Kig nøje på mønten nederst i billedet til højre. Hvad er det mon, der er afbilledet på den?
Symbolet () kunne med lidt fantasi godt ligne en skede, og det er det faktisk også. Derfor bærer den omgjorte mønt blandt møntsamlere navnet ’kussemønten’.
Kussemønten er originalt fremstillet med årstallet 1771 på sig, og den gængse opfattelse har været, at den var udtryk for en folkelig hån mod dronning Caroline Mathilde, der var gift med Kong Christian den 7. – men som i smug hyggede sig med kongens betroede livlæge Struensee.
Mønt hånede dronningen?
Affæren fandt sted tilbage i 1771 frem til Struensees henrettelse i 1772, hvilket stemmer fint overens med det indprentede årstal på den store kobber 1-skilling.
Men så ligetil er det ikke. Den gamle mønt var nemlig på trods af årstallet slet ikke i omløb i 1771.
»Mange tror, at mønten var ment som en hån mod dronningen, fordi hun var sin konge utro og dermed ikke var et forbillede for befolkningen. Men efter at have dykket ned i historien kan vi se, at det ikke kan hænge sådan sammen. Mønten har intet med Struensee at gøre,« fortæller Michael Märcher, der er museumsinspektør på Den kgl. Mønt- og Medailleesamling på Nationalmuseet.
Vaginasymbolet er godt nok et resultat af, at nogen har fiflet lidt ved den originale udsmykning på den såkaldte 1-skillingsmønt, så den blev lidt mere lummer at se på. Den originale mønt bag kussemønten er et godt eksempel på, at det er en god idé at kigge med kritiske øjne på fortidens levn, hvis vi vil tæt på sandheden.
Staten satte et falsk årstal på mønten
1-skillingen med årstallet 1771 er den mønt, som er produceret i det næststørste antal i Danmark før 1970’erne, hvor den blev overhalet af den lille røde 5-øre, som i folkemunde hed en Anker (efter Anker Jørgensen), da den var lille, rund, rød og 'ingenting værd'.
Den forholdsvis store 1-skilling fra 1700-tallet udkom i alt i ca. 55.000.000 eksemplarer og blev fremstillet fra 1771 til 1785 i Altona, Kongsberg og København.
Derfor har møntforskerne rigtig godt styr på, hvordan den så ud, hvor og hvornår den blev præget.
Og de er sikre på, at årstallet 1771 faktisk er en falsk varebetegnelse fra statens side.
»Selvom der står 1771 på de her mønter, så blev de fleste produceret 1779-85 og mønttypen blev generelt først sendt ud til danskerne fra efteråret 1773. Der er stort set ingen danskere, der har kunnet have haft dem i hænderne under affæren mellem Struensee og dronning Caroline Mathilde.
Derfor er der heller ikke nogen, der kan have omgjort dem i denne periode,« siger mønthistorikeren.
Forskerne ved nemlig ud fra analyser af mønterne og de dertil anvendte ca. 1.200-1.250 møntstempler, at en del af de eksisterende kussemønter først kan være præget i 1780erne – altså ca. ti år efter hele Struenseeaffæren.
Statskassen var tømt for sølv
»Der fandtes masser af klager over, at man ikke havde tilstrækkeligt med betalingsmidler til løn og handel. Derfor tænkte staten: uh vi skal skynde os at producere de her mønter, og så smækkede de millionvis af de her dårlige kobbermønter ud.«
Michael Märcher
Staten forsøgte med det falske årstal 1771 at skjule for danskerne, hvor udmagret den danske økonomi var efter en lang række krige, oprustninger og andre omkostningsfulde statslige projekter, som havde kostet kassen.
I anden halvdel af 1700-tallet bestod det danske pengeomløb primært af dårlige sedler og dårlige mønter.
»Trods rigets vigtige sølvminer i Kongsberg kunne gode store sølvmønter ikke holde sig i omløb i Danmark-Norge. Guld og sølv flød ud af riget på grund af statsgæld, handelsbalance, valutakurser og statslige finansoperationer på det store internationale penge- og metalmarked i Hamborg.,« siger Michael Märcher.
Danskerne manglede betalingsmidler
Der var stort set ikke noget sølv tilbage i statskassen. Derfor var der også stor mangel på små sølvmønter, såkaldt småskillemønt til mindre betalinger. Det var blandt andet et problem ved lønning af arbejdere, ved al mindre handel f.eks. på købstædernes mange torve og ved lønudbetalinger til militære.
»Der fandtes masser af klager over, at man ikke havde tilstrækkeligt med betalingsmidler til løn og handel. Derfor tænkte staten: uh vi skal skynde os at producere de her mønter, og så smækkede de millionvis af de her dårlige kobbermønter ud,« siger mønthistorikeren og fortsætter:
»Men det folket gerne ville have var gode værdistabile sølvmønter. Ikke ustabile kobbermønter eller pengesedler; pengesedler kom i anden halvdel af 1700-tallet til at dominere rigets pengeomløb. «
Der var nemlig i det hele taget mangel på penge i Danmark – også i den fysiske forstand. De mange 1-skillinge af kobber var et forsøg på at tilføre markedet betalingsmidler. Men staten var nødt til at gøre det i det skjulte.
For hvis der blev lavet nye mønter, så måtte der jo også komme flere sølvmønter.
Derfor blev man ved med at stemple mønterne med årstallet 1771 helt frem til 1785, for så kunne ingen se, at det var spritnye mønter – bortset fra nutidens eksperter.
Ingen tvivl om symbolet på mønten
Michael Märcher fortæller, at der ingen tvivl er om, at det tilbageværende symbol på mønten skal forestille en vagina.
Der findes mange af dem i forskellige variationer, og vist også enkelte eksempler hvor 1-1tallerne på møntens bagside er blevet forvandlet til peniser.
Så der er ingen tvivl om, hvorfor man har filet mønten til på denne måde.
Det er imidlertid vanskeligere at finde ud af, hvornår mønterne er blevet omgjort, da den originale udsmykning i princippet kan være slebet af i går. Men Michael Märcher vurderer med sit trænede blik, at Nationalmuseets mønt ovenfor tidligst er fra 1773 og formentlig omgraveret til en kussemønt før 1850, måske allerede i 1770-80’erne. Nationalmuseet har modtaget den som gave i 1932 fra en ældre samling..
