogota til Berlin og Vancouver har man udvidet cykelstier og offentlige cykelveje for at gøre plads til alle de nye cyklister. I Australien tilskynder regeringen i New South Wales de lokale myndigheder til at gøre det samme.

Påbuddet om social distancering, altså, nedbringning af sociale kontakter og sikring af behørig afstand mellem hinanden, har skabt nye livsstilsmønstre ved at ændre måden, vi lever og arbejder.

Men når krisen engang er forbi, vil - eller bør - alt så vende tilbage til det gamle?

Det er blot ét af de mange afgørende spørgsmål, der dukker op, i takt med at pandemiens effekt på udledningen af CO₂ taler sit eget tydelige sprog.

Behov for strukturelle forandringer

Vores forskning publiceret i Nature Climate Change viser, hvilken effekt COVID-19 har haft på den globale CO₂-udledning.

Vi fandt et signifikant fald i den globale daglige CO₂-udledning - mest markant 7. april 2020.

Vi kan bruge analysen, når vi overvejer de omfattende strukturelle forandringer, der skal til, for at bringe den globale økonomi udledning ned på nul.

Lad os tage de mindre trafikerede gader som et eksempel: Den mindre vejtrafik var den største drivkraft bag faldet i den globale udledning.

Så hvis vi tilskynder, at man også efter coronakrisen enten cykler til og fra arbejde eller arbejder hjemmefra, er vores klimamål langt mere opnåelige.

Bearbejdning af tal og data

Hvert år giver organisationen The Global Carbon Project (GCP) sit bud på, hvordan de globale og regionale CO₂-udledningerne tegner til at have udviklet sig.

Resultaterne udgives i Global Carbon Budget, som er en omfattende analyse af de globale og regionale CO₂-trends.

Men i år har de helt usædvanlige omstændigheder fået os til at foretage en foreløbig analyse.

Vi har beregnet, hvilken effekt pandemien har haft på de daglige CO₂-udledninger i 69 lande, hvilket dækker 97 procent af den globale udledning og 6 økonomiske sektorer.

Nye, meget detaljerede data

Vi har indsamlet ny, meget detaljeret data på forskellige måder og fra forskellige kilder.

Vi har eksempelvis studeret transportaktiviteten til lands og i luften ved hjælp af data fra TomTom (en hollandsk virksomhed, der producerer navigationssystemer, red.) og Apple iPhone's rutevejvisning, trafikregistreringer på motorvejene samt lufthavnenes afgange.

Vi benyttede dagligt nye data til at estimere forandringer i elektricitetsforbruget.

Desuden byggede vi et indeks, der viser omfanget og størrelsen på befolkningen i karantæne i hvert land, til at ekstrapolere (beregne en værdi, der ligger uden for et interval, på grundlag af de kendte værdier i intervallet, red.) datamængden globalt.

\ Læs mere

Videnskab.dk træder ind i internationalt klima-samarbejde

Da pandemien toppede

Reduktionen af global CO₂-aktivitet toppede i starten af april.

7. april var de globale udledninger 17 procent lavere end en tilsvarende dag i 2019.

De samlede daglige udledninger i starten af april svarede til udledningen i løbet af en tilsvarende periode i 2006.

Det faktum, at verden nu udleder lige så meget, som man gjorde under normale forhold for blot 14 år siden, understreger, hvor hurtigt og hvor meget udledningen er steget i denne periode.

• Vejtrafikken er ansvarlig for det største fald i udledningen med 43 procent
• Energisektoren (elektricitet og varme) stryger ind på andenpladsen
• Industrien (fremstilling og materialeproduktion som cement og stål) kommer på tredjepladsen

Tilsammen er de 3 sektorer ansvarlige for 86 procent af faldet i de daglige udledninger.

Luftfartstrafikken så det største daglige fald

Luftfartstrafikken oplevede det største daglige fald (60 procent) af alle de sektorer, vi så på, men luftfartens bidrag til det samlede fald af udledninger var forholdsvis lille (10 procent), fordi sektoren kun står for 3 procent af de globale udledninger.

\ Læs mere

Flyselskaberne påstår, de forsøger at blive grønne. Vores forskning afslører, hvor lidt de reelt gør

Fordi så mange opholdt sig hjemme, fandt vi en lille stigning i globale udledninger fra boligsektoren.

I Australien udløste den omfattende nedlukning sammenlagt et estimeret fald i de daglige udledninger på 28 procent af det maksimale niveau.

Faldet er 2/3 større end det globale estimat på 17 procent.

Udsigterne for 2020

Vi vurderede, hvilken effekt pandemien vil have på CO₂-udledningen resten af 2020, hvilket naturligvis afhænger af, hvor omfattende restriktionerne er i de kommende måneder, samt hvor længe de varer.

