Netmedier har længe spillet en afgørende rolle i demokratiet.
Nogle af de senere års største afslørende historier kommer fra netmedier. For eksempel var det:
-
it-sitet ComOn.dk, der afdækkede den digitale tinglysningsskandale
-
Dorte Toft, der på sin blog afslørede IT Factory og Stein Bagger, og
- Computerworld.dk, der afslørede fusk med kommunalt udbud.
Dagligt kommer en lang række dagsordenssættende historier fra medier som altinget.dk, ingeniøren.dk, avisen.dk og Videnskab.dk. Alligevel er netmedier blevet holdt ude af det gode selskab og har ikke fået del i statens mediestøtte. Det ser ud til at ændre sig nu.
Netmedier er vigtig demokratisk ressource
Det såkaldte Dyremose-udvalg, der lægger op til en reform af distributionsstøtten på 400 millioner, vil anbefale, at netmedier får del i kagen. Og det er på høje tid, mener professor i kommunikation på Rorskilde Universitet (RUC), Kim Schrøder, der har kortlagt danskernes brug af medier.
»Der er ingen tvivl om, at både netmedierne og de mobile platforme er i stærk vækst. Set fra mit synspunkt bliver det mere og mere uholdbart, at man ikke anerkender, at der ligger en vigtig demokratisk ressource, især de unge og andre ressourcesvage grupper er dem, der benytter online-medierne.«
»Så hvis man er interesseret i, at den journalistiske nyhedsproduktion skal være til stede der, hvor de grupper er, er det afgørende med støtte til netmedier,« siger Kim Schrøder.
Tag fra de rige og giv til de fattige
Hidtil har netmedier været udelukket fra støtteordningen, da midlerne til medierne bliver fordelt via distributionsstøtte til dagblade.
Nu vil Dyremose-udvalget gøre op med tanken om at yde støtte baseret på distributionsform og i stedet yde støtte baseret på mediets demokratiske værdi. Det vil sige, at aviserne fortsat vil få penge, men at også avisernes selvstændige netredaktioner og helt selvstændige netmedier vil få støtte.
Formand Henning Dyremose har tidligere udtalt, at det er et demokratisk problem, at mediestøtten dybest set går til de ældre, højtuddannede og velhavende, som sagtens selv kunne betale for de medier, de bruger, mens de medier som unge og ressourcesvage bruger, typisk netmedier, ikke får støtte.
Til gengæld kommer størstedelen af de væsentligste samfundshistorier stadigvæk fra de traditionelle morgenaviser. Derfor skal støtten sikre, at niveauet for kvalitetsjournalistik mindst bevares, samtidig med at unge og fattige får kvalitetsmedier.
Kvalitet kunne være et fint kriterium
Præcis hvordan støtten skal fordeles er ikke afklaret, men der er forskellige modeller i spil.
-
I den ene bliver støtten fordelt ud fra antal ansatte og samlet lønsum, men det kan ramme små nichemedier.
- Derfor arbejder man også med en anden model, hvor pengene også bliver fordelt ud fra nogle journalistiske kriterier.
Kritikere frygter, at det kan føre til smagsdommeri, men det mener professor i journalistik på RUC, Jørgen Poulsen, dog ikke er et problem.
»Jeg er spændt på, om man vil fordele ud fra en kvalitetsvurdering. Det sker allerede andre steder i samfundet. Film- og kunststøtte bliver givet ud fra en vurdering, og det samme sker i forhold til privat- og højskoler, så det går over min forstand, hvis medierne skulle være undtaget fra samme vurdering,« siger Jørgen Poulsen, der ligesom Kim Schrøder mener, at det er på høje tid, at netmedier får del i støtten.
Risikerer smagsdommeri fra elfenbenstårnet
Tidligere i år vurderede professor på Copenhagen Business School Anker Brink Lund sammen med forskere fra RUC, om 6.328 nyhedsindslag fra tv, radio, aviser og netmedier levede op til en række publicistiske kvalitetskrav. Projektet ville undersøge, om medierne lever op til de kvalitetskrav, som Dyremose-udvalget overvejer.
Kun 1 procent af historierne levede op til alle tre fastsatte krav. 46 procent af historierne levede kun op til et enkelt krav og dumpede dermed.
Men selvom professor Kim Schrøder mener, at støtten skal fordeles ud fra en række kriterier, så frygter han, at kriterierne bliver for elitære.
»Jeg er betænkelig ved vurderinger, der gør sig til dommere over, om nyheder er relevante nok. I de eksempler vi har set, hvor folk vurderer, om journalistikken lever op til en række krav, kan man se en meget rigid opfattelse af, hvad der er lødigt og nyttigt.«
»Der er behov for at udvide begrebet for, hvad der er demokratisk og politisk relevant. I dag hørte jeg for eksempel i radioen, hvordan historien om, at R.E.M. er gået i opløsning udviklede sig til en samtale om bandets politiske engagement mod Bush-administrationen. Dermed ender en underholdningshistorie med at have en politisk og demokratisk kvalitet, og det skal man ikke underkende,« siger Kim Schrøder.
Ny fordeling får støtte fra mange sider
Som noget nyt har den magtfulde Danske Dagblades Forening accepteret en ændring af distributionsstøtten.
Kritikere mener ellers, at foreningen tradionelt har haft held til at holde potentielle konkurrenter langt væk fra støtten, så konkurrencen på det danske mediemarked har været stærkt skævvredet til fordel for de gamle medier. For eksempel kunne gratisavisen Nyhedsavisen ikke få del i distributionsstøtten, men efter Nyhedsavisens konkurs blev støtten ændret, så gratisaviser godt kunne få støtte – gratisaviser, som de traditionelle medier ejer.
»Ordningen har altid bygget på grove usagligheder. Da Nyhedsavisen blev nægtet distributionsstøtte, hylede Danske Dagblade Forening op om det udemokratiske i at fordele til gratisaviser, men i dag accepterer de støtten til deres egne gratisaviser. Danske Dagblades Forening er nu gået med til en reform for at undgå det, som er værre, nemlig at distributionsstøtten falder helt bort,« siger Jørgen Poulsen.
Fra begge sider på Christiansborg er der også villighed til at ændre støtten.
