Siger personlighedstest noget om dig og dine evner?

Personlighedstest og tanken om individuelle forskelle – og at disse er relevante i udvælgelsen af medarbejdere – bliver fra tid til anden angrebet med varierende kvalitet af kritikken.

­­Eksempelvis bragte Politiken 2. februar 2020 under overskriften 'Personlighedstesten siger absolut intet om din personlighed, så du skal ikke være dig selv' et interview med ph.d. og psykolog Lars Lundmann.

Lundmann postulerer, (a) at antagelsen om stabile personlighedstræk, som beskriver og forudsiger individers adfærd på tværs af tid og sted, er en illusion, og (b) at personlighedstest derfor er stort set uanvendelige og faktisk skadeligt stereotypiserende.

Lundmann har siden sin ph.d., 'Basic Assumptions When Assessing People', som Videnskab.dk tidligere har omtalt, og hvori han argumenterer, at antagelsen om personlighed blot er en social konstruktion, ført en bombastisk kampagne imod testparadigmet, blandt andet med Svend Brinkman som mikrofonholder.

Og Lundmann står ikke alene med sin kritik af personlighedstest som grundlæggende uanvendelige. Eksempelvis kan man på Konsulenthuset Ballisagers blog læse, at ”Personlighedstesten har en meget stor metodisk udfordring. Den viser kun testtagerens selvbillede. Hverken mere eller mindre”. Har kritikerne ret?

Vi henholdsvis forsker og har forsket i og arbejder i praksis med personlighed, personlighedstest og performance. Og vores korte svar er nej. Personlighedstest har ligesom alle andre metoder til at indsamle viden om en person åbenlyst deres begrænsninger, og der er uden tvivl både problematiske test og testbrugere i markedet.

Man kan sagtens finde eksempler på ureflekterede stereotypiseringer og test, der ikke er meget bedre end horoskoperne i ugeblade.

Men derfra og til ligefrem at afvise personlighedstest over en bred kam er der også et godt stykke. Og at sige at personlighedstest som sådan er stort set uanvendelige er ikke blot unuanceret, men også i strid med forskningen på området.

Personlighed kan måles i fem træk

Mange moderne personlighedstest bygger på den i dag dominerende personlighedsmodel i forskningen, den såkaldte 'femfaktormodel'.

Modellen går ud på, at forskelle i personlighed kan måles på fem personlighedsdimensioner, det vil sige fem brede personlighedstræk. Alle er i besiddelse af de fem træk, men i større eller mindre grad.

Man er altså ikke enten 'ekstrovert' eller 'introvert' for eksempel, men et individ, der ligger et eller andet sted i spektret sammenlignet med andre for hvert af de fem træk.

De fem træk er:

• omgængelighed (venlighed, beskedenhed, eftergivenhed, m.m.),
• samvittighedsfuldhed (pligtopfyldenhed, arbejdsomhed, ordentlighed, m.m.),
• emotionelle reaktioner (bekymring, ængstelighed, irritabilitet, m.m.),
• ekstroversion (udadvendthed, dominans, højt aktivitetsniveau, m.m.) og
• åbenhed (intellektuel nysgerrighed, tolerance, fantasifuldhed, m.m.).

\ Læs mere

Hvad betyder barndommen for vores personlighed?

… og er delvis arvelig

Evidensen for, at femfaktormodellens personlighedstræk er brugbare til at beskrive personlighed med, er god, hvilket blandt andet ses ved, at man på tværs af kulturer har kunnet replikere modellen og dens hovedfund (se f.eks. her).

Og der ser ud til at være en universel og biologisk baggrundsfigur: Femfaktor-trækkene er ikke blot til at finde på tværs af kulturer; de er også delvist arvelige.

Enæggede tvillinger besvarer eksempelvis personlighedstest mere ens end tveæggede uafhængigt af, om de er opvokset sammen eller hver for sig, og adoptivbørn besvarer personlighedstest mere i overensstemmelse med deres biologiske forældre end med deres adoptivforældre.

Der er med andre ord tale om noget delvist (og delvist er et vigtigt ord her) biologisk, når vi taler om personlighedstræk. Ikke en ren social konstruktion.

Personligheden er stabil, men ikke statisk

I lyset af deres biologiske komponent er det måske ikke så overraskende, at femfaktormodellens træk har vist god stabilitet.

I forskningen har man eksempelvis bedt de samme personer tage samme femfaktor-personlighedstest flere gange over deres livsforløb, og resultaterne er tydelige: Der er en stærk sammenhæng mellem de svar, den samme person giver over tid (se f.eks. her og her).

Ikke blot på den korte bane med for eksempel nogle ugers mellemrum, men også på den lange bane med mange års mellemrum. Sagt med andre ord: Vores personlighed er nogenlunde stabil.

Ganske vist forandrer vores personlighed sig absolut set med alderen: Vi bliver med tiden eksempelvis typisk mindre bekymrede (scorer lavere på emotionelle reaktioner) og mere omgængelige og samvittighedsfulde, sammenlignet med hvordan vi var som yngre.

Men relativt set, det vil sige sammenlignet med andre på samme alder, scorer vi generelt på en bestemt måde over hele livsforløbet. På denne måde er personligheden altså stabil, men ikke statisk.

Stabiliteten kommer til udtryk, både når individer vurderer sig selv, såvel som når pårørende vurderer testpersonen.

De forskellige testbesvarelser er ikke ens – men de har en signifikant ensartethed. Målt med gode personlighedstest korrelerer pårørendes vurderinger med hinanden og med testpersonens egen vurdering af sig selv.

Den gode, men ikke perfekte, sammenhæng mellem den samme persons forskellige besvarelser af personlighedstest over tid kan med en forståelse af personlighed som stabil fortolkes på den måde, at der sniger sig 'støj' med i målinger af personlighed – ligesom det er tilfældet ved målinger af alt muligt andet.

En anden fortolkning kunne være det paradoksale forhold, at personlighed er kendetegnet ved både at bestå af stabile og af variable komponenter, og at 'støjen' netop afspejler sidstnævnte. Men hvad end personlighedstest måler, er det i hvert fald noget andet end dagsformen.

\ Læs mere

Personlighed er meget mere end at være introvert eller ekstrovert

Personlighedstest kan forudsige jobperformance

Ifølge den metaanalytiske evidens, der opsummerer hundredvis af studier af, hvad der i dag er et modent forskningsfelt, forklarer femfaktormodellen betydelig varians i vigtige livsudfald, eksempelvis dødelighed, skilsmisser og uddannelsesniveau og ja, også jobperformance.

Personlighedstrækkenes evne til at forudsige livsbaner er størrelsesmæssigt på linje med eksempelvis socioøkonomisk status og intelligens, hvilke er 'mainstream-forklaringer' i den socialvidenskabelige forskning og praksis.

Gode personlighedstest kan med andre ord bruges til at sige noget om, hvordan individer klarer sig i tilværelsen. Herunder også deres sandsynlighed for at få succes i et givent job.

Som på alle mulige andre områder er der inden for personlighedstestning forskel på kvaliteten, både i måleredskaber og brugen af dem. Og en personlighedstest vil aldrig kunne give det fulde billede af det unikke individ.

Men påstanden fra Lars Lundmann om, at der ikke eksisterer en stabil kerne af personlighedstræk hos én person over tid og på tværs af kontekster, og at personlighedstest er mere eller mindre ubrugelige, ligger meget langt fra den empiriske viden på området.

\ Læs mere

Vi vælger politiske kandidater ud fra deres personlighed

\ Læs mere

Hvilken personlighed passer bedst til hvilket job? Nyt studie har fundet svaret