• Hvis den omfattende globale nedlukning slutter i midten af juni, estimerer vi, at den samlede globale CO₂-udledning vil være cirka 4 procent mindre end i 2019.
• Hvis mindre omfattende restriktioner forsat er i kraft resten af året, vil reduktionen være cirka 7 procent mindre end i 2019.

Hvis vi tager højde for de forskellige pandemi-scenarier og usikkerheder i datamængden, ender faldet i udledninger med at ligge et sted mellem 2 procent og 13 procent.

Faldet i udledning skal fortsætte efter corona-krisen

Og nu til den vigtige kontekst:

Ifølge Paris-aftalen og FN's Gap-analyse (der undersøger, om indsatsen for at reducere verdens CO₂-udledning kan holde temperaturstigningen under to grader, red.) skal de globale emissioner falde med mellem 3 og 7 procent hvert år fra nu af og til og med 2030 for at holde temperaturstigningen langt under henholdsvis 2 grader og 1,5 grader.

Ifølge vores estimat, kan verden nå dette mål i 2020 - men af de helt forkerte årsager.

Stabiliseringen af det globale klimasystem vil kræve helt ekstraordinære ændringer i vores energi- og økonomiske systemer; ændringer, der er sammenlignelige med forstyrrelsen fra COVID-19.

\ Læs mere

Hvordan bliver klimaet i år 2050?

Vejen forgrener sig

Hvordan sikrer vi, at denne 'bivirkning' af coronakrisen - faldet i emissioner - bliver til et vendepunkt?

Et langsomt økonomisk opsving kan muligvis reducere udledningen i nogle få år.

Men hvis vi sammenligner med, hvad der er sket efter tidligere globale økonomiske kriser, så vender udledningerne tilbage til det tidligere niveau.

Men sådan behøver det ikke at være. Krisen giver os mulighed for at ændre de strukturer, der ligger til grund for vores energi- og økonomiske systemer.

Den baner vejen for en global økonomi med mindre CO₂-udledning.

Lad os tage forandringerne til os

Tag nu alle de nye cyklister og fodgængere.

Hvad hvis regeringerne griber chancen og støtter op om disse aktive, grønne transport-alternativer og gør praksissen permanent?

Hvad nu hvis vi fremskynder udrulningen af elbiler, cykler og scootere - både for at levere flere transportmuligheder, men også for at redde liv gennem renere luft i byerne?

Regeringen i New South Wales meddelte for nylig, at 15 millioner australske dollars (cirka 67 millioner kroner, red.) vil blive tildelt de lokale myndigheder som hjælp til at skabe større offentlige gennemfartsveje og ekstra vejkryds under krisen.

Paris vil investere 300 millioner euro (cirka 2,2 milliarder kroner, red.) i et cykelnetværk efter nedlukningen, blandt andet nye 'pop up'-cykelstier, der er etableret i løbet af pandemien.

Hvis samfundet tager forandringerne til sig, bliver de permanente.

Åbner op for strukturelle forandringer

Krisen har åbnet for andre strukturelle forandringer.

Lønmodtagere og virksomheder har kunnet afprøve, hvad der er essentielt i forhold til rejser og transport, og om det måske er lige så effektivt at arbejde hjemmefra.

Energi- og materialeforbruget er faldet i løbet af coronakrisen.

Selvom denne påtvungne reduktion ikke er svaret på udledningsproblematikken på lang sigt, kan vi mindske forbruget på andre måder, såsom gennem nye former for energieffektivitet, der giver plads til både bæredygtig udvikling, større velfærd, indkomststigninger og aktivitet.

Vi kan hurtigt vende tilbage til den gamle 'normal' - og CO₂-udledningen vil hastigt følge trop.

Men hvis vi vælger en anden vej, kan 2020 blive det uventede chok, der bliver vendepunktet for den globale udledning af drivhusgasser.

Pep Canadell modtager støtte fra Australian National Environmental Science Program. Corinne Le Quéré modtager støtte fra Royal Society (No. RP/R1/191063) og Europa-Kommisionen (Horizon 2020). Glen Peters, Matthew William Jones og Pierre Friedlingstein modtager støtte fra Europa-Kommisionen Horizon 2020. Rob Jackson modtager støtte fra Gordon and Betty Moore Foundation. Felix Creutzig og Yuli Shan hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Topforsker med optimistisk håb i mørket: Hvis vi spiller kortene rigtigt, kan corona-krisen vende klimakrisen

\ Læs mere

Forskere: Vores respons på corona-krisen beviser, at vi også kan gøre noget ved klimaforandringerne

\ Læs mere

Forskere: Coronavirussen er et wakeup-call - vores krig mod naturen fører til pandemier