Forklaringerne på menneskets adfærd og psykologi er måske ikke universielle. Det indikerer stadig flere studier. Mange psykologistudier bliver foretaget i USA og Europa, og modellerne passer ikke altid på folk i andre dele af verden.
Det er måske indlysende, at vores miljø påvirker os. Men selv noget, som, vi let kan forestille os, er almindeligt gældende for alle mennesker til alle tider, kan variere – for eksempel personlighedstræk.
Psykologerne taler om 'The Big Five' ('femfaktormodellen'), som angiveligt beskriver os alle.
Vores personlighed er i forskellig grad sammensat af:
- Ekstraversion (indadvendt – udadvendt)
- Neuroticisme (bekymret – rolig)
- Åbenhed (konventionel – original)
- Samvittighedsfuldhed (upålidelig – trofast)
- Venlighed (irritabel – godmodig)
Men i Bolivias Amazonas-jungle, hvor forskere fulgte en gruppe af urbefolkningen i knap 20 år, fandt de kun to:
- Arbejdsomhed
- Prosocial adfærd (hvor vi hjælper, trøster eller samarbejder med andre)
Velhavende, amerikanske studerende
Næsten al forskning publiceret i det engelsksproglige tidsskrift Psychological Science i 2014 omhandler mennesker i ganske få lande.
Forskerne har navngivet dem WEIRD – et akronym for Western, Educated, Industrialised, Rich, Democratic (vestlige, uddannede, industrialiserede, rige, demokratiske, red.).
Mange studier gransker desuden blot en lille gruppe blandt WEIRD; nemlig unge studerende. Alligevel bruger forskerne ofte resultaterne til at hævde noget om hele Jordens befolkning.
En hel udgave af tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) er viet til denne problemstilling. Artiklerne viser flere eksempler, hvor de psykologiske modeller kommer til kort.
Psykologerne skal blive bedre til at inkludere mennesker i forskellige miljøer, skriver forskerne i tidsskriftet.
Først når de finder resultater, som passer på tværs af folkegrupper, kan man sige, at noget er gældende for hele menneskeheden.
Flere skal inkluderes i forskningen
Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, har tidligere skrevet om, at farvepræferencer angiveligt heller ikke er universelle – det samfund, vi lever i, påvirker nemlig vores smag.
Cirka hvert 10. studie tidsskriftet fra 2014 informerer ikke engang om, hvor forsøgsdeltagere kommer fra.
Blandt de resterende er 94 procent af deltagerne fra Europa, Israel eller engelsksproglige lande som USA og Australien.
En gennemgang fra 2013 af adfærdsvidenskabelige studier indikerer, at netop disse grupper ikke er repræsentative for langt de fleste mennesker på kloden.
På trods af at problemet er blevet påpeget adskillige gange, står det ikke bedre til i tre udgaver af tidsskriftet fra 2017, hvor 50 procent af studierne har amerikanske forsøgsdeltagere.
85 procent af verdens befolkning bliver spist af med mindre end 7 procent af studierne – og de bor alle i Asien.
Ikke et eneste studie gransker mennesker i Afrika, Latinamerika eller Mellemøsten (med undtagelse af Israel).
Der findes selvsagt andre tidsskrifter, måske på andre sprog, hvor disse befolkningsgrupper er bedre repræsenterede. Men forskerne mener alligevel, at det er kritisabelt, at de ikke er med i et af psykologiforskningens førende tidsskrifter.
»Miljøet påvirker os«
Flere af kritikerne er socialantropologer, som er vant til at tage hensyn til netop livsstil.
»Det fysiske og sociale miljø påvirker adfærd og psykologiske træk,« siger antropologen Michael Gurven i en pressemeddelse fra University of California.
Han er en af forskerne, som studerede folket i Amazonas.
Forskelle i menneskelig adfærd er ikke bare at finde over tid eller mellem kulturer, men også inden for de enkelte landes grænser eller regioner, afhængigt af under hvilke forhold borgerne lever; for eksempel by eller land, fattig eller rig, farligt eller trygt nærmiljø.
Desuden kan det enkelte menneskes personlighed forandre sig livet igennem.
Diskussion om natur og kultur
Forskerne bag Amazonas-studiet har en teori om, at mennesket kan have udviklet forskellige personlighedstræk gennem moderniseringen af samfundet.
