Siden 1990 er hungersnøden i verden blevet klassificeret som lille - med de grelle undtagelser i Somalia i 1991-92 og 2010-12.
Nu siger FN's Verdensfødevareprogram (FN's World Food Programme), at næsten 7 millioner somaliere står over for ikke at kunne finde mad nok i de sidste måneder af 2022.
Baidoa- og Burhakaba-distrikterne i Somalias Bay-region står over for det højeste niveau af hungersnød, medmindre de modtager tilstrækkelig fødevarehjælp.
Krisen i det sydlige Somalias truer med at kopiere hændelserne i 1991-92 og 2010-12, da hungersnød forårsagede hundredtusindvis af dødsfald.
Men vi kan lære af, hvad der skete dengang.
1. International hjælp er afgørende
Information om niveauet af fattigdom er begrænset.
En rapport om det demografiske tabstal af hungersnøden i 1991-92 lød:
»Somalias samlede befolkning er måske den mindst nøjagtigt kendte i verden.«
Siden 2013 har Somalias økonomi været enten den 3. eller 4. fattigste i verden, ifølge Verdensbanken.
International humanitær bistand er afgørende for at afhjælpe fremtidige kriser, men for at bistanden skal være effektiv, skal der være fred.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Håbefulde tegn
Et håbefuldt tegn er, at sikkerhedssituationen i øjeblikket er bedre end for 10 år siden, og at det internationale samfund er forpligtet til at hjælpe regeringen med at genoprette lov og orden.
Det har været med til at øge strømmen af international humanitær bistand og udviklingsbistand i de senere år.
FN har allerede indsamlet 1,4 milliarder dollars til Somalia (cirka en femtedel af Somalias nuværende BNP) i en nylig appel, men man mener, at der er brug for yderligere 1 milliard dollars for at afværge hungersnød.
2. Krig gør det vanskeligt at få hjælpen frem
Historiske erfaringer viser, at krig kan føre til hungersnød, og det gælder også for Somalia i dag.
Siden 1990 har borgerkrig mange gange skrumpet Somalias økonomi, forstyrret sundheds- og uddannelsestjenester og hæmmet distributionen af humanitær nødhjælp fra udlandet, som i løbet af hungersnøden 1991-92 og 2010-12.
Krigen gjorde det vanskeligt at få bistand frem, hvor der var mest brug for den, og for ansatte i NGO'er og andre var det en yderst farlig opgave.
Nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser (MSF) standsede sine somaliske operationer på højden af hungersnøden i 2010-12, hvilket afsluttede 22 års aktivitet i landet.
Hjælpearbejdere blev dræbt eller kidnappet
Denne beslutning blev truffet, efter flere af organisationens hjælpearbejdere blev dræbt, og adskillige kidnappet.
Læger uden Grænser vendte tilbage til Somalia i 2017, da man vurderede, at nødhjælpsorganisationen igen kunne operere sikkert og effektivt.
I dag risikerer en yderligere krigsrelateret faktor at spille en rolle: Den russiske invasion af Ukraine. Den kompromitterer fødevareproduktionen og eksporten af to førende kornproducenter - potentielt med globale konsekvenser, som Somalia måske blot er det første land til at lide under.
3. Længerevarende sygdomme blandt overlevende
Historisk store hungersnødhændelser resulterer i hundredtusindvis af dødsfald, og de værste resulterer i adskillige millioner, men det, der ofte undervurderes, er de længerevarende sygdomme blandt de overlevende.
Et ofte citeret studie fra 2013 satte Somalias dødstal i 2010-12 til 260.000.
Tidligere estimater på 50.000-100.000 er måske mere plausible, fordi det højere tal er svært at forene med det værdifulde narrative vidnesbyrd indsamlet i kølvandet på hungersnøden.
Et nøglespørgsmål er, om hungersnøden var dødeligere end dens forgænger i 1991-92.
Antallet af mennesker, der overlevede hungersnøden, men som permanent er mærket af ar, både fysiske og psykiske, var meget højere end antallet af dødsfald: I dag lider omkring en tredjedel af den somaliske befolkning af en psykisk lidelse.
Behandling af skader på voksnes og børns mentale sundhed forårsaget af den traumatiske oplevelse af hungersnød er et område, der burde tiltrække større opmærksomhed end tidligere, da der ifølge Verdenssundhedsorganisationen ikke er mentale sundhedstjenester at finde i Somalia.
International hjælp kan gøre meget for at rette op på denne situation.
4. Migration og pårørende i udlandet kan hjælpe
Migration på jagt efter hjælp er en velkendt konsekvens af hungersnød. Typisk forventer man, at de fleste migranter vender hjem, når det værste er overstået, og det gør de også.
I løbet af hungersnøden i Somalia i 2012 krydsede over en million somaliere grænsen til henholdsvis Kenya og Etiopien. Et flygtningekompleks ved Dadaab i det østlige Kenya blev for en stund verdens største.
Men som følge af Somalias problemer med tørke og usikkerhed er mange af flygtningene stadig ikke vendt hjem til de kenyanske myndigheders store frustration.
Under disse omstændigheder er det diskutabelt, om migration kan levere en lignende sikkerhedsventil i tilfælde af endnu en somalisk hungersnød.
Erfaring fremhæver både fordelene og begrænsningerne ved massemigration.
Åbne grænser er en sikkerhedsventil
Åbne grænser er nødvendige som en sikkerhedsventil til personer, der er i fare for hungersnød, men nabolande pådrager sig ofte en enorm økonomisk omkostning, når de leverer et tilflugtssted for personer, der flygter fra hungersnød.
Det er afgørende, at det internationale samfund anerkender og støtter deres bidrag.
Somaliere, der bor i Europa og USA, forsøger ofte at hjælpe deres familier i Somalia. Da hungersnøden i 2010-12 toppede, var det en klar fordel at have selv fjerne slægtninge i udlandet.
Penge sendt tilbage til Somalia gjorde det muligt for en del husstande at forblive i deres landsbyer. Det lykkedes for pengeoverførslerne at nå frem, når andre hjælpemidler ikke kunne.
Den mekanisme, der bruges til at overføre midler fra familier i udlandet, skal sikres, understøttes og styrkes.
Første i en række af katastrofer
Gennem historien har den hyppigste umiddelbare årsag til hungersnød været voldsomt vejr forårsaget af hurtige klimaændringer.
År med tørke og andre ekstreme klimahændelser har kompromitteret Somalias evne til at producere fødevarer - og det vil sandsynligvis forblive et tilbagevendende problem.
Disse trusler blev næsten ikke nævnt i 2010-12 eller 1991-92.
Det måske mest skræmmende aspekt af den truende somaliske hungersnød er, at den måske bare er den første i en række af på hinanden følgende katastrofer.
Den globale opvarmning forventes at fortsætte med at være skyld i meteorologisk ustabilitet i mange årtier fremover.
På verdensplan er vi nødt til at erkende, at vores evne til at klare truslen om hungersnød er utilstrækkelig og - som det for nylig blev belyst af FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation - støt bliver forværret.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
