Smålighed betaler sig ikke

Holder du nøje regnskab med, hvad dine venner og bekendte skylder dig, og hvem du mangler at få hævn over?

Du spilder din tid, hævder en gruppe tyskere forskere fra Bonn og Maastricht-universiteterne.

De har nemlig fundet ud af, at personer som er pernittengrynede med hævn, gengældelse og skyld, betaler både socialt og økonomisk for milimeter-mentaliteten.

»Det er ganske interessante resultater: Det er første gang, man har haft mulighed for at se på så stort et datasæt, stillet den slags spørgsmål og får det her resultat ud af det: At positive adfærd har positive konsekvenser, og negativ adfærd har negative konsekvenser. Det er afregning ved kasse 1,« udtaler professor i økonomi og arbejdsmarkedsforhold Peder J. Pedersen om de tyske opdagelser.

Positiv og negativ gengældelse

'Noget for noget' er ikke bare et politisk motto, men en talemåde som mange af os lever efter. Når du har hjulpet en ven med at flytte, forventer du, at han eller hun gengælder tjenesten. Når en ven giver en omgang i baren, er det sædvane, at du betaler den næste.

Forskerne kalder det gengældelse og skelner mellem positiv og negativ gengæld. Nogle mennesker går meget op i den positive som at gengælde tjenester, belønninger og gode gerninger. Andre gør et stort nummer ud af den negative, som at hævne krænkelser eller uretfærdigheder. Og andre igen bruger kræfter på begge dele.

Med dette in mente, gik de tyske forskere i lag med et kæmpe datamateriale fra det såkaldte 'socio-økonomiske panel', som er indsamlet af det Tyske Institut for Økonomisk Forskning og rummer svar fra over 20.000 deltagere.

Disse 20.000 deltagere skulle blandt andet svare på, i hvilket omfang de ville gengælde henholdsvis en tjeneste og en fornærmelse, og svarene på disse spørgsmål blev sammenholdt med andre af undersøgelsens oplysninger.

Reagerer ikke på incitamenter

Forskernes analyse viste et par opsigtsvækkende sammenhænge, som er offentliggjort i forskningstidsskriftet The Economic Journal. Her udtaler forskerne:

»Positive gengældere var i gennemsnit mere tilbøjelige til at arbejde over, men kun hvis de fandt vederlaget fair. Fordi de er meget følsomme overfor incitamenter, tjener de som regel også flere penge,« fortæller professor dr. Thomas Dohmen fra Maastricht-universitetet..

Dette står i stærk kontrast til de negative gengældere: De reagerer i mindre omfang på incitamenter. Selv sanktioner som lønnedskæringer kan ikke få dem til at rette ind. I stedet kan de finde på at tage hævn ved at nægte at arbejde eller sabotere produktiviteten.

»På baggrund af disse teoretiske overvejelser ville det være naturligt at forvente, at negative gengældere har større risiko for at miste deres job - en antagelse som passer med vores resultater: Negative gengældere oplever betydeligt mere arbejdsløshed,« fortæller professor dr. Armin Falk fra Bonn-universitetet.

Og det er ikke kun på pengepungen, at småligheden kan blive tyngende: Personer som holder skarpt øje med skylden, har gennemsnitligt færre venner og er mindre tilfredse med deres liv.

Dagens dejlige resultat

Det er jo dagens dejlige resultat: Gode mennesker får det godt. Destruktive mennesker ser ud til at øge risikoen for at blive arbejdsløse og få mindre i løn.

Peder J. Pedersen

Professor ved Institut for Økonomi på Århus Universitet, Peder J. Pedersen, er positiv over for resultaterne:

»Det er jo dagens dejlige resultat: Gode mennesker får det godt. Destruktive mennesker ser ud til at øge risikoen for at blive arbejdsløse og få mindre i løn.«

Peder J. Pedersen forsker blandt andet i adfærd og incitamenter på arbejdsmarkedet. Han mener, resultaterne rummer nogle væsentlige perspektiver for ledelse og arbejde i en virksomhed:

»Den person, der er positiv og generøs og giver en gave uden at have sikkerhed for at modtage en modydelse, skaber et generelt klima i en organisation, der er effektivitets- og produktivitetsfremmende. Den modsatte type person genererer det modsatte, fordi ingen yder noget, uden at man på forhånd har sikkerhed for at få en modydelse.«