Professor bag det nye studie mener, at genlæsning af runerne i en vigtig genstand giver ny indsigt i vikingernes økonomi. Runolog mener derimod, at læsningen er grebet ud af den blå luft.
\ Automatisk oplæsning
Professor bag det nye studie mener, at genlæsning af runerne i en vigtig genstand giver ny indsigt i vikingernes økonomi. Runolog mener derimod, at læsningen er grebet ud af den blå luft.
Nogle gange kan ændringen af et lille ord have større betydning end som så.
Det er en runetekst i et dørhåndtag fra vikingetiden ifølge en svensk professor i økonomisk historie et eksempel på.
Runerne er indgraveret i et jernhåndtag i et vigtigt vikingefund, der er kendt som 'Forsaringen'. Ringen er dateret til et sted mellem 800- og 900-tallet og er fundet i den svenske provins Hälsingland. Og så er den kendt som vikingetidens ældste lovtekst.
I mange år har vikingeforskere og runologer ment, at teksten på Forsaringen påbød de lokale vikinger at betale deres bøder med »en okse og to stykker sølvmalm«.
Men ifølge et nyt studie er det en fejlfortolkning. Faktisk står der, at man skal betale sin bøde med »en okse eller to stykker sølvmalm«. Det mener professor Rodney Edvinsson fra Stockholm Universitet, der står bag analysen, i al fald.
Mens det kan lyde som en lille detalje og rent ordkløveri, har den nye læsning af lovteksten ifølge professoren betydning for vores forståelse af vikingernes økonomi. Det har det amerikanske medie IFLScience og en række svenske og europæiske nyhedsmedier berettet om.
Professoren, der forsker i økonomisk historie, anfører i studiet, at skriften er det ældste kendte bevis i Skandinavien på værdiforholdet mellem to varer.
Fordi man frit kan vælge mellem at betale med en okse eller to stykker sølvmalm, svarende til cirka 50 gram sølv, ved vi altså, hvad en okse var værd dengang.
Rodney Edvinsson mener derudover, at genlæsningen af runerne viser tegn på en mere »fleksibel« økonomi i vikingetiden end tidligere antaget:
»Hvis en person havde lettere adgang til en okse end sølv, kunne vedkommende betale sin bøde med en okse. Hvis nogen havde sølv, men ingen okse, kunne de omvendt betale med to stykker sølvmalm,« siger Rodney Edvinsson i en pressemeddelelse.
»Hvis man som skyldner skulle betale med to typer af varer - altså både en okse og sølv - ville det være »upraktisk og tidskrævende«, påpeger han også.
Ifølge professoren viser friheden i at kunne betale med én af de to varer, hvordan datidens økonomi i Skandinavien ændrede sig, og hvordan vikingerne tilpassede sig den økonomiske virkelighed.
Der er bare ét problem, lyder det fra to kritiske sprogforskere og runologer, der forsker i runeskrift.
Genfortolkningen af runerne er grebet ud af den blå luft, mener de.
Henrik Williams er professor på Uppsala Universitet i Sverige, hvor han forsker i runer og skandinaviske sprog. Og så var han fagfællebedømmer - også kaldet reviewer - på det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Scandinavian Economic History Review.
En reviewer står for at kvalitetssikre forskning, inden det udgives i et tidsskrift. Men kvaliteten i det nye studie er mildt sagt svingende, fortæller Henrik Williams:
»Jeg frarådede på det kraftigste, at de udgav studiet. Noget, jeg kun har gjort én gang i alle mine år som forsker,« siger Henrik Williams, der har forsket i runer siden 1990, til Videnskab.dk:
»Forfatteren har ingen som helst viden om nordisk sproghistorie og runologi, men alligevel hævder han at forstå gammelsvenske tekster bedre end nogen professor i faget,« fortsætter runologen, der som reviewer har fremlagt sin kritik af studiet direkte til Rodney Edvinsson.
Men hvad er problemet egentlig?
På Forsaringen står runeteksten »uksa … auk aura tua«, der altså ifølge runologerne betyder »okse … og to stykker sølvmalm«.
Det er ordet ‘auk’, der er stridspunktet.
»Han hævder, at ordet 'auk' betyder 'eller' i Forsaringen, hvilket der ikke er det mindste belæg for,« siger Henrik Williams.
Så det er grebet ud af den blå luft?
»Ja, der er ingen støtte til den betydning, han ønsker, men det er han ligeglad med,« lyder det fra en frustreret Henrik Williams, der påpeger, at der findes et oldnordisk ord for ‘eller’: nemlig ‘eða’.
»Jeg har pointeret for ham, at der fandtes et ord for 'eller' på runer og oldnordisk, men han forsøger at argumentere for, at det ikke findes på runesvensk, og at 'auk' derfor må bruges i Sverige for 'eller'. Det er en umulig tanke.«
Ordet ‘eða’ ('eller') findes ganske vist ikke på nogen runesten i Sverige, men det har ifølge Henrik Williams ingen betydning.
