Steve Jobs havde sin egen kult, og Apple er en fascistisk sekt. Beskyldningerne var mange, da Steve Jobs levede.
Men hvad nu, hvor Steve har forladt os? Hvilke mere eller mindre religiøse fortolkninger af Steve Jobs' liv og virke vil overleve?
Eventyret om Steve Jobs fortælles i disse dage med særlig henvisning til hans biografi. Adoptivbarn fra babyboom-generationen i Californien, arrogant, lidenskabelig, urimelig og ekstra ekstraordinær er de typiske temaer.
Rejsen til Indien, en flirt med Buddhismen, lidt LSD og primalskrigsterapi omtales også – og har, ifølge ham selv, været medvirkende til hans og Apples succes. Men det gør ikke Steve til en religiøs figur. Det kræver for eksempel en kult.
Once in a Generation
»People such as Steve, who change the world, come along once in a generation. All of our lives are richer because of him. ”Do not follow where the path may lead. Go, instead, where there is no path, and leave a trail.”
Charles«
Sådan skrev én af de tusinder og atter tusinder af brugere d. 5. oktober 2011 på Apples hjemmeside, da Steve døde.
Andre har lavet video-dedikationer baseret på den klassiske reklame ’think different’, hvorved Steve får en plads blandt ikoner som Einstein, Gandhi, Martin Luther King, Elton John m.fl.
Atter tusinder sagde farvel til Steve ved at lægge blomster, kort og klenodier ved Apple-forretninger verden over.
»Følg din intuition«
Nej, det er ikke Steves produkter, som optager brugerne lige nu. Det er i højere grad personen Steve Jobs, samt de enestående evner, han besad, som optager verden i disse dage.
Særligt hans tale ved Stanford Universitet i 2005 er blevet set og genset efter hans død. En tale, hvor Steve blandt andet gav de studerende følgende New Age-inspirerede opfordring:
»Følg ikke dogmer, men lyt til din intuition. Den ved allerede, hvad du skal vælge«. Man står tilbage med den oplevelse, at Steves død har plantet et frø til en spirende Steve Jobs-kult.
Fra karismatisk leder til legitim kirke
For at forstå Steves Jobs som en religiøs figur skal kulten omkring Apple og dens udvikling fremhæves.
Studier af nye religiøse bevægelser (for eksempel urkristendommen eller Scientology) peger på, at nye religioner typisk opstår omkring en karismatisk leder, som igennem en underliggende ideologi/kosmologi i samfundet tilskrives særlige ekstraordinære kræfter, for eksempel profetisk fremsyn og/eller særlige skaberevner.
Igennem en konkretisering af bevægelsens religiøse ideologi/kosmologi og en stadig strukturering af den religiøse organisation, udvikler nye religioner sig gerne til etablerede kirker med en legitim position i det omgivende samfund.
Udviklingen bæres typisk igennem af de efterladte disciple, som ’rutiniserer’ lederens karisma til principper, der kan overføres til næste generation i den religiøse organisation.
Derfor går udviklingen gerne fra en polemisk, karismatisk sekterisk leder med særlige evner, til en samfundsaccepteret selvbærende religiøs organisation båret af en større menighed og en homogen religiøs ideologi.
Centralt i denne udvikling er den religiøse kult, hvor den religiøse praksis udfolder sig inden for rammerne af sekten/kirken. Overføres denne optik på Apple, får vi det billede, du kan se i tabellen herunder.
Intuitive produkter
Særligt de tidlige brugere af Mac var dedikerede kunder, som eksplicit valgte Mac til og PC fra. Køb af Mac var et tilkøb af en æstetisk kvalitet og et muligt udsyn på verden.
For grundlæggende er Apple-produkter lidt mere end bare lækre. De er bygget på en opfattelse af en særlig relation mellem bruger og teknologi, hvor fænomenet ’intuitivt’ er altafgørende.
Teknologi er ikke en hindring eller besværligt (modsat PC/Microsoft-verdenen) i Apple-kosmologien, men derimod et naturligt, menneskeligt og smukt redskab til en bedre verden.
