Udseendet betyder ikke alt – medmindre det gælder profilbilleder på Tinder.
Nu har tyske forskere slået fast, at mænd med fordel kan hjælpe udseendet godt på vej med filter-funktionen på deres telefoner.
I et nye studie har forskerne bedt 241 bi- og heteroseksuelle kvinder om at vurdere fire mænd på Tinder ud fra deres profilbilleder.
Halvdelen vurderede mændenes rigtige profilbilleder, mens den anden halvdel kiggede på billederne, efter de havde været igennem FaceApps skønhedsfilter.
Mændenes troværdighed faldt en smule, når det havde været igennem filteret - men de blev stadig vurderet meget flottere med filter end uden filter.
Til syvende og sidst var kvinderne mere villige til at date mændene, når de havde forskønnet sig med et filter - også selvom de blev vurderet som mindre troværdige.
Studiet, der er lavet af forskere fra Wurzbürg Universitet og Chemnitz University of Technology, er udgivet i Computers in Human Behaviour.
Resultatet af undersøgelsen
Kvinderne blev bedt om at rangere mændene fra 1 (absolut ikke) til 7 (absolut).
Grafen er lettere forsimplet af Videnskab.dk fra originalen, der kan findes her.
.
Skønheden vinder ved førstehåndsindtryk
Professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, Henrik Høgh-Olesen, er slet ikke overrasket over studiets resultater,
»Vi ved, at skønhed fylder meget hos både mænd og kvinder, og vi ved, at man forbinder skønhed med noget, der er godt. Derfor er udseendet noget af det første, der kalder os ind i interessen for et andet menneske,« siger forskeren til Videnskab.dk.
Henrik Høgh-Olesen, der blandt andet forsker i social- og personlighedspsykologi, kalder det store fokus på udseendet for »en gammel, evolutionær historie«:
»Det, vi opfatter som skønhed, korrelerer meget stærkt med biologisk sundhed og stærke gener. Derfor er vi tilbøjelige til at tro, at skønhed er godt. Det er simpelthen en hjerne-bias.«
Også selvom man kan se, at det er en forfalsket skønhed?
»Ja, for det er så primær og medfødt en hjerne-bias, at det er meget svært at overrule den. Den første reaktion er den primære, også selvom fornuften siger, at den der overdrevne skønhed er utroværdig.«
\ Smukke mennesker har fordele i livet
Der er flere studier, der peger på, at smukke mennesker har visse fordele i livet, for eksempel:
- Personer, hvis skønhed rangerer over middel, tjener 10-15% mere end dem under middel på det amerikanske arbejdsmarked.
- Smukke mennesker har lettere ved at blive hyret til de jobs, de søger.
- Attraktive kvinder har lavere risiko for at blive anholdt (for mænd gør det ingen mærkbar forskel).
- Attraktive mennesker har en tendens til at blive idømt kortere straffe.
- Der er dog flere faktorer af udseendet, der spiller ind i undersøgelserne, for eksempel hudfarve/race, køn, selvtillid og påklædning.
»The sky is the limit«
Videnskab.dk har også ringet til Thomas B. Moeslund, der er professor i kunstig intelligens (AI) ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi ved Aalborg Universitet.
Han griner først, da han får at vide, at journalisten vil udspørge ham om dating-apps. Men da snakken falder på billedfiltre, bliver AI-professoren straks mere rolig. De forskellige filtre bruger nemlig AI til at genkende og rette ‘fejl’ på billedet, for eksempel skæve tænder, uren hud eller manglende glimt i øjet.
Men er der grænser for, hvor effektivt vi kan blive forskønnet af et filter?
»The sky is the limit. Vi er næsten allerede dér, hvor du kan se ud, som du har lyst til, uden at andre kan lure det,« forklarer han til Videnskab.dk.
»Det gælder jo ikke bare billeder, men også på video, selv når det kører i realtid,« uddyber han.
Derfor mener han, at det er særdeles vigtigt at lære børn og unge at forholde sig mere til indholdets troværdighed.
»Det taler jo ind i den samme dagsorden som ChatGPT. Vores unge mennesker bliver nødt til at have en ekstraordinær kritisk sans, fordi der hele tiden lægges lag oven på virkeligheden.«
\ Skønhed er en algoritme
Videnskaben har længe interesseret sig for, hvordan man sætter skønhed i en formel.
Det er generelt anerkendt, at et symmetrisk ansigt opfattes som smukkere. Desuden er der meget, der tyder på, at det er et skønhedsideal, at ansigtets længde er 1,618 gange længere end ansigtets bredde (Det gyldne snit). Det samme gælder en række proportioner såsom top til næse, næse til hage, tændernes placering og så videre.
Ifølge Henrik Høgh-Olesen er skønhed en nogenlunde universel standard, der gælder over hele kloden.
Kilder: Henrik Høgh-Olesen, Meenai et al.
Forskelle på mænd og kvinder
Det nye studie handler som sagt om kvinders syn på mændenes skønhed. Men som udgangspunkt er mændene de mest skønheds-fikserede, fortæller Henrik Høgh-Olesen:
»Mænd er generelt mere fokuseret på udseendet end kvinder. Det ser man verden over. Kvinder skal først og fremmest have andre ting på deres tjekliste. Det er sådan noget som status, indkomst, alder og den slags.«
Med andre ord handler det for kvinder groft sagt om ressourcer, forklarer psykologiprofessoren:
»Hjernen er et gammel instrument, du ikke kan opdatere som en iPhone. Hos kvinder er der et medfødt yngelplejeprojekt. Selv i dele af verden, hvor kvinder sagtens kan forsørge sig selv, foretrækker de stadig mænd, der tjener mindst lige så meget som dem.«
På den anden side forbindes skønhed og ungdom med fertilitet, hvorfor det er de faktorer, der fylder hos mænd, ifølge Henrik Høgh-Olesen.
I det her eksperiment er der jo stort set ikke brugt tekst i Tinderprofilen. Hvad tror du, det havde betydet, hvis der stod en lav højde, lavtlønnet job og så videre i profilteksten?
»Ja, så ville de altså rasle ned på skalaen,« svarer han på Videnskab.dk’s spørgsmål.
