Det sidste medlem af en isoleret stamme fra Amazonas er fundet død i Brasilien.
Manden, hvis navn ikke er kendt, blev fundet i en hængekøje ved en af hans hytter tæt ved den bolivianske grænse.
Han havde tildækket sig med papegøjefjer, hvilket ifølge en medarbejder fra Funai, det brasilianske agentur for anliggender om indfødte, indikerer, at manden vidste, han skulle dø.
»Man kan jo ikke sige noget med sikkerhed om, hvorfor han dækkede sig til i fjer, men der er noget utrolig rørende over det, synes jeg,« fortæller Victor Cova, der er antropolog med speciale i Amazonas, til Videnskab.dk.
Den afdøde mand har levet i isolation i 26 år, efter at hans stamme blev udslettet i 1970’erne af landmænd, der ville rydde skoven for at dyrke jorden.
Sidste stammefæller slået ihjel
I 1995 blev mandens seks sidste stammefæller slået ihjel i et angreb fra illegale minearbejdere, og siden da har manden boet, jagtet og bygget hytter i komplet ensomhed.
»At leve alene i så lang tid må have været meget svært. Men hans tildækning af fjer viser, at han aldrig blev ‘vild’. Selvom hans liv var meget anderledes end dit eller mit, kan vi relatere til hans stræben efter at leve og dø på sin egen måde,« siger Victor Cova til Videnskab.dk.
At manden var i live blev først opdaget af den brasilianske regering i 1996, der efterfølgende har overvåget området for at sikre mandens sikkerhed.
Han var kendt som ‘Hullets Mand’, fordi han gravede dybe huller, som han fangede dyr i.
Der er også fundet tegn på, at han dyrkede majs og kassava i skovenge og indsamlede honning, papaja og bananer.
I 2018 lykkedes det folk fra Funai at filme manden. Her hugger han i et træ med noget, der ligner en økse.
Siden har man ikke set manden, før han blev fundet liggende i hængekøjen. Hans død menes at have været af naturlige årsager i en alder af omkring 60 år.
Bedre beskyttelse af oprindelige folk
»Jeg synes, at det, vi kan lære af hans historie, er, at ønsket om at leve væk fra samfundet bliver sværere - hvis ikke umuligt,« siger Victor Cova.
Fuldstændigt ukontaktede stammer er der faktisk ikke flere af i verden, fortæller antropologen.
De sidste folk, der slet ikke var kontaktet, var i Wahgi-dalen på Papua Ny Guinea i 1930'erne. Ellers har alle stammer på et eller andet tidspunkt været i kontakt med vores samfund, men har ikke altid vedligeholdt kontakten.
»Et andet udtryk, der er brugt til at beskrive disse stammer, er ‘mennesker i isolation’. Men det får det til at lyde, som om de burde være i kontakt med os, og det er jo ikke tilfældet,« fortæller Victor Cova, der i flere år har arbejdet som adjunkt på Aarhus Universitet.
Ifølge Survival International, en organisation der kæmper for stammefolks rettigheder, er der omkring 100 af disse stammer tilbage i verden.
Bestræbelser for at beskytte isolerede stammefolk i Amazonas som ‘Hullets Mand’ er blevet langt større over de seneste år, fortæller Victor Cova.
»Det at tage kontakt til disse stammefolk er en langt mere forsigtig proces i dag, end det var for 40 år siden, hvor mandens stamme blev angrebet,« siger han til Videnskab.dk.
»Og i langt de fleste lande er der rettigheder, der beskytter indfødte folk, om de så er isolerede eller har berøring med ‘civilisationen’.«
Særligt fra 1980’erne og 90’erne er der kommet en langt større politisk bevægelse for at beskytte de indfødtes kulturer.
I 1988 blev der blandt andet indført grundlovssikrede rettigheder for indfødte i Brasilien, der skulle beskytte deres traditioner. Disse førte til et mere aktivt stykke arbejde for at sørge for, at isolerede stammer kunne forblive isolerede, fortæller Victor Cova.
»Men selv med disse rettigheder har der været problemer, blandt andet med illegale minearbejdere, skovhuggere eller bander, som, man ved, angriber mennesker fra isolerede stammer.«
Han tilføjer dog, at i de senere år synes disse rettigheder ikke at have virket så vigtige for de latinamerikanske politikere eller vælgere, hvilket blandt andet kan ses i valget af Jair Bolsonaro som brasiliansk præsident. Han har ifølge Survival International »erklæret krig mod indfødte folk.«
