Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Smukke interviewere påvirker folks svar

Annonce:

Man skulle tro, at et spørgsmål var et spørgsmål, men udseendet på personen, som stiller det, spiller en rolle.

Smukke besøgsinterviewere får lettere folk i tale, når de banker på døren for at interviewe dem, viser ny forskning fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Det skyldes blandt andet, at de smukke interviewere på grund af deres heldige udseende har mere selvtillid og en mere udadvendt personlighed.

\ Læs mere

Også de interviewedes svar påvirkes af, om spørgsmålene stilles af en flot mand eller kvinde. De interviewede svarer eksempelvis forskelligt på, at de selv er tyndere, smukkere og har et bedre helbred, alt efter hvilket køn der adspørger dem.

Det skyldes fænomenet 'social desirability bias', som ifølge pressemeddelelsen betyder, at de interviewedes svar i højere grad afspejler det, de forestiller sig intervieweren vil høre.

Der er altså både fordele og ulemper ved at sende smukke interviewere i marken.

»På den ene side sikrer de smukke interviewere en højere svarprocent på grund af deres gode udseende. På den anden side er kvaliteten af de svar, som de modtager omkring folks udseende og helbred, lavere,« siger Mads Meier Jæger, som er professor på Sociologisk Insitut på Københavns Universitet og medforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.

Annonce:

Ifølge Mads Meier Jæger rejser den nye forskning også det etiske spørgsmål, om det er rimeligt, at analyseinsitutter kun ansætter de mere 'effektive' smukke interviewere.

Det nye studie er udgivet i tidsskriftet Sociological Methods and Research.

\ Læs mere

\ Læs mere

lsd