Og netop fænomenet ’intuitivt’ og ’intuition’ har rødder i en underliggende New Age- og selvudviklings-ideologi, som peger ud over computer-teknologien som noget i sig selv.
Religion for dedikerede brugere
Sammenholdt med, at computer-teknologien kan være et refleksivt medium til at skabe og vedligeholde egen identitet, sociale relationer samt udsyn til verden, er grundlaget for en religion lagt.
De særligt dedikerede Mac-brugere taler selv om et mystisk, spirituelt intuitivt helligt bånd mellem Mac-brugeren og deres Mac. Derved bliver Mac-computeren et redskab for brugeren til at rekonceptualisere verden, og en aktør, der rekonceptualiserer brugeren selv – i Steve Jobs' billede.
Brugeren trænes så at sige til at møde sin egen intuition igennem deres Mac. Og det er bestemt ikke dårligt i en verden, hvor uoverskuelighed, usikkerhed og en vedvarende insisterende risiko for mangel på mening trænger sig på i hverdagen. For de dedikerede brugere er Mac/Apple en religion.
Innovationsprofet og Apple-sektleder
Selvsagt står dette ikke alene. Religioner kræver – ligesom virksomheder – ledere, som er båret af en organisation. For Apple kræver det en profet, som netop har intuitionen til at se ind i fremtiden.
Joel Haviv har allerede tegnet et skarpt billede af Apple-kulten på Kforum, så lad det ligge. Men som Apples tilbagevendte leder blev Steve en innovationsprofet og CEO for en meget lukket organisation med en udvalgt gruppe af disciple i ledelsen.
En esoterisk organisation, hvor produktpræsentationer var centrale kultiske begivenheder med Steve i centrum. Steve fik derved indtaget en ekstra rolle som den karismatiske leder i Apple-koncernen i forhold til medarbejdere, interessenter og forbrugere.
Ligeledes begyndte ’sekten’ at udvikle og lancere flere intuitive produkter i et ’Apple-univers’, som understregede og iscenesatte Steves innovative skaberkraft. Visionen om en (utopisk) verden, hvor teknologi og menneske eksisterer i harmoni, begyndte så småt at blive realiseret.
Kirke eller kult?
Det næste naturlige skridt ville være, at Steve nåede at blive præst i egen kirke. Det kommende hovedkvarter Apple Campus 2 ville have gjort det. En cirkulær futuristisk bygning til ca. 3 milliarder danske kroner med plads til 13.000 medarbejdere.
Det var Jobs' sidste store projekt, før han døde. Fra Apple Campus 2 kunne Steve og de 13.000 medarbejdere have skabt den endelige sammenhængende teknologiske verden af iProdukter forbundet i iSkyen med ’det intuitive’ i centrum.
Men Jobs død har måske ændret denne udvikling. Døden og fortællingerne om ham er det, som er tilbage nu. Og måske derfor er talen fra Stanford Universitet i 2005 vigtig for forståelsen af, hvad Jobs kan blive, idet han netop taler om døden og intuitionen:
»Du skal dø. Så gør det, der er vigtigt for dig – og lyt til din intuition. Den ved allerede, hvad du vil.«
Således bliver Steve et eksempel på sin egen ideologi. Vi kan alle blive ligesom ham, hvis vi følger samme New Age-inspirerede opfattelse af intuitionen og forholder os til vores egen død.
Starten på en kult?
Om de mange Steve Jobs-dedikationer på nettet og elektroniske kondolencer 'blot' er udtryk for en Prinsesse Diana-effekt eller starten på en ’posthum’ Steve Jobs-kult, uafhængig af Apple-koncernen, er endnu uvist.
Ingredienserne til en ny religiøs Steve Jobs-kult er der: Hans innovationsskaberkraft, profetiske intuition, pludselige død, adoptiv-barndom og eksisterende kultstatus.
Disciplene i Apple-menigheden står derfor over for at ’rutinisere’ Steves karisma uden at miste forbindelsen (og derved kundeloyaliteten) med de nye fortolkninger, som opstår i menigheden uden for Apple-organisationen. Vi må håbe, at de bruger deres intuition.
