Send flere penge - og nordmænd

»Vi udgav fem bøger sidste år, og vi udgiver fem bøger igen i år. Det er ikke sket siden 1970'erne, at vi har holdt det niveau to år i træk. Det kan vi være stolte af.«

Og stolt ser han ud, Asger Sørensen. Til daglig er han lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, men han er også ordførende for Nordisk Sommeruniversitets (NSU) daglige ledelse, kaldet Styrelsen - og så er han NSU'er med hud og hår.

Tirsdag eftermiddag var foredragssalen på Brandbjerg Højskole skueplads for det første af to repræsentantskabsmøder på årets sommmersession. Budget, årsberetning, organisatoriske målsætninger, deltagernes miljøbelastning og næste års akademiske program var blot nogle af de emner, der var på programmet.

Kom i vore arme, Norge og Finland

Men Asgers beretning om årets arbejde er ikke lutter stolthed og selvros til organisationen. Mandag aften lykkedes det ganske vist det norske landemøde at få sammensat en gruppe frivillige, der skal stå for næste års sommersession - Norge står for tur i det nordiske rotationssystem der præger alle aspekter af NSU. Men det var på et hængende hår, og det vækker bekymring blandt deltagere og ledelse. »Vi mangler deltagere fra Norge og Finland i en sådan grad, at det truer selve vores fundament - det fælles nordiske,« forklarer Asger Sørensen fra talerstolen. Det er vigtigt for NSU's identitet som et nordisk projekt, at den ugelange sommersession skiftevis afholdes i Danmark, Norge, Finland og Sverige og Island. Men der er for få finske deltagere, til at de kan løfte opgaven i 2010 - 60-året for NSU's grundlæggelse. Derfor har Sverige måttet træde til, selvom de også stod for arrangementet i 2007.

Vi skal være flere næste år

Deltagernes frivillige arbejdskraft gennem hele året er en helt afgørende faktor i NSU's eksistens og overlevelse, forklarer Asger Sørensen. Og derfor er det vigtigt, at deltagerantallet bliver højere, end det er i år. I år deltager lidt over 100 i det akademiske arbejde, og hertil kommer cirka 40 familiemedlemmer. Sidste år i Sverige var tallet 130 plus familie, og der skal det op igen:

»Det er styrelsens vurdering, at vi bør være mindst 130 aktive deltagere på Sommersessionen. Det vil kunne sikre kvalitet og aktivitet i det akademiske arbejde, og det vil gøre det muligt at skaffe de 30-40 frivillige aktivister, der skal til for at en sommersession kan stables på benene.«

Der er dog også en øvre grænse for, hvor mange deltagere arrangementet kan bære, mener Asger Sørensen. Mere end 150 deltagere plus familie vil gøre det svært at afholde Sommersesionen. Der er simpelthen for få steder, der kan huse NSU, hvis det bliver større.

En kreds koster 100.000

Og så er der det økonomiske aspekt af organisationens arbejde. Nordisk Ministerråd støtter i år NSU med 1.142.000 danske kroner, og det er ifølge styrelsens beregninger ikke nok til at finansiere 150 deltagere i ni kredse, som er det mål, Asger Sørensen mener, NSU bør sigte mod.

»En kreds koster omtrent 100.000 svenske kroner, eller 150.000, hvis de udgiver bøger - som en kreds bør. Derfor vurderer vi, at der, med de nuværende indtægter, er råd til otte kredse.«

NSU har opsparet cirka 600.000 kroner, men det er penge, der allerede er afsat til bogudgivelser og på udskrivelsen af en prisopgave i anledning af organisationens 60-års jubilæum i 2010.

Send flere penge

Derfor er det afgørende, at den kommende ledelse af NSU forsøger at øge indtægterne - og det kan kun gøres ved yderligere lobbyarbejde over for den enlige sponsor, Nordisk Ministerråd, forklarer Asger Sørensen.

»Vi har levet et stort analysearbejde for at finde ud af, hvor vi bedst kan forsøge at påvirke det politiske system, og vi vil forsøge at sætte ind over for Nordisk Råd, den parlamentariske del af Nordisk Ministerråd,« siger han.

Asien eller humaniora?

Repræsentantskabsmødet handler dog ikke udelukkende om økonomi. Som sidste punkt på dagsordenen præsenteres 3 forslag til nye kredse:

Politisk Normativitet Humaniora i samfundet - fra renæssancen til vidensøkonomien Sydasien i det 21. århundrede

Forskerne bag de enkelte forslag uddyber deres faglige overvejelser omkring projekterne, og fra salen stilles kritiske spørgsmål.

I får tre år

Hvor mange af kredsene der bliver plads til, afgøres på Sommersessionens andet repræsentantskabsmøde, der afholdes fredag. Det afhænger af, hvor mange af de eksisterende kredse der fortsætter. Når en kreds får plads i organisationen, får den maksimalt tre år at leve i. En kreds kan nedlægge sig selv, eller de involverede forskere kan præsentere et nyt arbejdsprogram for kredsen, som repræsentantskabet så kan stemme ja eller nej til.

Vær aktiv eller dø

Kredsene skal hvert år fremlægge deres arbejde til vurdering af repræsentantskabet. Herved sikres det, at kun aktive kredse får lov at fortsætte. Ellers må de give plads til nye initiativer - og nye deltagere. For NSU må ikke gå i stå og lukke sig om sig selv. Det vil underminere fremtiden for en organisation, der lever af deltagernes lidenskab, engagement og frivillig arbejdskraft.