Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Smart brandalarm: Lyden af mors stemme kan redde børn fra brand

Annonce:

Mor er den bedste i verden, og åbenbart kan lyden af hendes stemme gøre underværker i forhold til at vække dig, hvis der var brand i din lejlighed.

Faktisk er lyden af mors stemme meget mere effektiv end den høje tone, der findes i brandalarmer verden over, lyder den overraskende konklusion i et nyt studie, udarbejdet af britiske forskere.

Det skriver The Telegraph.

Den almindelige røgalarm virker nemlig forskelligt på børn og voksne, og undersøgelser har vist, at 80 procent af børn under 13 år ikke vågner ved alarmtonen.

Det fik de britiske forskere til at lave en omfattende test af 176 børns høreevner, der viste, at mellem 86 og 91 procent af børnene i alderen fra 5 til 12 år vågnede af alarmen med deres mors stemme, hvorimod kun 53 vågnede af den almindelige alarmtone.

»Vores nye fund sender os et skridt tættere på at finde den mest effektive røgalarm for børnene,« fortæller Gary Schmidt, der er professor på Center of Injury Research and Policy på Nationalwide Children’s Hospital, ifølge The Telegraph.

Den britiske undersøgelse er udgivet i tidsskriftet Journal of Pediatrics.

Annonce:

ie