Vi er blevet mere specialiserede som følge af den industrielle revolution og har måske derfor udviklet et helt andet repertoire af væremåder.
Mennesker, som lever i pagt med naturen, lægger vægt på andre personlighedstræk – men det er dog et åbent spørgsmål.
Bare fordi femfaktormodellen ikke passer på Tsimane-folket i Amazonas, betyder det næppe, at de ikke har en personlighed.
Men hvordan skal forskerne bære sig ad med at kortlægge den, hvis de ikke ved, hvad de skal lede efter? Det er der stor debat om.
Er det metoden, som er for ringe, eller er det bare helt andre ting, som er vigtigere for livet i Amazonas end i New York? Er personlighed måske mindre genetisk betinget end tidligere antaget?
»Personligheden er foranderlig«
»Det er en farlig ide, at der findes en egentlig menneskenatur, som kultur ikke kan ændre. Jeg tror, at vores ideer om personlighed er meget mere foranderlige, end vi går rundt og tror,« siger professor i psykologi Jan Ketil Arnulf ved Handelshøyskolen BI til Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
»Det er ret mange kulturer, som ikke har ord for de fem personlighedstræk eller for eksempel ledelse. Det er vanskeligt at løse en opgave, som man ikke har ord for.«
For sproget former os, mener Jan Ketil Arnulf. Hvis man mangler begreber for noget, er det nok heller ikke noget, man gør. Og forskerne kan ikke afdække, hvordan de lever ved at påtvinge dem deres begreber.
»Forskningen får ofte ikke fat i den underliggende 'virkelighed' – kun i de sprogligt konstruerede kategorier,« siger professoren.
Han var selv involveret i nogle af de psykologi-studier, som bruges, og i en nylig artikel i tidsskriftet PLoS ONE afslører han, at de i høj grad handler om sprog.
»Vi kan forudsige svarene ud fra, hvordan spørgsmålene er formulerede,« siger han.
Selv om personlighedsmodellen ikke er helt så forudsigelig, betyder det ikke, at den passer på alle mennesker, ifølge Jan Ketil Arnulf.
»Evolutionen skabte personligheden«
Psykologiprofessor Leif Edward Ottesen Kennair fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, NTNU, har derimod en helt anden synsvinkel. Han er optaget af evolution, og hvordan mennesket har udviklet sig gennem millioner af år.
Han mener, at personligheden er en del af menneskets natur og nægter at tro, at den er skabt af vores kultur.
»Jeg tror, det er dødensfarligt at tænke sådan, fordi det kan skabe kunstige grænser mellem folkeslag.«
»Jeg går ud fra, at de fem personlighedstræk er almindeligt gældende for alle mennesker til alle tider, selv om kultur kan påvirke indenfor naturgivne rammer. Vi mennesker er i bund og grund ens. Vi har anlæg for stort set de samme følelser og varierer på tværs af de samme personlighedstræk, fordi det vigtigeste i evolutionen er kontakten med andre mennesker.«
Det er forskernes metoder, som svigter, mener Leif Edward Ottesen Kennair.
»Målingerne kan være påvirket af kultur. De fleste tager udgangspunkt i det engelske sprog. De er udviklet til brug i den vestlige verden, og det er begrænset, hvad de kan afsløre om resten af verden,« siger Leif Edward Ottesen Kennair.
»Der er selvsagt også individuelle og kulturelle variationer. Vi skal måle på flere niveauer for at fange den almenmenneskelige natur.«
Teorier om mennesket
»Når forskerne ikke kan finde de fem personlighedstræk i alle lande, er det på teori-niveau, at de er universelle,« Leif Edward Ottesen Kennair.
Og det er netop det, som er problemet, mener Jan Ketil Arnulf.
»Hvis forskerne ikke kan påvise universelle træk, kan vi ikke sige, at de er universelle. Det står klart, at vi mennesker altid har kommunikeret. Men om personlighedstrækene er biologiske, ved vi ikke. Et sådant spørgsmål er for alvorligt til at blive besvaret med gætterier.«
Det er næppe kun målingerne, der er noget galt med, hævder han.
»Selve kategorierne, som vi bruger til at måle med, altså de fem personlighedstræk, kan godt være opfundet af mennesker.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