»Runesvensk var omgivet af nabosprog, som alle havde dette ord, men alligevel mener Rodney Edvinsson, at det mangler. At det ikke er registreret på de mange runesten skyldes simpelthen, at ingen skrev noget, hvor der var brug for det,« mener runologen.
Michael Lerche Nielsen er lektor og forsker i runologi ved Københavns Universitet. Han forsket i runer siden 1990’erne og er enig med Henrik Williams i kritikken:
Artiklens oversættelse af ordet ‘auk’ til ‘eller’ kolliderer med vores gængse viden af skandinavisk sprog, forklarer han:
»Konjunktionen ‘og’ (på runesvensk ‘ok’) betyder aldrig ‘eller’. Ligesom det heller ikke er tilfældet på moderne svensk eller dansk,« skriver den danske runeforsker i en mail til Videnskab.dk.
»I bund og grund betyder ‘og’ og ‘eller’ det samme i oldsproget som i dag,« fastslår han og tilføjer, at »nyheden er ikke så lidt oversolgt efter min mening.«
»Problemet er, at de sprogvidenskabelige grundsætninger misforstås eller fejltolkes, og at den ‘skæve’ vinkel bliver fundamentet for den ‘nye og banebrydende’ erkendelse,« lyder det fra Michael Lerche Nielsen.
Ifølge Michael Lerche Nielsen peger tvisten om den nye læsning af Forsaringen på en større videnskabelig tvist i tiden:
»I mit perspektiv afspejler historien en tendens blandt økonomer til at bevæge sig ind på historiske områder, og de sproglige kilder der knytter sig hertil,« fortæller runologen og påpeger, at det »helt i orden«, da det kan give nye vinkler og erkendelser.
»Men jeg synes at denne historie – ud over at den i min optik ikke rigtig er en nyhed – demonstrerer bagsiden af medaljen.«
Læser man studiet, får man følgende forklaring på nyfortolkningen af runeteksten:
Så hvad siger Rodney Edvinsson selv til kritikken?
»Jeg påstår ikke, at ‘auk’ generelt betyder ‘eller’ i vikingetiden. Min analyse er specifikt fokuseret på betydningen af indskriften på Forsaringen, ikke runeskrift i almindelighed,« indleder Rodney Edvinsson i en længere mail til Videnskab.dk.
»I dette særlige tilfælde mener jeg, at ‘auk’ skal tolkes som, at bøden kunne betales enten med en okse eller med to sølvmønter,« fortsætter han og forklarer, at tolkningen er »baseret på en bayesiansk sandsynlighedsmodel«.
En model, »der tager højde for både runologernes argumenter og økonomiske faktorer,« skriver Rodney Edvinsson.
Og netop i en økonomisk sammenhæng ville det altså give bedre mening, hvis bøden, som Forsaringen refererer til, ikke indebar et krav om at betale med både okser og sølv, fordi det blandt andet ville være upraktisk og tidskrævende.
»Hvis vikingerne i den bogstavelige oversættelse sagde ‘okse og to stykker sølv’, men mente ‘okse, men to stykker sølv er også fint’, så er det den sidstnævnte økonomiske betydning, der er afgørende for en økonomisk historiker,« forklarer Rodney Edvinsson.
»En generel forskel mellem økonomiske historikere og humanister ligger i synet på sandsynlighed. For os samfundsforskere er videnskab ikke 100 procent, men forskellige konklusioner og fortolkninger er sandsynlige et sted mellem 0 og 100 procent,« slutter han.
Til syvende og sidst er de to runologer og professoren i økonomisk historie uenige.
Tilbage står en Henrik Williams, der er frustreret over forløbet, og at studiet trods hans anbefalinger i sidste ende er udgivet.
»Hvorfor artiklen alligevel bliver publiceret er uforståeligt og sætter spørgsmålstegn ved hele systemet med peer review.«
»I sidste ende bliver jeg virkelig sur, ikke så meget på ham (Rodney Edvinsson, red.) som på det tidsskrift, der har det videnskabelige ansvar,« siger Henrik Williams.
Svante Prado er lektor i økonomisk historie på Göteborg universitet, og så er han chefredaktør på tidsskriftet Scandinavian Economic History Review, der har udgivet studiet.
»Vi mener, at Rodneys artikel er velbegrundet og veldokumenteret,« skriver Svante Prado til Videnskab.dk, men medgiver, at hverken han eller Rodney Edvinsson er eksperter i sprogvidenskab.
»Artiklen udfordrer den hidtidige fortolkning, som eksperter i runologi har haft af Forsaringen. Vi er stolte af at udgive artikler, der går imod konsensus. Det er indbegrebet af god videnskab.«
»Artiklen blev gennemgået af fire eksperter. At én reviewer ud af fire ikke kan lide en artikel, er meget almindeligt,« slutter han.
